Hilton Helsinki Strand, Helsinki, kl. 23.45, onsdag den 13. maj 2026
Dagen startede som en helt almindelig arbejdsdag og skoledag. Valdemar havde på grund af 9. klassernes sidste skoledag tidligere fri, og vi andre smuttede lidt tidligere fra arbejde for at kunne være i lufthavnen i god tid. Kufferten var pakket i går aftes, så vi var hurtigt afsted med tog og metro.

Der var lang kø ved sikkerhedskontrollen, men vi havde alligevel tid til aftensmad på Union Kitchen. Tjeneren havde vist glemt at indtaste vores bestilling, så der gik evigheder, før vi fik vores små portioner til lufthavnspriser.

En flyvetid på blot en time og 20 minutter var ren luksus. Det tog evigheder at komme ud af flyet, så da vi endelig kom frem til bagagebåndet, lå vores kuffert allerede og kørte rundt på båndet.

Britt var velforberedt, så det var nemt at købe togbilletter i den rette app, og da vi først havde bevæget os virkelig mange etager ned under jorden til perronen, skulle vi vente bare 4 minutter på toget.

Vores hotel lå ikke langt fra stationen, men Google Maps fungerer lidt bedre, når man husker at fortælle, at man er på gåben. Men selv med en lille detour var vi på hotellet på 15 minutter. Førstehåndsindtrykket af Helsinki i mørke var positivt – om end vi ikke lige var forberedt på, hvor bakket byen er.

Nu er vi klar til at sove, så vi i morgen kan komme ud og kigge på byen, som her i mørket så flot ud. Valdemar er godt tilfreds med sin dobbelt sovesofa, mens vi er mindre tilfredse med at skulle dele dyne – om end det er i en rigtig kingsize-seng.

Hilton Helsinki Strand, Helsinki, kl. 19.45, torsdag den 14. maj 2026
Der var en fin morgenmadsbuffet, så det var lidt for sent, da vi fik at vide, at vi også kunne bestille f.eks. Eggs Benedict eller vafler udover buffetens udvalg. Det må blive i morgen.

Det var lidt småkøligt i morges – 9 grader og lidt vind krævede lidt mere end sweatshirts og sommerjakker. Byens bakkede gader hjalp os dog med at få varmen. Vi startede op ad bakke til Kallio-kirken. Da vi efterfølgende kom forbi Helsinki Domkirke, var en gudstjeneste i gang, så vi måtte nøjes med at se den store hvide kirke udefra. På markedet ved vandet kiggede vi på souvenirs, og Valdemar fik en crepe med Nutella og banan ved en af de hyggelige madboder.

På Esplanaden kiggede vi på butikker – bl.a. de finske klassikere som Marimekko og Mumin-butikken, hvor vi i sidstnævnte købte lidt. Den flotte, gamle hovedbanegård blev stedet, hvor vi spiste en let frokost på en lille café. Derfra gik vi til den store ortodokse Uspenskij-katedral. Katedralen var imponerende, og deroppe fra klippen var også en flot udsigt over byen.

Midt på eftermiddagen var vi tilbage på hotellet for at tage en tur i poolen. Ligesom resten af hotellet oser poolen 80’erne – endda med indbygget akvarie, som man kan se ind i, hvis man dykker med. Poolen var lidt mindre end forventet, men eftersom vi havde den helt for os selv til at starte med, gjorde det ikke noget. Valdemars svømmebriller ligger dog hjemme i Holte, så det blev ikke til så meget dykning eller svømning i det hele taget. Vi fik dog hygget os i vandet, selvom det var møgkoldt.

Vi gik tidligt ud for at spise aftensmad og kunne derfor nå en af madboderne ved vandet. Vi gik lidt frem og tilbage mellem de forskellige boder for at finde et sted, hvor vi alle tre kunne få det, som vi helst ville have – og endte med et sted, hvor Caspers valg viste sig at være udsolgt, da først Britts suppe var øset op. Traditionelt finsk laksesuppe til Britt, hot dog med rensdyrpølse til Casper og en laksetallerken til Valdemar: stegte kartofler, lidt grøntsager og et kæmpe stykke grillet laks.

I det indendørs madmarked ved siden af var mange boder af lukkede, så der må vi tilbage til en anden dag. For at blive i det finske var vi igennem en Iittala-butik, men det kommer ingen Alvar Aalto-vase med hjem i kufferten.

En god gåtur bl.a. igennem shoppingcenteret Forum og så dagens andet besøg i supermarkedet tæt ved vores hotel. Valdemar og Britt havde tidligere i dag set en ukendt Ben & Jerry’s variant med churros, der bare måtte smages. Den blev indtaget som aftenens dessert tilbage på hotelværelset.

Hilton Helsinki Strand, Helsinki, kl. 21.30, fredag den 15. maj 2026
Valdemar bestilte vafler til morgenmad – og fik to mini belgiske vafler med en kugle vaniljeis.

I dag var sightseeing lidt mere planlagt, da Valdemar og Britt under morgenmaden havde lavet en rute i Google Maps, der kom forbi syv seværdigheder. Britts tidligere byggede rute var nemlig gået tabt i overførslen fra pc til telefon. Første stop blev Oodi-biblioteket, der bød på spændende arkitektur. I området var flere andre spændende bygninger.

Et glimt til Parlamentsbygningen lidt fra afstand og så afsted til mere spændende arkitektur. Tempelpladsens Kirke er nok en af Helsinkis mest kendte seværdigheder, og vi forstår godt hvorfor. Kirken, der er bygget ind i en klippe, er virkelig smuk med sine klippevægge og sit spiralkobbertag. Et kor var ved at øve, da vi kom dertil, så vi fik musik til sightseeingen.

Næste stop skulle også have været spændende arkitektur, men Finlandia-bygningen – designet af Alvar Aalto – var lidt skuffende både udvendigt og indvendigt. Mens Valdemar og Britt kiggede rundt i bygningen, arbejdede Casper lidt. Kamppi-kapellet, som var næste stop, nøjedes vi med at se udefra. Casper syntes, at bygningen mindede om en nød, hvilket nok ikke var helt forkert – meget flot i sin enkelhed.

I Normal kan man altid finde sjove ting, og her var det Fanta med smag af chokolade og banan.

De sidste to stop på den planlagte rute var endnu to biblioteker – først Helsinki Universitets hovedbibliotek fra 2012 og derefter det ca. 170 år gamle Nationalbibliotek. På hver sin måde var begge biblioteker flotte. Begge steder fandt Casper og Valdemar et sted at sidde, mens Britt var rundt at tage billeder af især trapper og vinduer, der visuelt kunne noget.

Da vi i går besøgte det gamle marked ved vandet, var de fleste boder lukkede. I dag til frokosttid var alle åbne, så vi købte et par sandwiches og et par kager. Vi troede, at vi skulle sidde ved vandet og spise, men vi var dårligt nok kommet ud af bygningen, før en måge fløj ned og angreb enden af en sandwich, der stak op af posen. Den første bænk på Esplanaden var heller ikke måge-sikker, så vi fandt bord og stole under et træ ved en lukket isbod. Der kunne vi i fred spise vores sandwich – altså lige bortset fra den ende af brødet, som mågen havde rørt. Valdemar var ikke blevet helt mæt af en halv sandwich med laks, så ved madmarkedet ved vandet fik vi efterfølgende også prøvet pyttipanno – ja, pyt i pande.

Endnu en kirke og en lille bland-selv-slik-butik blev tilføjet til dagens sightseeing, inden vi kom tilbage til hotellet. Der skulle selvfølgelig være tid til en slapper efterfulgt af en tur i poolen. Heller ikke i dag gik vi i sauna, selvom der er ikke mindre end fire styk i poolområdet.

Vi kan jo godt lide fastfood, så aftensmaden blev på den finske burgerkæde, Hesburger.  Også i dag blev desserten Ben & Jerry’s fra supermarkedet.

Britt har med stor frustration brugt det meste af aftenen på at få synkroniseringen af billeder fra mobilen til OneDrive til at virke igen. Synkroniseringen ser nu ud til at virke – sådan da…

Hilton Strand, Helsinki, kl. 19.45, lørdag den 16. maj 2026
Pandekager med skumfiduser til morgenmad. Er der noget bedre end hotelmorgenmadsbuffet?

Med en 24-timers-billet til offentlig transport var der i dag dømt sightseeing med bus, sporvogn og metro i stedet for på gåben. Mens vi ventede på bussen, nåede vi lige en tur igennem den elegante torvehal Hakaniemen, der ligger lige ved hotellet og busholdepladsen.

Vi startede med at tage bussen ud til Sibelius-monumentet. Vi læste godt, at busruten var omlagt på grund af Helsinki City Run, men da skiltet i bussen viste, at næste stop var der, hvor vi skulle af, trykkede vi stop og steg af. Dette viste sig dog at være 20 minutters gang fra monumentet!

Da vi nærmede os, blev vi overhalet af en fyldt turistbus med skiltet Helsinki Highlights i forruden – og så kom vi i tanke om krydstogtskibet med mindst 2.700 passagerer, der skulle lægge til i byen i dag. Selvom vi skyndte os, nåede vi lige nøjagtigt ikke frem til monumentet før bussens passagerer. Men krydstogtudflugter er jo overfladiske, så der gik ikke mange minutter, førend de var på vej tilbage til bussen igen. Vi havde så lige fem minutter, før næste busfuld kom. Busserne kom i pendulfart, og der var hele tiden fire busser med passagerer på vej frem og tilbage til monumentet.

Da vi efterfølgende med sporvognen videre passerede Klippekirken, holdt der ikke mindre end otte turistbusser! Hvor var vi glade for, at vi besøgte kirken i går!

Næste stop, som vi nåede med to sporvogne, var skulpturen Bad Bad Boy. Denne humoristiske dreng stod i havnekvarteret, der var en god blanding af nye boliger, gamle pakhuse og fungerende industrihavn med kraner. Löyly Helsinki, der var næste stop, ligner på billeder en stor, spændende træbygning, men i virkeligheden var den en del mindre og knap så spændende. Det blev derfor blot et hurtigt kig, inden vi med sporvognen tog til centrum. Valdemar bestemte frokosten: Taco Bell.

Sidste stop på vores rute bragte os et stykke ud af byen. Vi skulle nemlig gå over Finlands længste bro. Nej, vi taler ikke om Finlands svar på Storebæltsbroen, men en helt nyåbnet bro på blot 1,2 km, der er med til at forbinde centrum med et nyere boligområde på den største ø i Helsinkis skærgård. Broen blev indviet i april, og selvom sporene til sporvognene er lagt, er broen endnu kun åben for gående og cyklister.

Det var egentlig planen at gå frem og tilbage over broen, men i stedet fortsatte vi vores tur fra den anden ende af broen med først bus og derefter metro tilbage til vores hotel.

Efter den obligatoriske tur i poolen tog vi sporvognen til centrum – en tur vi de to forrige dage har taget på gåben flere gange, men nu fortsatte vi vores tour de offentlige transportmidler. Vi fandt et italiensk sted til aftensmad. Britt bestilte pasta med kaviar og laks – eller var det ørred? Der stod begge dele i menukortet, og tjeneren kunne ikke svare på, hvad der var rigtigt. Faktisk lod han ikke helt til at forstå, at laks og ørred altså ikke er samme fisk. Hesburger leverede is til dessert – i væsentligt mere gavmilde mængder end i går.

På Esplanaden var stort set alle bænke optaget: mange nød det fantastiske solskinsvejr. Selvfølgelig tog vi sporvognen tilbage til hotellet.

Kufferten er nu stort set pakket – bl.a. med seks poser finsk lakrids. Der bliver desværre ingen morgenmadsbuffet i morgen, for allerede kl. 5 har vi planer om at tage mod lufthavnen, da vi har en alt for tidlig flyafgang hjem.