Lidt om rejsen
Sommeren 2002 skulle vi afsted på vores første ferie sammen. Efter at have overvejet mange forskellige destinationer som blandt andet Japan og Kina, valgte vi en rejse til Kenya. Vi rejste fra København til Kenya over Amsterdam torsdag den 13. juni 2002 og kom hjem igen torsdag den 27. juni.
Den første uge af ferien var en safari rundt i Kenya, hvor vi besøgte forskellige reservater og nationalparker med fokus på at se så meget som muligt af landets fantastiske dyreliv. Vi kørte mellem nationalparkerne og reservaterne og overnattede tre forskellige steder. Efter en indenrigsflyvning fra Nairobi til Mombsa, kom vi ud til vandet, hvor vi tilbragte den sidste uge af ferien en toværelses hotellejlighed ca. 12 km. nord for Mombasa.
Vi rejste med Tema Rejser, der dengang var Star Tours specialrejser. Rejsen kostede 12.500 kr. pr. person, hvilket inkluderede fly, al transport, overnatninger samt fuldpension på den første del af turen.