Fra Hongkong til Singapore

Lidt om rejsen
Tre uger i Asien med start i Hongkong var vores sommerferie i 2015. Den 25. oktober fløj vi over Stockholm til Hongkong, hvor vi havde fem overnatninger. Derefter tog vi på et cruise til Singapore med 10 overnatninger. Undervejs lagde vi til kaj tre steder på Fillipinerne samt i Malaysia og Brunei. I Singapore havde vi tre hotelovernatninger, inden vi vendte hjem igen.

Cruiset havde vi booket direkte hos rederiet, Royal Caribbean, og hotellerne havde vi booket via Hotels.com. Hjemmefra havde vi lavet en aftale om en privat udflugt hos en lokal turoperatør i Brunei, mens vi på de andre destinationer bevægede os rundt på egen hånd. Eftersom vi regnede med at tilbringe en del tid på hotelværelserne samt i skibets kahyt på grund af Valdemar, havde vi valgt at ofre lidt ekstra på dette. På skibets havde vi derfor booket en suite, så der også var plads til leg.