Mere om rejsen til Ecuador og Galapagos

Galapagos
Små 1000 km. ude i Stillehavet ud for Ecuadors kyst ligger Galapagos-øerne. Ø-gruppen består af 19 øer samt op mod 50 mindre rev. Af disse øer besøgte vi på et cruise øerne San Cristobal, Genovesa, Santiago, Fernandina,  Isabela, North Seymour, Santa Cruz og Española. På flere af øerne lagde vi til ved to forskellige steder, så vi fik rig mulighed for at opleve øernes fantastiske natur og dyreliv.

Da Tomas de Berlanga opdagede øerne i 1535, var de ubeboede, men fund på øen har vist, at sandsynligvis inkaerne tidligere havde besøgt øerne. Derefter blev de hovedsageligt brugt som midlertidigt opholdssted for hvalfangere, pelsjægerne og pirater, og først i starten af 1800-tallet bosatte de første sig på øerne.

At øerne er blevet så kendte, som de er, skyldes hovedsageligt Charles Darwins besøg på øerne i 1835. Hans studier af dyrelivet på øerne dannede nemlig grundlag for hans værk; ‘Arternes Oprindelse’. Faktisk opholdt han sig kun på øerne i fem uger, men på disse uger opdagede han blandt andet, hvordan dyrene på de forskellige øer havde tilpasset sig øernes specielle natur. Eksempelvis hvordan næbbene på finkerne på de forskellige øer var forskellige afhængigt af vegetationen og dermed finkernes føde på øerne.

I 1959 blev Charles Darwins Forskningsstation grundlagt på Santa Cruz – samtidig med, at den ecuadorianske regering erklærede øerne for en nationalpark. For ikke at turister skal spolere den unikke natur, er der i dag sat kvoter på, hvor mange, der dagligt må besøge øerne, ligesom det flere steder ikke er tilladt at forlade de afmærkede stier.

På Darwin Stationen, som vi også besøgte, holder internationale biologer og forskere til. Forskningsstationens hovedprojekt er bevarelse af de kæmpe havskildpadder, som har givet ø-gruppens dens navn. Galapagos er nemlig det spanske ord for skildpadde. På forskningsstationen er der garanti for at se Galapagos-skildpadderne, men også da vi bevægede os op i højlandet på samme ø, var vi heldige at se vilde kæmpe skildpadder.

Udover havskildpadderne, findes der på øerne et hav af dyr, som ikke lever andre steder i verden – blandt andet havleguaner. Sammen med et mangfoldigt og farvestrålende fugleliv kom vi også tæt på pingviner, søløver og de mere sjældne pelssæler, da vi besøgte øerne. Det helt specielle ved Galapagos’ dyr er, at de fleste af dem ikke har nogen naturlige fjender og dermed aldrig har udviklet et frygtinstinkt – heller ikke for mennesker. Derfor er muligt at komme helt tæt på både krybdyr og fugle. Eksempelvis skal man flere steder ligefrem kigge sig for, når man går, for ikke at komme til at træde på en leguan. Leguanerne flytter sig nemlig ikke for forbipasserende turister.

Cotopaxi
Syd for Quito ligger hovedvejen, der mest er kendt som Vulkanernes Boulevard, da vulkaner tårner sig op langs vejen. I Ecuadors del af Andesbjergene findes nemlig ikke mindre end 30 vulkaner – heraf ca. en tredjedel, der stadig er aktive. Med sine 5897 meter er Cotopaxi med sin evigt sneklædte top den største af dem alle – ja, faktisk er den verdens højeste aktive vulkan.

Vi valgte med en enkelt overnatning i området at tage turen langs Vulkanernes Boulevard, komme tæt på Cotopaxi og samtidig opleve den smukke sø på bunden af vulkanen Quilotoas krater.

Quito
35 km. syd for ækvator og i 2850 meters højde omgivet af bjerge ligger Ouito, der er Ecuadors hovedstad. Under vores besøg i landet  valgte vi at tilbringe sammenlagt syv nætter i hovedstaden.

Med byens ca. 1,5 millioner indbyggere, er byen kun landets næststørste – den største er havnebyen Guayaquil. I mange år kæmpede de to byer om overherredømmet, og først i slutningen af 1900-tallet blev Quito landets ubestridte hovedstad.

På stedet, hvor Quito ligger i dag, boede oprindeligt Quitu-folket, men da spanierne kom dertil i 1526, valgte inkaerne at sætte byen i brand fremfor at lade den falde i hænderne på de spanske erobrere. Med omkring 200 kolonister på stedet grundlagde spanierne dog Quito på ny i 1534, og derefter voksede byen støt i størrelse. Blandt andet blev der opført mange smukker kirker og pladser, hvoraf en del stadig er at finde i Quitos gamle bydel. Og netop den gamle bydel er et must at se, når man besøger byen. I 1978 kom den gamle bydel da også på UNESCOs liste over verdenskultur arv.

Bellavista
Lidt nordvest for hovedstaden, Ouito, ikke langt fra landsbyen, Tandayapa, ligger Bellavista Cloud Forest Reserve. Her på siderne af en gammel vulkan finder du noget af den sidste tågeskov i Andesbjergene.

Skoven, der faktisk er en subtropisk regnskov, er hjem for tusinde af fugle – mere end 330 forskellige fuglearter er konstateret i området. Bellavista fremhæver især de mange forskellige arter af kolibrier, der lever i området, og stedet har da også flere kolibri-foderbeholder med sukkervand, som tiltrækker mange forskellige af de små, smukke fugle, så man kan beundre dem helt tæt på. Netop på grund af det fantastiske fugleliv, blev området – som det første i Sydamerika – i 1997 udråbt til ’Area of International Importance for Birds’ af Birdlifte International.

Udover de mangle fugle, som vi selvfølgelig så, lever der i området eksempelvis også pumaer og den sjældne brillebjørn, men dem fik vi desværre ikke oplevet. På dette sted valgte vi at tilbringe feriens sidste overnatning i Ecuador.