Pennsylvania Hotel, New York City, New York, USA, kl. 21.45, lørdag den 3. september 2005
Endelig startede vores ferie! Med tre kvarters forsinkelse fra Kastrup fløj vi af sted mod Island. Forsinkelsen betød, at vi efter den tre timer lange flyvetur, stort set gik fra den ene gate til den anden i Reykjavik Lufthavn. Så det eneste vi fik set i lufthavnen, var paskontrollen, inden den knap seks timers flyvetur det sidste stykke til JFK i New York. Vi kan da så sige, at vi har været på Island, men det var kun kort tid og med et enkelt kig ud af vinduet fra lufthavnsbygningen. Inden de amerikanske myndigheder ville lukke os ind, måtte vi lige aflevere elektroniske fingeraftryk, ligesom der blev taget billede af os.

Fra lufthavnen tog vi en yellow cab til vores hotel, der ligger midt på Manhattan med Madison Square Garden som genbo. På jagt efter lidt aftensmad nåede vi blandt andet forbi de enorme neonskilte og storskærme med reklamer på Time Square og forbi et hav af fast food-butikker!

Vi har indtaget et par sandwich her på værelset og er nu ved at være godt trætte, så selvom vi skal slås om et lagen i en meget lille dobbelt seng (1½ mands!), skal vi nok falde i søvn. Vækkeuret ringer allerede kl. 5 i morgen, da vi skal tidligt af sted mod Canada.

Super 8 Hotel, Niagara Falls, Ontario, Canada, kl. 00.00, søndag den 4. september 2005
Vi har været tidligt oppe i dag! Åbenbart er det ikke lige sådan at vænne sig til de seks timers tidsforskel, for vi vågnede begge meget tidligt. Kl. 4 stod vi op, og halv seks var vi så ude i New Yorks gader for at finde et sted at spise morgenmad inden afgangen med bus mod Niagara Falls kl. 7.

Med bussen kørte vi i gennem det bjergrige Catskills langs floder til Watkins Glen. Der gik vi gennem kløften, hvor Glen Creek løber. Derefter kørte vi videre nordpå langs Lake Seneca, der er den næststørste af de 11 Finger Lakes. Søen er ikke mere end 1½ kilometer i bredden, men alligevel op til 250 meter dyb. Vi kørte blandt andet forbi mange vinmarker og vingårde. Området er i sær kendt for dets mousserende vine. For enden af Lake Seneca kørte vi også i gennem den gamle by, Geneva, hvor der ligger de flotteste gamle huse. Efter mange timers kørsel nåede vi endelig til Niagara Falls, hvor vi fra den amerikanske side nød den fantastiske udsigt og de utrolige naturkræfter.

At komme ud af USA var ikke helt nemt, da to i vores gruppe er født i Irak, men nu bosiddende i Israel. Det tog de amerikanske myndigheder tre kvarter at notere, at de nu forlod landet, mens det på den canadiske side blot tog et stempels tid at registrere deres indrejse.

Efter et kort pitstop på vores hotel, begav vi os på egen hånd i gennem byen, Niagara Falls. Hovedgaden minder mest om et tivoli med forlystelser og masser af mennesker sammen med hundrede af blinkende lys og reklamer! Tilbage ved vandfaldene kunne vi igen nyde det spektakulære syn af et af verdens syv vidundere.

Om aftenen er de tre vandfald, som Niagara Falls består af, oplyst af enorme projektører, der giver vandet skiftende farver. Som en ekstra bonus så vi også et fantastisk fyrværkeri over vandet, inden vi endelig (omkring kl. 11.30 p.m.) fandt et sted at få aftensmad. Vi er nu igen på vores balsal af et hotelværelse (der er to dobbeltsenge samt plads til en tredje!). Det har været en lang dag, så vi nyder, at vores wake-up-call først er kl. 7.30.

Holiday Inn, Trenton, Ontario, Canada, mandag den 5. september 2005, kl. 21.45
Vi aflyste vores wake-up-call i morges, for allerede kl. 7 var vi på vej til Niagara Falls i håb om at kunne se vandfaldet uden de tusinder af mennesker, der var der i går aftes. Her til morgen var der stort set mennesketomt!

Efter en gang pandekager til morgenmad ved hotellet, vendte vi med resten af gruppen tilbage til vandfaldene, da vi skulle ud og sejle med Maid of the Mist. Vores guide havde fortalt, hvor på båden vi fik den bedste udsigt til vandfaldene, men til gengæld også blev mest våde. Men udstyret med engangsregnslag, kunne det næppe være så slemt – troede vi meget naivt. Synet af vandfaldene helt tæt på var ubeskriveligt! En kombination af alt for store regnslag, der blæste op og en kamp for at holde vores kamera tørt, medførte dog, at vi begge blev godt våde – ligesom de mange andre på båden. At være helt tæt på det store vandfald føltes lidt ligesom at tage brusebad med tøj på. Men det var det hele værd!

Efter den våde fornøjelse, som vi havde glæde af i mange timer, kørte vi langs Niagara River til det store elværk, der er drevet af vand fra floden, forbi botanisk have og til en af de sluser, der gør det muligt for selv store skibe at sejle i mellem de søer, som floden forbinder. Den lille hyggelige, engelske by, Niagara-On-The-Lake gjorde vi holdt ved efterfølgende, inden vi nåede Toronto efter en flot køretur langs Lake Ontario. I Niagara-On-The-Lake lå butikker med navnene Dansk og Silkeborg, men umiddelbart var der dog intet dansk over butikkernes varer. På vej ind til downtown Toronto fik vi set et show med flere F16-jagerfly, der lavede tricks over vand og land i lav højde.

Vi havde ca. 2½ time i Toronto, og dem valgte vi at bruge på et besøg i CN Tower – verdens højeste bygningsværk! På tårnets øverste udsigtsdæk kom vi op i 447 meters højde, hvilket svarer til 147. etage! At stå på glasgulvet i 334 meters højde var også noget af en oplevelse!

Vi er nu nået til vores hotel, hvor vi også har indtaget vores aftensmad. Der er vist ikke mange andre valgmuligheder her i nærheden.

Hotel Pennsylvania, New York City, New York, USA, kl. 23.15, tirsdag den 6. september 2005
Så er vi tilbage i New York efter en lang dag! I morges kørte vi til området 1000 Islands, hvor vi sejlede ud mellem nogle af de mange små øer, hvorpå velhavende amerikanere og canadiere har bygget luksussommerhuse. Der er faktisk mere end 1.800 øer i området! Definitionen på en ø er, at den er synlig over vand ved højvande og rummer mindst to træer.

På Heart Island ligger en borg med mere end 120 værelser. Denne er opført af milliardæren Boldt, grundlæggeren af Wahldorff Hotel, som fødselsdagsgave til hans hustru. Desværre døde hun, inden borgen var færdig, og Boldt beordrede byggeriet stoppet. Han vendte aldrig tilbage til øen, og borgen blev aldrig bygget færdig.

1000 Islands rummer også verdens mindste internationale bro. Den 10 meter lange bro går nemlig mellem en af de amerikanske og en af de canadiske øer i søen.

Efter sejlturen skulle vi igen krydse den canadiske/amerikanske grænse efter en tur i den toldfrie butik. Igen var der problemer ved grænsen med de to i vores gruppe, der er født i Irak. Vi måtte vente en time, hvilket jo rykkede lidt ved resten af dagens tidsskema. Vi fik dog hentet lidt forsinkelse ind ved kun at gøre et kortere stop ved et stort shopping mall, inden vi endelig nåede frem til Manhattan igen ved ottetiden.

Da vi endelig fik vores værelse her på hotellet, virkede låsen på døren ikke, så efter yderligere ventetid, fik vi et nyt værelse – lidt mindre og uden køleskab, men til gengæld med en ægte kingsize seng!

At finde en restaurant her i området er ikke nemt, da det er fast food-stederne, der dominerer. Det lykkedes os dog endelig at finde et sted og lidt over 10, kunne vi hver sætte tænderne i en rigtig New Yorker-steak!

Pennsylvania Hotel, New York City, New York, USA, kl. 23.30, onsdag den 7. september 2005
Så var det tid til at lege turister i New York, eller rettere sagt på Manhattan, som udgør centrum af New York, og hvor alle de kendte attraktioner ligger. Vi startede dagen med at tage undergrunden til finanscentrum, hvor vi på en bænk nød vores morgenmad med udsigten til byggepladsen ved Ground Zero. Derefter fortsatte vi igennem Wall Street ned til vandet, hvorfra vi tog den gratis passagerfærge til Staten Island og tilbage igen. Derfra havde vi frit udsyn til Frihedsgudinden og Manhattan Skyline.

Efter sejlturen gik vi igen igennem Wall Street forbi Børsen, der dog ligesom Frihedsgudinden ikke længere er åben for publikum på grund af frygt for terrorangreb. Derefter besøgte vi kriminalretten, hvor vi desværre rendte ind i deres lange frokost. Derfor nåede vi ikke rigtigt at overvære et retsmøde. Så kom vi til en anden verdensdel – Chinatown. Her i New York er Chinatown ikke bare en enkelt gade eller to, men en hel bydel!

Tilbage i undergrunden tog vi uptown til Central Park. Hot dogs og en pretzel fra en bod på gaden blev indtaget på en bænk, inden vi gik rundt i den enorme park – hvor vi blandt andet så statuen af H.C. Andersen og den grimme ælling.

Så var det tid til at se Manhattan lidt fra oven. Fra en helikopter var der en fantastik udsigt over bydelen, som vi allerede havde været rundt i til fods. Helt ubeskrivelig oplevelse!

Ned af det eksklusive 5th Avenue, et besøg i den overdådige forhal i Trump Tower og forbi Rockefeller Center nåede vi, inden aftensmaden blev spist på en egyptisk café i Brooklyn på den anden side af vandet. Derovre fra er også en fantastisk udsigt over Manhattan Skyline! Med godt ømme fødder gik vi tilbage til øen Manhattan over Brooklyn Bridge og tog så undergrunden det sidste stykke hjem til hotellet her…

Hotel Pennsylvania, New York City, New York, USA, kl. 22.30, torsdag den 8. september 2005
Vi startede dagen med et besøg i Empire State Building, hvor der fra 86. etage selvfølgelig var en flot udsigt over Manhattan og omegn. En tur i N.Y. Skyride bagefter gav os en virtuel tur over New York – ikke helt lige så imponerede som den ægte vare i helikopteren i går.

Efter igen at have nydt en udsigt fra højderne, gik vi blandt andet i gennem Diamant Row – gaden, hvor der bliver handlet diamanter både i de utallige juvelerbutikker og på fortovet uden for butikkerne. En god gåtur på tværs af Manhattan førte os ud af USA til internationalt område i FN-bygningen, hvor vi tog med på en guidet tur rundt i de forskellige bygninger. Det var både lærerigt og tankevækkende.

Så begav vi os ud på en længere gåtur til det sydlige Manhattan, hvor vi i går måtte gå forgæves til kriminalretten. Efter en meget lang gåtur med et par pit stop undervejs, nåede vi frem, og denne gang fik vi mulighed for at overvære ”grundlovsforhør”. Det gik stærkt, og det var ikke altid, at vi nåede at opfatte, hvad de forskellige personer var sigtet for, men det var nu interessant alligevel.

Efter den alt for lange gåtur tog vi undergrundsbanen hjem. Da vi kom op på gaden fra stationen, som vores hotel nærmest ligger ovenpå, så vi tv-biler fra et par nyhedskanaler, ligesom der var lidt blink på gaden. Da vi kom her op på værelset, fandt vi hurtigt en af nyhedskanalerne og fandt ud af, hvad der var sket. Det viser sig, at der er/har været en brand på stationen, så den almindelig togdrift (altså ikke undergrundsbanen) er stoppet. Vi føler os nu meget trygge her oppe på 14. etage på New Yorks 4. største hotel.

Disney All Star Movie Resort, Orlando, Florida, USA, kl. 22.30, fredag den 9. september 2005
Utroligt nok nåede vi at se alt det, som vi gerne ville i New York, så det var helt fint at skulle videre. Vi ankom til lufthavnen i god tid og blev udsat for et større sikkerhedstjek. Vi blev scannet på kryds og tværs, kropsvisiteret, vores håndbagage blev rodet godt i gennem – og vores bærbare blev endda testet for, om der var rester af sprængstoffer på overfladen!

Orkanen Ophelia, der vist igen er blevet nedklassificeret til en tropisk storm, ”hærger” ud for Floridas østkyst, hvilket gav os en lidt turbulens flyvetur. På køreturen hertil i vores fine Chevrolet Classic regnede det voldsomt, men derefter har det bare været varmt og fugtigt! At bo her er som at være midt i en Disney tegnefilm – det hele er bare gennemført. Vi har fået værelse i Toy Story-området, og en kæmpe (mere end to etager høj!) Buzz Lightyear og Woody står lige her uden for bygningen. Da vi mødte en lille hare på parkeringspladsen, var Disney-film-fornemmelsen komplet!

Efter aftensmaden kørte vi til Downtown Disney – et stort område med blandt andet restauranter, natklubber, live-musik, teater, cirkus, biograf og et hav af butikker fyldt med Disney-merchandise. Der er eksempelvis en stor butik bare med Disney-tilbehør til kæledyrene; madskåle, navneskilte og endda Disney-tøj til hunde og katte! Vi startede med en sejltur fra den ene ende af Downtown til den anden. Når man bor på et Disney Resort er al transport indenfor det enorme Disney-område (området er større end Amager) gratis – inklusiv vandtaxaerne – og nøglekortet til vores værelse fungerer samtidig som kreditkort i alle butikker og restauranter.

Nok Disney for nu, så i morgen har vi planer om at tage i Universal Studios.

Disney All Star Movie Resort, Orlando, Florida, USA, kl. 22.30, lørdag den 10. september 2005
Vi startede dagen med morgenmad i ”Beverly Hills” i Universal Studios kl. 9. De næste mange timer brugte vi på parkens forlystelser. De fleste forlystelser er bygget op af diverse specieleffekter som lys, lyd, vand (masser af det, så vi var våde i nogle timer!) og 3D og er inspireret af Universals mange film som eksempelvis Shrek, Men In Black og Tilbage til Fremtiden. Der er ikke mange forlystelser, men dem, der er, er til gengæld meget gennemførte. I løbet af dagen fik vi da også set blandt andet Søren Spætte, Peter Pedal og Flintstones.

Vi havde besluttet at finde et supermarked på vej hjem og købe lidt brød og ost til aftensmad. Men at finde et supermarked var ikke helt så nemt, som vi troede. Vi var forbi op til flere indkøbscentre med utallige butikker, men der var bare intet sted at købe mad – altså ud over på restauranter og caféer. Da vi næsten var ved at give op og køre hjem, fandt vi endelig en Wal-Mart, hvor vi provianterede. Vi manglede tandpasta og købte en med vanilje-smag – vi havde dog ikke lyst til at prøve den med kanel-smag!

Her tilbage på vores værelse følger vi med på The Weather Channel – dels for at høre mere om stormen på østkysten og så selvfølgelig vejrudsigten for i morgen. I dag har temperaturen være godt over de 30 grader og kun få skyer – og i morgen bliver det noget i samme stil! Vi har i dag nydt godt af aircondition i forlystelser, souvenirbutikker og vores Chevrolet!

Disney All Star Movie Resort, Orlando, Florida, USA, kl. 23.00, søndag den 11. september 2005
Efter en lille times kørsel og efter at have passeret i gennem tre betalingsanlæg på motorvejen, nåede vi frem til Kennedy Space Center ved Floridas østkyst. Ophelia (den er igen blevet opgraderet til en orkan) er nået så langt nordpå, at vi ikke mærkede noget til den – et par skyer havde ellers været velkomne, da solen bagte. Vi fik set raketter og hørt om rumfart i fortiden, nutiden og fremtiden blandt andet i form af 3D IMAX-film. Det var utroligt interessant, og vi brugte da også flere timer der, end vi havde regnet med.

Kennedy Spacecenter dækker et utroligt stort område, hvoraf en stor det af det i mellem diverse bygninger og affyringsramper er naturområde. På busturen rundt i området fik vi da også set adskillige store skildpadder og en enkelt alligator. På vejen hjem fik vi også set et bæltedyr, men det var kørt over og lå dødt i vejkanten, så det tæller vist ikke…?! Hvis det gør, så har vi faktisk også set en vaskebjørn tidligere på vores ferie.

Tilbage på resortet tog vi os en svømmetur i poolen, inden vi nød aftensmaden på en cubansk restaurant Downtown Disney. Gratis busser bringer os rundt mellem de forskellige Disney-områder, så vi kunne roligt nyde kold rosévin til maden. I morgen regner vi med at tage en af de første busser til Magic Kingdom – en af Disneys mange parker, men den, som vi mener, er det rigtige Disneyland.

Disney All Star Movie Resort, Orlando, Florida, USA, kl. 23.30, mandag den 12. september 2005
12½ time i Disneys Magic Kingdom blev det til i alt. Vi nåede rundt og se det hele og fik prøvet de forlystelser, som vi gerne ville. Derudover fik vi set to parader – Share a Dream Come True og SpectroMagic. Sidstnævnte var et utroligt ”lysshow”. Vi prøvede de klassiske forlystelser som vandrutschebanen Splash Mountain og Space Mountain, der er en rutschebane i mørke. Men vi fik også prøvet nye forlystelser af mere showagtig karakter som Stitch´s Great Escape, hvor både lys, lyd, luft og lugt var en del af det. Rigtigt godt lavet! Aftenen i Magic Kingdom sluttede med et helt fantastisk fyrværkeri.

Efter fire dage omgivet af Disney-figurer er det i morgen tid til at køre videre, så vi skal tidligt op at pakke, da vi er for trætte til det nu.

Baymont Inn, Tampa, Florida, USA, kl. 22.30, tirsdag den 13. september 2005
For at få mest muligt ud af Walt Disney World spiste vi morgenmad i Downtown Disney og shoppede lidt souvenirs i et par Disney-butikker, inden vi kørte til Sea World.

Sea Worlds hovedattraktion er selvfølgelig spækhuggeren Shamu, der sammen med andre spækhuggere gav et imponerende, flot show. Udover dette show så vi også et show med delfiner, et utroligt sjovt piratshow med søløver samt et show med hunde og katte, der alle kom fra lokale dyreinternater. Der er kun to forlystelser i Sea World: en stor vandrutschebane, som vi selvfølgelig blev mere eller mindre gennemblødte af, samt en vild rutschebane med hele syv loops – vist den højeste og længste i hele Orlando! Vi fik også mulighed for at ae en delfin på maven og klø en rokke på ryggen.

Efter Sea World kørte vi til Tampa for at finde vores hotel for de næste to nætter. Efter at have kørt lidt forkert, fandt vi endelig hotellet – hvordan skulle vi vide, at hotellets vej fortsatte på den anden side af floden, som vejen bare ikke havde en bro over?!

Stormen Kathrina har alligevel fået indflydelse på vores ferie. Vores hotelreservation i Flamingo er nemlig blevet aflyst, da hotellet på grund af stormskader holder helt eller delvist lukket.

Der er gratis trådløst internet her på hotellet, men vi er nu for trætte til at bruge det!

Baymont Inn, Tampa, Florida, USA, kl. 22.45, onsdag den 14. september 2005
I formiddags var vi ude og sejle ud til Den Mexicanske Golf, og fra båden så vi flere vilde delfiner. De nød den store hækbølge fra båden og kom derfor helt tæt på (ned til en meter fra båden!) og svømmede ved siden af. Helt utroligt! Frokosten indtog vi på en restaurant i en rigtig amerikansk forstad, der var som taget ud af en film.

I eftermiddags besøgte vi Big Cat Rescue. Alle kattedyrene er forladte kæledyr eller kasserede cirkusdyr. Vi fik lov at komme helt tæt på kattene – dog selvfølgelig med et hegn imellem. Kattene var nemlig hovedsageligt af den store slags som pumaer, leoparder og tigre, men der var også mindre katte som ozelotter og andre racer, som vi aldrig har hørt om tidligere. På grund af den tætte kontakt til kattene skulle vi inden adgangen udfylde en release form, ligesom der ikke var adgang for børn under 10 år.

Efter dyreoplevelserne tog vi for første gang på ferien lige tilbage på hotellet og fik en slapper, inden aftensmaden.

Her til aften kørte vi til Tampas cubanske/italienske kvarter. Der var stort set ikke andet end italienske restauranter, natklubber og cigarcaféer. Da vi fik italiensk til frokost, lykkedes det os heldigvis at finde en græsk restaurant, hvor vi spiste lækker mad.

Knights Inn, Florida City, Florida, USA, kl. 21.00, torsdag den 15. september 2005
Stormen Kathrina, der hærgede for nogle uger siden, har generet os igen. I morges blev vi nemlig ringet op af Kuoni, der ville fortælle, at også vores hotel i Key West har annulleret vores reservation. Hotellet holder lukket, da de i stedet for gæster nu huser lokale, der mangler et hjem. Vi venter netop nu på en opringning fra Kuonis agent i L.A., der forsøger at finde et andet hotel til os i Key West.

I dag har vi brugt mange timer i vores bil, da vi har tilbagelagt de flere hundrede kilometre fra Tampa og her til Florida City. Vi gjorde et kort stop i Fort Myers, der er en by fyldt med palmetræer, hvor Edison boede det meste af sit liv. Fra Naples på vestkysten kørte vi af motorvejen og fortsatte på landevejen langs sumpområderne ved Everglades.

Et sted tog vi en afstikker, der bragte os ud på mere end en times kørsel på en meget ujævn grusvej med kæmpe vandpytter, der fik os til at ønske, at vi havde lejet et terrængående amfibiekøretøj. Et andet sted stoppede vi for at gå ned af en sti gennem sumpen. Vi nåede ikke mange meter, før vi fik stiftet bekendtskab med sumpens aggressive myg! Vi skyndte os tilbage i bilen og fortsatte af grusvejen, hvor vi kort efter fik set andet dyreliv. En vaskebjørn krydsede vores vej, ligesom vi fra bilen fik set to alligatorer; en i vandet, og en, der lå i vejkanten, men skyndte sig i vandet, da vi nærmede os i bilen.

Da vi havde checket ind her på motellet, kørte vi ind i Everglades Nationalpark. Små stier bragte os rigtigt ud i sumpområdet forskellige steder. Da vi gik ud af den første sti, fik vi et mindre chok, da vi pludselig opdagede en større alligator, der lå i kanten af stien blot et par meter fra os. Vi fortsatte i en bue uden om den – og måtte også skifte lidt retning, da en anden alligator lidt efter kom op mod stien, hvor vi gik.

Udover flere alligatorer så vi mange fugle og fisk, ligesom vi igen mødte de meget nærgående myg. Denne gang havde vi forberedt os med rigelige mængder af myggespray. Men myggene var brutale og totalt ligeglade med myggesprayen!

Amerikansk mad er lig med burgere og steaks, hvilket vi også har fået nogle gange indtil nu. Så igen ville vi være lidt internationale og spiste derfor aftensmad på en kinesisk restaurant her i nærheden. Cubansk, egyptisk, italiensk, græsk og mexicansk har vi allerede prøvet, så vi har snart været hele jorden rundt rent kulinarisk.

Hotel Key West, Key West, Florida, USA, kl. 21.30, fredag den 16. september 2005
I formiddags besøgte vi Everglades Alligator Farm, hvor vi fik en vild tur med airboat ud i sumpen med udsigt til både alligatorer og flere slags skildpadder. Bagefter fik vi mulighed for at komme helt tæt på krybdyrene. Udover en 1½ år gammel alligatorunge (med tape om snuden, da den havde et veludviklet tandsæt trods størrelsen), fik Britt også mulighed for at holde pæn stor pytonslange med en vægt på 7 – 10 kg.

Ude på US1 begav vi os sydpå mod Key West og tilbagelagde den lange vej over øerne og de 42 broer. Allerede i går aftes på hotellet hørte vi en del motorcykler af den larmende slags, og som vi nærmede os Key West, blev der bare flere og flere motorcykler på vejen. Der er i dag og i morgen kæmpe Harley Davidson-træf her i Key West, så her er tusinder af cykler, bikere og bikerchicks!

Kuonis rejseagent i L.A. havde i går aftes fundet et nyt hotel til os her i Key West, men havde fået givet os det forkerte hotelnavn. Så vi forsøgte at checke ind på nabohotellet, der på grund af Harley-træf ikke havde nogen ledige værelser. Efter at have checket ind på det rigtige hotel, kørte vi til den anden ende af Key West.

For at slippe lidt væk fra de utroligt mange og lidt højrøstede bikere, fandt vi en lidt finere seafood-restaurant ved marinaen, hvor der blandt andet var delfinfisk på menuen – det smager af en blanding af hvid fisk og kylling, hvis nogen skulle være interesseret. Vi sluttede aftenen med et bæger is fra Ben & Jerry’s, som vi nød siddende på en trappesten ved den tætpakkede hovedgade.

Ocean Five Hotel, Miami Beach, Florida, USA, kl. 22.00, lørdag den 17. september 2005
Vi forlod Key West og de mange Harley´er i morges og begyndte turen tilbage over øerne og broerne. Det var lidt skyet, og vejrudsigten fortalte om risiko for byger. Vi oplevede en lille byge, der dog ikke varede mere end et par minutter. Ellers blev det bare varmere og varmere, som vi nærmede os Miami. Efter at have kørt og ledt lidt efter AVIS med en stort set tom benzintank, fik vi endelig afleveret bilen. Vi nåede at køre lige over 1000 miles i den over de sidste ni dage.

Fra AVIS svedte vi godt på gåturen på Miami Beach Boardwalk til vores hotel på Ocean Drive. Der er også gratis internet på dette hotel, men computeren vil ikke sende de mails, som vi skrev i eftermiddags. Til gengæld fik vi på nettet bestilt billetter til amerikansk fodbold – Miami Dolphins vs. Carolina Panthers – til næste søndag. Om vi kan få billetterne udleveret, er vi lidt spændte på – billetbestillingen er nemlig kun for US-borgere, så vi måtte indsætte et Florida-postnummer for at blive accepteret.

Aftensmaden spiste vi på en af de mange seafood-restauranter (vi fik kylling og steak) på Ocean Drive ved vandet. Spiser man før kl. syv, er der halv pris på maden, så vi nød godt af at spise tidlig aftensmad efter at have sprunget frokosten over (fordi vi havde fået enorm morgenmad bestående af pandekager og omelet!!).

Tilbage her på hotellet har vi lige skrevet lidt flere postkort. Vi mangler dog stadig at finde et sted at købe frimærker, så vi også kan få sendt nogen kort af sted.

Explorer of the Seas, et sted mellem Miami og Puerto Rico, kl. 22.45, søndag den 18. september 2005
Efter at have checket ud på vores hotel og efterladt vores bagage i receptionen, gik vi en tur ad Collins Avenue og Lincoln Road. Sidstnævnte er en gågade med butikker og caféer, hvoraf de fleste dog havde lukket der om formiddagen, da det jo er søndag. Vi forsøgte at finde et sted at købe frimærker, så vi kunne sende de postkort, som vi har skrevet, men forgæves.

Det blev hurtigt ret varmt, så vi endte tilbage i caféen på hotellet, hvor vi fordrev den sidste time, indtil vores bestilte taxa til havnen hentede os.

Efter en omfattende check-in- og sikkerhedsprocedure, kom vi endelig ombord, hvor vi hurtigt fandt vores kahyt. Selvfølgelig begav vi os med det samme ud for at inspicere skibet nærmere, og vi fandt da også hurtigt selvbetjeningssofticemaskinen. Skibet er virkelig luksuriøst!

Kl. 4.30 pm – en halv time før afgang – var der ”emergency drill”. Efter alarmen havde lydt, skulle vi alle stille i vores redningsveste på bestemte steder. Der var ikke noget med at slappe i kahytten i stedet, for alle (mere end 3500 passager) blev krydset af på dækket. Det var utroligt varmt at stå der tæt pakket på dækket iført redningsvest!!

Via fjernsynet i vores kahyt kan vi bestille eksempelvis udflugter i land, så det gjorde vi inden badet før aftensmaden. Til middagen blev vi sat ved samme bord som to jævnaldrende amerikanske par. Især det ene par faldt vi rigtigt godt i snak med både under og efter vores lækre tre retters a la carte-menu.

Efter at have prøvesmagt spiritus i tax-free-shoppen efter maden, nød vi en cocktail på en bar, inden vi igen indfandt os i vores kahyt. Uden på vores dør har vi nu hængt vores bestilling på roomservice-morgenmad, og snart vugger skibet os i søvn i denne dejlig store dobbeltseng. Efter at sovet mange nætter i det, som i Danmark ville hedde en 1½-mands seng, men som amerikanerne kalder en dobbeltseng (til gengæld er der ofte to af dem på et hotelværelse), er det skønt, at vi de næste syv nætter har en rigtig kingsize dobbeltseng!!

Explorer of the Seas, et sted mellem Miami og Puerto Rico, kl. 00.00, mandag den 19. september 2005
Vi har været utroligt heldige med vejret på vores ferie – indtil nu! Her ude i rum sø er vi tæt på den tropiske storm, Rita (der forventes at blive opkvalificeret til en orkan inden for få timer), og i nyhederne i morges hørte vi, at de i går begyndte at evakuere ikke-fastboende fra Key West, hvor vi jo var forleden.

Vi havde bestilt morgenmad med roomservice, men på grund af vejret kunne vi ikke sidde på balkonen. Der var nu varmt nok, men det stormede, og vand fra bølgerne fik det til at minde om regnvejr. For en sikkerheds skyld tog vi efter morgenmaden en søsygetablet, og godt for det! Båden har gynget noget i dag, men egentlig ikke meget, når man ser på bølgernes størrelse.

Egentlig havde vi troet, at vi skulle tilbringe en del af dagen i poolen, men på pooldækket gjorde stormen det lidt vanskeligt at holde balancen. I stedet har vi brugt dagen på at kigge mere på skibet (vi nåede jo langt fra rundt og se det hele i går), ligesom vi har kigget i butikkerne. Her til aften var det formel night i restauranterne, hvilket betød, at vi måtte trække i jakkesættene. Stort set alle ombord var i det helt store skud – mange i lange, elegante kjoler og herrerne i smoking.

Ved bordet i restauranten mødte vi igen Erika & Jason – det jævnaldrende par, som vi også spiste med i går. Efter lækker mad mødte vi dem igen senere til et karaoke-arrangement. Kl. 10.45 tog vi i teatret og så ’History Repeating’ – et helt fantastisk sang- og danseshow. Meget imponerende!

Explorer of the Seas, et sted mellem Puerto Rico og St. Maarten, kl. 23.15, tirsdag den 20. september 2005
Stormen, Rita, er vi heldigvis sejlet forbi, så i morges vågnede vi op til mindre bølger og et mere stille skib. Indtil vi lagde til i San Juan på Puerto Rico kl. 2 pm, slappede vi og fandt både morgenmads- og frokostbuffeten ombord.

På Puerto Rico ligger verdens største romdestilleri, Bacardi, så da vi kom i land, blev vi mødt med gratis drinks – blandt andet piña colada´er. Efter langgang i San Juan tog vi med på en guidet tur, der først bragte os til det største af byens fire forter. Derefter kørte vi gennem den gamle og den nyere bydel til Bacardi-destilleriet lidt udenfor byen. Noget skuffende fik vi ikke lov at komme ind på selve destilleriet, men måtte nøjes med udstilling og film i deres besøgscenter. Bagefter var der gratis drinks (to til hver) med, hvad vi nu måtte have lyst til at prøve af Bacardis mange produkter, hvilket opvejede det lidt.

En gåtur rundt i San Juans gamle bydel nåede vi da også, inden vi igen tog tilbage ombord til aftensmaden. Bygningerne i San Juan er utrolig flotte, men shoppinggaden var proppet med turister. Udover vores skib med 3534 passager ombord, lagde søsterskibet Mariner of the Sea nemlig også til ved kajen, da det på grund af Rita var blevet omdirigeret fra dets oprindelige rute.

Selv i den toldfrie butik kunne vi få rom (næsten) gratis. 30 kr. for en flaske hvid Bacardi!

Efter den tre retters menu her ombord, var det familiequiz i en af loungerne, hvilket var underholdende at overvære. Aftenens show i skibets Palace Teater var stand-up-komikeren, der blandt andet arbejder som opvarmer for Jerry Seinfeld. Vi grinte, til tårerne trillede ned af kinderne! Efter det utroligt sjove show fik vi en drink i Scooner-baren, mens vi lyttede til pianisten, der spillede Elton John, Cole Porter, Bryan Adams og lignende. Han var rigtig god og meget humoristisk også.

Allerede kl. 8 i morgen tidlig ligger vi til i Phillipsburg på St. Maarten.

Explorer of the Seas, et sted mellem St. Maarten og St. Thomas, kl. 23.45, onsdag den 21. september 2005
Da vi lagde til i Phillipsburg i morges, regnede det lidt, men til gengæld var der næsten ingen vind. Da vi kom i land lidt i ni i morges, var regnen dog væk igen, og det var bare varmt.

Cruise-skibene ligger til lidt fra byens centrum, så vi tog en vandtaxa dertil. Det kostede 5 dollars pr. person for ubegrænset brug af vandtaxaerne hele dagen. Da vi kom i land, blev vi mødt af mange lokale, der tilbød os guidede ture, taxaer eller perler i håret. Uheldigvis var vi de første, der forlod vandtaxaen, så de var meget ivrige.

Butikkerne i shoppinggaden var først lige ved at åbne, så vi gik ned af nogle små veje bagved, hvor turisterne sandsynligvis ikke kommer så tit. Der var meget beskidt, og overalt rendte der herreløse hunde og løse høns. Tilbage i shoppinggaden var butikkerne åbnet, så vi startede fra en ende af. Især diamanter og andre ædelstene er meget billige her på øen, hvilket afspejlede sig i butiksudvalget. I gennemsnit var to ud af tre butikker juvelerbutikker. På jagt efter en speciel souvenir, var vi inde i mange juvelerbutikker. Armbåndet, som Britt faldt for, kostede dog over 4.000 kr., så det efterlod vi i butikken – også anden gang vi var for at kigge på det og se, om prisen kunne forhandles ned.

Vores frokost indtog vi tilbage på skibet, da det alligevel var ved kajen, at vores guidede ø-tur afgik om eftermiddagen. Med bus og guide kørte vi nord på fra den hollandske til den franske del af St. Maarten, som hedder St. Martin. Undervejs stoppede vi for at nyde udsigten, men som vi steg ud af bussen, begyndte det at regne meget kraftigt. 10 minutter efter var regnen holdt op, og i løbet af dagen klarede det faktisk helt op. Vi besøgte hovedstaden på den franske del, Marigold, hvor vi havde lidt tid til shopping. Priserne i butikkerne var i euro, som er møntfoden der. Med en omregningskurs på en til en fra euro til dollars i butikkerne, kunne det bestemt ikke betale sig at betale med kreditkort, for så blev der afregnet i euro.

Tilbage på skibet til aftensmad – igen tre retters menu i restauranten. Aftenens tema var Caribien, så mange havde iført sig deres spraglede skjorter og blomstrede kjoler. Også menuen var caribisk inspireret, og faktisk lykkedes det Britt at få både forret, hovedret og dessert, hvor banan indgik. Forretten var kold banansuppe med Malibu rom – som at spise en drink eller alkoholsmoothie!! I går efter maden sang restaurantens mere end 300(!) tjenerne og overtjenere ’O Solo Mio’ – i dag dansede de rundt med lys på hovederne. Bagefter var det vores tur til at danse for dem!

Efter maden så vi et fascinerende isskøjteshow og derefter skibets udgave af det amerikanske quizprogram The Love & Marriage Show. Utroligt grinagtigt! Vækkeuret ringer kl. 6.40 i morgen tidlig, da vi har en ”aftale” med de amerikanske immigrationsmyndigheder.

Explorer of the Seas, et sted mellem St. Thomas og Bahamas, kl. 22.15, torsdag den 22. september 2005
Vækkeuret ringede tidligt, da vi og alle andre ombord jo havde en aftale med de amerikanske myndigheder. St. Thomas er amerikansk, så vi skulle tjekkes, og vores pas stemples som indrejsende i USA.

På kajen oplevede vi en byge på to minutter, hvorefter det klarede op igen, og derefter steg temperaturen bare resten af dagen. Noget af det første, der mødte os på kajen, var Den Lille Havfrue, der dog i halv størrelse mindede om, at øen i ca. 250 år har været dansk. Kl. 9.30 startede vores tur rundt på øen for at nyde udsigten fra forskellige steder.

Hele eftermiddagen brugte vi på egen hånd i hovedstaden Charlotte Amalie, hvor gaderne har navne som Kongens Gade (de kan ikke finde ud af at udtale ordet ‘gade’ korrekt) og Told Gade.

Også St. Thomas bugner med juvelerbutikker, og i dag brugte vi da også penge i et par stykker af dem (guldring og -armbånd – begge med små hvide diamanter). St. Thomas er en utrolig smuk og grøn ø – også når man kommer bag ved shoppinggaden og væk fra der, hvor de fleste turister befinder sig! I stedet for en taxa besluttede vi os for at gå de ca. 2½ miles tilbage til skibet, hvilket var en varm tur næsten uden skygge.

Inden aftensmaden i restauranten med Jason & Erika og Tiffany & Kenny, nåede vi lige en tiltrængt tur i poolen. Efter maden tog vi ligesom de andre dage i teatret og så aftenens forestilling. I dag var det igen en fantastisk sang- og danseforestilling med musik fra de kendte dansefilm som Fame og Dirty Dancing.

Explorer of the Seas, et sted mellem St. Thomas og Bahamas, kl. 1.30, lørdag den 24. september 2005
Hele dagen i dag har vi tilbragt på havet, da der er en lang sejltur fra St. Thomas og til Bahamas, som er sidste stop på vores cruise.

Vi sov længe i morges og slappede i kahytten det meste af formiddagen efter at have spist morgenmad i en af restauranterne. I løbet af eftermiddagen fik vi set dele af skibet, som vi ikke har besøgt tidligere – blandt andet klatrevæggen og basketball-banen. Vi spillede golf på 13. dæk og prøvede efterfølgende et par enarmede tyveknægte i kasinoet.

Efter aftensmaden så vi igen aftenens show i teatret – en rigtig Las Vegas-entertainer, der underholdte sammen med skibets sædvanlige 8-mands orkester. Så var der en lille latin-parade på promenadedækket (shoppingstrøget) og igen karaoke i en af loungerne.

Kl. 23.30 blev dørene åbnet til den enorme galla-buffet, hvor der blev præsenteret store flotte isfigurer, udskårne frugter, fint pyntede fade med rejer, kaviar og laks og et overdådigt dessertbord med elegant pyntede kager. Først efter midnat fik vi dog lov at spise af buffeten, da alle skulle have lov at se den, inden den blev ødelagt. Imponerede nok kunne vi få mere ned – aftensmaden havde ellers, som alle de andre dage, været en lækker tre retters menu.

Explorer of the Seas, et sted mellem Bahamas og Miami, kl. 23.45, lørdag den 24. september 2005
Formiddagen blev brugt på at pakke, inden vi omkring middag gik i land i Nassau på Bahamas – nærmere betegnet øen New Providence. Med en taxachauffør som guide besøgte vi to gamle forter samt den privatejede ø, Paradise Island. Der besøgte vi det enorme resort, Atlantis, der bare var et overflødighedshorn af luksus! Vi nåede da også at kigge lidt på butikker downtown Nassau, inden vi skulle tilbage på skibet. En tur i poolen og spabadet blev det også til ombord, inden den sidste lækre middag i restauranten med Erika & Jason og Tiffany & Kenny.

Selvfølgelig gik vi ikke glip af The Farewell Show i The Palace Theatre, ligesom vi i en af loungerne hørte de udvalgte bedste, der havde sunget karaoke i løbet af ugen. Da vi havde sagt pænt farvel til Erika & Jason og Tiffany & Kenny, satte vi os lige og hørte nogen få melodier i pianobaren. Manden bag pianoet er Elton John-fan!

En del af The Farewell Show var en rigtig god stand-up-komiker – så god, at vi lige nu igen ser hans optræden på tv. Vist tid til at sove, for vi skal forlade skibet i morgen som nogen af de første allerede kl. 7!

Ocean Five Hotel, Miami Beach, USA, kl. 21.30, søndag den 25. september 2005
Vi lagde til kaj i morges i Miami i et gråt blæsende, men varmt regnvejr. Derefter tog vi en taxa til AVIS for at hente vores bil – en fin Chevrolet Cobalt Coupé.

Med taskerne fyldt i bagagerummet kørte vi til Pro Player Stadium nord for Miami for at se amerikansk fodbold – Miami Dolphins vs. Carolina Panters. Af uforklarlige grunde påstod de, at vores kreditkort var blevet afvist efter bestillingen af billetterne på nettet, så reservationen var blevet slettet. Vi måtte derfor købe nye billetter – vi har efterfølgende konstateret, at de har trukket pengene på vores konto! Men vi fik set fodbold og oplevet amerikanernes kultur med BBQ ved pick-up’en på parkeringspladsen inden kampen.

Kort før kampstart begyndte det virkelig at styrte ned, men utroligt nok klarede det op, så den første time til halvanden sad vi i bagende sol på stadion (med skoldede knæ til følge hos os begge!). Derfor var det befriende, da skyggen endelig nåede til vores række, og faktisk dejligt, da en kort byge passede over det enorme stadion. På banen var der 44 – 45 grader – og der har sikkert været det samme på vores pladser!

At opleve kampen var underholdende og medrivende – vi kan nu synge med på Miami Dolphins’ kampsang! Der var spænding om udfaldet til 4 sekunder før slut, men heldigvis vandt hjemmeholdet med 27 – 24 efter fieldgoal. 72.288 tilskuere overværede kampen, så stadion var ikke helt fyldt. Imponerende nok gled trafikken efter kampen, hvilket nok skyldes det enorme politiopbud til at styre fodgængere og biler flere vejkryds væk fra stadion.

Da vi havde tjekket ind på hotellet tidligt på aftenen, gik vi en tur – blandt til Miami Beach Marina, hvor speedbådene var op til 88 fod! Efter otte dage med tre retter lækker mad i restauranten hver aften, stod den her til aften på en kingsize-menu fra Burger King til deling – og et par små bøtter is fra det nærmeste supermarked med hjem på værelset bagefter.

Parkering her er et kapitel for sig. Ved stadion måtte vi af med 20 dollars for at parkere, og her på hotellet vil de også have 20 dollars om dagen for at finde en plads til vores bil. Parkometrene heromkring kræver en dollar i timen, men det er egentlig lidt underordnet, da det ikke er til at finde en ledig plads. Vores Cobalt står nu på en parkeringsplads til 10 dollars pr. parkering nogle gader herfra.

Ocean Five Hotel, Miami Beach, USA, kl. 21.45, mandag den 26. september 2005
Efter morgenmaden kørte vi syd for Miami til Miami Metrozoo. Det specielle ved denne zoologiske have er, at stort set ingen dyr er i bur, men blot adskilles fra publikum ved en vandgrav, ligesom alle dyrene har store grønne arealer. Sjovest var det at se odderne fange levende fisk – det gik stærkt! Og flottest var den hvide bengalske tiger. Der var utrolig få mennesker i haven, så ofte havde vi en dyrepasser på tomandshånd, så vi kunne få svar på vores spørgsmål om dyrene. Vi fik mulighed for at klappe en ”syngende hund”.

Fra Metrozoo kørte vi til bydelen Coral Gables, hvor vi gik lidt rundt i The Village of Merrick Park – et større ejendomskompleks med mange caféer og eksklusive butikker. Bilforhandleren solgte selvfølgelig Porsche, Masaratti, Jaguar og andre i samme klasse.

Vi fortsatte derefter til det cubanske kvarter Little Havanna, hvor vi på hovedgaden Calle Ocho (8th Street) fandt en lokal cubansk restaurant. Inklusiv 20 % i drikkepenge kom vi af med 16 dollars for to store portioner lækker mad (vi sagde nej tak til at få resterne med hjem) og sodavand. Hvem siger, at det er dyrt i Miami?

Tilbage på Miami Beach satte vi bilen i et parkeringshus, købte to bægre is hos Ben & Jerry´s og satte os derefter på strandpromenaden for at spise den. En stor del af stranden var spærret af til et lukket beachparty for politifolk, så der var rigeligt med mennesker at studere. Vi har netop her fra vores hotelværelse hørt et stort fyrværkeri derfra. Desværre var der et hotel i vejen, så vi kunne ikke rigtigt se det.

Ocean Five Hotel, Miami Beach, USA, kl. 21.30, tirsdag den 27. september 2005
Efter morgenmaden kørte vi nordpå – på Miami Beach, hvor de store hoteller langs stranden blev afløst af flotte beboelseskvarter. Vi fortsatte fra Miami Beach igennem Hollywood (ja, sådan en har de også her på Østkysten) til Fort Lauderdale, hvor vi gik langs stranden. Fort Lauderdale kaldes også Amerikas Venedig, fordi byen er fyldt med kanaler. Den mest naturlige måde at se byen på er derfor fra vandet, hvorfor vi efter frokost tog på et tre timers cruise rundt i kanalerne. Vi sejlede forbi de største huse med de største lystyachter! Undervejs så vi blandt andet også en del store leguaner, som vi ellers ville mene hørte til i en zoologisk have.

Tilbage i Miami efter at have kørt på en fyldt 12-sporet motorvej kørte vi et smut ind på et par øer, Star Island og Hibiscus Island, mellem Miami og Miami Beach, hvor der heller ikke lå andet end store huse.

Igen spiste vi aftensmad på Ocean Drive, hvor der altid er proppet med mennesker. I dag var der ikke beachparty på stranden. Til gengæld var de i gang med optagelser til et kriminalprogram, hvilket vi sad og kiggede på, men vi selvfølgelig nød et bæger is hver.

Keflavik Lufthavn, Reykjavik, Island, kl. 6.30, torsdag den 29. september 2005
Vi kunne ikke have boet flere dage på Miami Beach uden at have været på stranden. Efter morgenmaden gik vi derfor de par hundrede meter fra vores hotel til den lange sandstrand og tog en dukkert. Efter en halv time i vandet og en halv times tørring i solen bagefter, hentede vi bilen, tjekkede ud og kørte til downtown Miami. Der var godt nok trist, så vi droppede at finde en parkeringsplads og kørte derfor langsomt mod lufthavnen og fandt et sted at spise frokost på vejen.

Først da vi sad i AVIS’ shuttlebus til lufthavnen efter at have afleveret bilen, fik vi mistanke om, at der var noget galt. Buschaufføren havde nemlig aldrig hørt om Iceland Air og vidste derfor ikke i hvilken terminal, vi skulle af. Vi tjekkede vores billetter for at se, om der stod en terminal på – og fandt ud af, at billetterne gjaldt fra Orlando og ikke fra Miami, som var meningen! Vi steg af ved indenrigsterminalen og besluttede hurtigt at prøve at komme på et fly til Orlando i håb om at kunne nå vores fly derfra. Kuoni i Danmark havde lukket og kunne derfor ikke hjælpe os med at udbedre deres fejl.

Heldigvis var vi i rigtig god tid, da vi jo ikke havde brugt tid downtown Miami som planlagt, og vi kom derfor med Delta Airlines’ første fly til Orlando. Flyet ville lande i Orlando kl. 5.05 – altså knap to timer før vi skulle lette mod Island. Imponerende nok nåede vi frem til check-in i tide med det mindste rutefly vi nogensinde har fløjet med. Det var en noget turbulens tur – på nedstigningen så slem, at vi begge i en brøkdel af et sekund troede, at vi ville styrte.

Hjemrejsens længste flyvetur på ca. syv timer er nu også overstået, og vi sidder nu og småfryser her i Keflavik Lufthavn og venter på at komme helt hjem.