Hotel Tilto, Vilnius, kl. 21.30, søndag den 28. marts 2010
Traditionen tro startede vi vores ferie meget tidligt i morges – især taget i betragtning, at vi lige mistede en times søvn på grund af sommertid. Lufthavnen var fyldt med mennesker på vej sydpå på påskeferie, men vi slap for kø ved bagage drop of hos Air Baltic. Så vi havde rigelig tid til at spise vores sædvanlige morgenbrunch på EyeCon.

Flyveturen på knap 1½ time var hurtigt overstået, og vores kuffert nåede frem til bagagebåndet før os. Vi måtte også ud på en snørklet vandring op og ned ad trapper mere eller mindre alene i gennem lufthavnen for at nå frem dertil.

En taxachauffør prøvede gentagne gange at overbevise os om, at han var bedre end bussen, så han kunne ikke forstå, at vi ikke var interesserede. Men vi var fast besluttet på at tage bussen, hvilket også var nemt nok. 11 kr. for to busbilletter!

Hotellet var nemt at finde, og så kunne vi sætte kufferten på vores pæne værelse oppe under taget. Og så var det ellers ud i byen igen. Trafikken var tæt omkring hotellet, og biler holdt parkeret på kryds og tværs. Byens største katedral ligger nemlig ganske tæt på, og mange var på vej i kirken til messe. Udenfor kirken kunne købes diverse tørrede blomster på pind og små bundter af grønne grene – dog ingen palmeblade, som ellers havde været det meste passende her på Palmesøndag.

Vi slentrede igennem byen lidt på kryds og tværs – både igennem den gamle bydel og over på den anden side af floden, hvor de store moderne glashøjhuse står. På den store græsplæne langs floden brugte voksne mænd deres søndag på at flyve med drager. På vores vej igennem byen kom vi flere indkøbscentre, hvor vi var imponerede over antallet af skobutikker. Selvfølgelig har Britt købt feriens første (men sikkert ikke sidste) par sko.

Ude af træning og trætte efter mindre end 5 timers nattesøvn måtte vi lige tage en slapper på hotelværelset, inden vi fandt et sted at spise aftensmad. Valget faldt på en italiensk restaurant lige ved katedralen. Restauranten var umiddelbart i den dyre ende af byens restauranter, efter hvad vi har set på diverse menukort, men alligevel slap vi med mindre end 400 danske kroner for tre utroligt lækre retter til hver + sodavand. Menuen stod blandt andet på laksecarpaccio med ananas, fyldte ravioli med trøffelsauce og kastanietærte med rom-vaniljeis-sauce. Virkelig lækkert!

I morgen bliver vores vandring igennem byen nok lidt mere målrettet, men først skal vi have indhentet lidt forsømt nattesøvn.

Hotel Tilto, Vilnius, kl. 21.45, mandag den 29. marts 2010
Da vi vågnede i morges, småregnede det. Derfor var det oplagt at finde indendørs aktiviteter. Første stop efter morgenmaden var derfor den store katedral, der ligger ganske tæt på vores hotel. Indvendig var den lige så flot som udefra. Derefter gik turen igennem regndråberne forbi mange af byens flotte bygninger som præsidentpaladset, universitetet og rådhuset og ind i en del af kirkerne, hvoraf flere var under tiltrængt renovering. Lidt shopping blev det også til.

Som regnen blev kraftigere, og vi vådere, besluttede vi at besøge KGB-museet. Men da vi næsten gennemblødte endelig fandt det, kunne vi blot konstatere, at det har lukket om mandagen. Om eftermiddagen blev bygerne heldigvis mildere, og der blev længere i mellem dem. Vi besøgte bydelen, Uzupis – Vilnius’ boheme-kvarter, der har erklæret sig uafhængig af resten af Lituaen. På jagt efter flere seværdige steder, kom vi lidt på afveje i udkanten af byen. Der kom vi igennem et af de rigere kvarterer. Ikke nok med, at vi gik en del kilometre – det gik også op ad bakke det meste af vejen. Uden større problemer fandt vi dog tilbage til centrum, hvor der blev plads til endnu et kirkebesøg.

Til aftensmad valgte vi at besøge Vilnius’ svar på Jensens Bøfhus, hvor vi fik serveret ægte litauisk mad. Ligesom vores frokost var også aftensmaden i den billige ende: tre retter til hver + sodavand blev ca. 165 kr.

Hotel Tilto, Vilnius, kl. 21.30, tirsdag den 30. marts 2010
Også i dag var det godt overskyet, da vi stod op. Men da det ikke ligefrem regnede – og vejrudsigten lovede opklaring – begav vi os til Kalevija-markedet i udkanten af byen. På markedet blev fra de mange små boder solgt tøj (både nyt og brugt), elværktøj, vvs-udstyr og diverse tingel-tangel som russiske militæruniformer og medaljer, ligesom der var et stor marked med grøntsager. Løg og kartofler var klart dominerende.

Derefter gik vi igennem forstaden med beton-ghetto-byggeri i hobetal, til vi nåede tilbage til floden, Neris. Det var begyndt at støvregne, så vi besluttede at begive os mod indkøbscenteret, Akropolis, der efter sigende skulle være et af Nordeuropas største indkøbscentre.

På vej til Akropolis kom vi dog forbi indkøbscenteret, Panorama, og så nåede vi ikke længere. Med indlagt frokostpause tilbragte vi ikke mindre end fem timer i centeret med at shoppe i de mange butikker. Selvom vi slæbte af sted med henholdsvis to og fem stykker tøj hver + lidt kosmetik, havde vi ikke brugt mere end godt 900 kr. i alt. Prisniveauet er noget lavere end derhjemme – og så var der samtidig udsalg mange steder.

Efter en slapper på hotelværelset gik vi på jagt efter aftensmad. Det var nu klaret op, og solen nåede at kigge ned mellem skyerne på dens vej ned. Vi gik derfor en lille omvej og nød udsigten over byen fra et udsigtspunkt, hvor vi også var i går – nu var byen noget flottere end i det grå vejr i går.

Endnu engang fik Casper Bøf Stroganoff til aftensmad – kan man spise andet på en russisk restaurant? To halve liter russisk øl og to lækre hovedretter (Bøf Stroganoff og vildt i rødvinssauce) kostede godt 200 kr. På vej hjem fra restauranten ville vi lige købe lidt dessert i supermarkedet. Alle omkringliggende butikker havde lukket – bortset fra en enkelt tøjbutik. Det resulterede i et par bukser, en bluse, et par sko og et tørklæde til Britt.

Hotel Tilto, Vilnius, kl. 21.45, onsdag den 31. marts 2010
I dag var vejrguderne flinke ved os, og solen skinnede fra morgenstunden af. Derfor skulle dagens første stop være bakken med Gedimino-borgen – eller rettere sagt resterne af borgen. Vi nåede op på toppen allerede kl. 9.30, så vi måtte lige vente, til selve tårnet åbnede kl. 10, hvor vi så kunne komme helt til tops og nyde udsigten over byen.

Næste stop var en café i ’republikken’ Uzupis, hvor Britt bestilte en kop varm chokolade. Men varm chokolade er altså også en meget almindelig dessert her i Vilnius, så i stedet for noget varmt at slukke tørsten i, fik Britt et glas fyldt med varm smeltet chokolade pyntet med en kugle is og hasselnødder. Utroligt lækkert, men ikke lige det forventede. Resten af dagen nød vi bare det gode vejr og slentrede rundt – primært i den gamle by. Vi havde været de fleste steder tidligere, men alting ser bare lidt flottere ud i solskin.

Til aften stod der vildsvin og bæver på menuen. Ja, det gælder jo om at bestille noget, som ikke er at finde på de danske menukort. Og nej, bæver smager ikke ligesom kylling. Vi har på vores tur rundt i byen stødt på flere danskere (alene her på hotellet bor mindst tre jævnaldrende danske par), men på restauranten blev det rigtigt tydeligt for os, hvor mange danskere, der ferierer her i Vilnius. Ud af i alt fire par, var de tre par danske – der i blandt en, som Britt kendte. Verden er lille!

Hotel Tilto, Vilnius, kl. 21.30, torsdag den 1. april 2010
Vejrudsigten havde forudset regn hele dagen, så vi havde på forhånd planlagt, at dagen skulle bruges på et besøg i et af Nordeuropas største indkøbscentre, Akropolis – der vi ikke nåede ud forleden dag. Så straks efter morgenmaden begav vi os af sted.

Vi var glade for, at vejrudsigten ikke holdt stik, for vi var fast besluttet på at gå derud, selvom det ligger nogle kilometer udenfor byen. Med et kort i hånden lykkedes det os at finde derud ved at følge nogle mindre grusveje. Der fik vi rigtigt set, hvordan folk også bor her i Vilnius – ikke særligt kønt.

Inden vi nåede frem til Akropolis, mødte vi dog først Oraz-indkøbscenteret, så der shoppede vi et par timer, inden vi gik det sidste stykke. I Akropolis blev første stop dog en restaurant for at få lidt frokost. Vi valgte naturligvis et bord direkte ud til centerets skøjtebane. Og så shoppede vi ellers videre i ca. tre timer. Endnu havde vejrudsigten ikke fået ret, så godt læsset med indkøbsposer (jakke, sko, bluser m.m.) gik vi også tilbage til vores hotel – en tur på ca. 1 time.

I dag var der ikke tid til at slappe på værelset, så efter lige at have sat poserne fra os, var vi af sted igen. I dag 1. april er det nemlig bydelen (eller republikken) Uzupis’ uafhængighedsdag, hvilket blev fejret. Vi nåede frem til at se en happening, hvor de slap en masse fisk ud i floden, der omkredser bydelen. Vi kunne ikke forstå et ord af, hvad der blev sagt, men det lød underholdende. I dagens anledning var der opstillet grænsevagt ved broen over til bydelen.

Igen bød menuen på lokal mad på en restaurant i den gamle bydel, mens desserten blev indtaget på et chokoladested tæt ved. Endnu er dagens regn kun blevet til meget få dråber, men vi skal nok forvente, at regnen så kommer de næste par dage… Måske så mere shopping?

Hotel Tilto, Vilnius, kl. 21.00, fredag den 2. april 2010
Igen havde vejrudsigten forudset regn hele dagen, og i modsætning til i går, så holdt det stik i dag. Det støvregnede, da vi forlod hotellet efter morgenmaden, og regnen tog til, som vi bevægede os ned ad hovedgaden, Gedimino. Målet var igen KGB-museet, der heldigvis havde åbnet denne gang.

Der midt på hovedgaden lå frem til 1991 KGBs hovedkvarter i Litauen. Flere rum på stedet står stadig helt, som da russerne blev fordrevet ud af landet i 1991, da stedet ganske kort efter blev omdannet til museum. I flere rum blev det sovjetiske styres deportation af litauere til blandt andet arbejdslejre i Sibirien beskrevet, ligesom vi kunne læse om modstandsbevægelsen og KGBs generelle virke i landet. I kælderen stod fængslet stort set intakt – med blandt andet forede celler til tortur, celler, hvor fangerne skulle holde balancen på en lille plade over et cellegulv med koldt vand (eller om vinteren: is) og rummet, hvor henrettelserne skete. Det var skræmmende at opleve. I henrettelsesrummet var der ca. 25 cm. over det oprindelige gulv, bygget et gulv i glas – det er altså ubehageligt at kunne se igennem gulvet, som man går på!

Efter denne lidt rystende, men interessante oplevelse, vendte vi tilbage til hotellet. Før morgenmaden havde vi nemlig bedt hotellet forsøge at booke noget massage til os, og vi skulle derfor tilbage og høre resultatet. Vi havde fået som ønsket og kunne derfor lige nå at skrive et par postkort, inden vi tog af sted igen. Efter frokosten gik vi derfor til East Island SPA Centras.

I ført frotteslippers blev vi ført ind i smagfuldt asiatisk indrettet rum, som var vores for de næste to timer. I ført minimale engangstrusser fik vi først fik vi en ½ times body scrub og efter et hurtigt brusebad, fik vi en ½ time for os selv i et kar fyldt med varmt vand og rosenblade, mens vi fik serveret te og frisk frugt. Derefter fulgte en times fuld kropsmassage. Ved både body scrub og massagen fik Casper en lidt hårdere behandling, men trods hårdhændet behandling, blev vi begge efterladt med en afslappethed og behagelig følelse i hele kroppen.

Derefter var vi klar til at fortsætte vores shopping i de to nærliggende indkøbscentre. Casper var stadig på jagt efter et par sko (og fandt et par), og så havde vi indset, at vi måtte opgradere vores ene håndbagage til en større model for at få plads til alle vores indkøb. Sammen med den købte sportstaske, blev det også til en håndtaske til Britt.

Dagens aftensmad på en nærliggende mexicansk restaurant var lidt af en skuffelse, så desserten blev en ispind fra supermarkedet. Og så blev det lige til endnu en trøje til Britt i en nærliggende tøjbutik. Så kan den nye taske vist heller ikke indeholde mere, så det er godt, at vi skal hjem i morgen. Så er det da begrænset, hvor meget mere vi kan nå at købe inden afgangen mod lufthavnen.

Vilnius Lufthavn, Vilnius, kl. 16.45, lørdag den 3. april 2010
Morgenen gik med at pakke tasker. Det var lidt af en kunst at få plads til det hele trods vores indkøb af en mindre sportstaske. Men med lidt vold lykkedes det. Vi ville jo nødigt skulle til at tjekke mere end et stykke bagage ind, for Air Baltics flybilletter er billige, men så koster det til gengæld også 20 euro pr. kuffert ud over håndbagagen. Og Air Baltic tager 5 euro for check in i lufthavnen, men heldigvis var hotellet vant til problematikken, så de printede gerne boardingkort ud til os fra nettet.

Efter morgenmaden begav vi os ud i Vilnius’ gader for sidste gang. Vi gik igennem den gamle bydel og prøvede desperat at finde en lille souvenir at tage med hjem. Her er simpelthen ikke noget spændende at købe med hjem. Til vores familie havde vi dog besluttet at købe lidt chokolade med hjem, og at vælge imellem de mange frisklavede stykker chokolade tog da også lidt tid. Vi håber, at dem derhjemme kan lide indholdet, for selvom vi ikke købte chokolade til os selv (hvilket vi burde have gjort), har vi blandet nogle æsker udelukkende med fyldt chokolade, som vi selv har lyst til at spise – altså ikke noget med rom, rosiner og lignende.

Frokosten stod på pasta og dessert, og så kunne vi simpelthen ikke finde på mere at bruge tiden på. Derfor begav vi os mod bussen, der førte os til lufthavnen. Og nu sidder vi så i Vilnius’ småkedelige lufthavn og venter… Vi har været den toldfrie butik igennem og benytter os nu af, at der er gratis trådløst internet. Så er ventetiden på to timer måske ikke så slem.