Hilton, West Bay, Doha, kl. 21.15, søndag den 12. februar 2023
Kl. 4 i morges ringede vækkeuret, og lidt over kl. 6 var vi i lufthavnen. Vi fik personlig betjening ved check-in-automaterne og bag drop på grund af tekniske problemer og slap dermed udenom den store kø. Trods en stor rejsedag her i vinterferien var køen til sikkerhedskontrollen kun på få minutter – kun køen til Lagkagehuset var lang. Morgenmaden blev derfor lidt brød fra Espresso House indtaget ved gaten.

Den seks timer lange flyvetur gik fint. Vi fik alle tre set et par film og nydt udsigten over bjergene i Tyrkiet ikke langt fra grænsen til Syrien og Irak. Under indflyvningen til Doha fik vi set flotte skyskrabere samt flere af de store nye fodboldstadier, som vi håber at komme lidt tættere på de kommende dage. Som nogle af de eneste fra flyveren skulle vi ikke videre til et andet fly – Doha er en typisk transitlufthavn. Da vi allerede hjemmefra havde købt lokale sygeforsikringer, som blev obligatoriske fra 1. februar, slap vi hurtigt igennem immigrationen – og da vi kom ud til bagagebåndet, lå vores kufferter og kørte rundt på bagagebåndet stort set alene. ”Last bags” stod der på skærmen.

Vi havde valgt den dyre, men komfortable transportløsning og blev derfor i lufthavnen mødt af en chauffør med et skilt med vores navn, så vi var fri for at skulle finde en taxi. Førstehåndsindtrykket af Doha på køreturen til hotellet var positivt. Fodbold-VM præger bybilledet, og vi kørte forbi Stadium 974 – stadiet, der er bygget af 974 containere. Ved tjek ind på hotellet fik vi valget mellem et værelse med havudsigt med en advarsel om lidt støj i morgen aften og nat fra en natklub, eller et lidt mindre værelse med byudsigt over byggeplads. Vi valgte sidstnævnte, og var godt tilfredse med både udsigt og plads, om end Valdemars ekstraseng tog noget gulvplads, da den blev installeret.

Vi startede med en rundtur på hotellet, der byder på pool, privat strand og flere restauranter. Vi ville egentlig have spist i hotellets sportsbar, men Valdemar var forment adgang. ”It’s a bar!” sagde servitricen ved indgangen som om, at det forklarede alt. Måske må børn ikke se voksne drikke alkohol?! Området omkring hotellet virker lidt dødt, men lige på den anden side af vejen fandt vi en café til aftensmad. Ikke nogen større kulinarisk oplevelse.

Efter maden gik vi en kort tur til DECC Park – en mindre park med løbebane, legeplads, tennisbane mm. Det virkede ikke helt færdigbygget, men Valdemar fik da testet legepladsen, inden vi gik tilbage til hotellet igen. Desserten blev nogle kager fra hotellets café.

I morgen må vi rigtigt ud for at se nærmere på byen!

Hilton, West Bay, Doha, kl. 20.00, mandag den 13. februar 2023
Selvom vi måske godt kunne have sovet noget længere, var der flere gode grunde til at komme tidligt op: dels for hurtigst muligt at få vænnet os til tidsforskellen (som heldigvis kun er to timer), og dels for at komme ud ad døren, inden solen bagte alt for meget. Vejrudsigten sagde nemlig op til 30 grader med sol fra en skyfri himmel, og vi havde planlagt en lang gåtur. Så efter en kæmpe morgenmadsbuffet var vi afsted før kl. 9. Planen var nemlig at tage gåturen langs Al Corniche – strandpromenaden fra West Bay til Downtown – en tur på godt 7 km.

West Bay, hvor vores hotel ligger, er bydelen med den flotte skyline, og som vi først rigtigt kunne se, når vi fik det på afstand. På turen så vi også flere monumenter og diverse levn fra VM i fodbold, og ved parlamentsbygningen red en større flok vagter rundt i ring på plænen – på kameler! Langs vandet stod lokale med deres fiskelinjer, og på vejen kørte den ene luksusbil forbi efter den anden. For Valdemar er bilerne en seværdighed i sig selv.

Ved Museum of Islamic Art (MIA), som vi nåede efter godt 7 km., nøjedes vi med at beundre den flotte bygning på de dele, der var tilgængelige uden en billet til selve udstillingerne, ligesom vi gik igennem MIA Park. Det samme ved Nationalmuseet, hvor bygningen i sig selv må være den største seværdighed fremfor udstillingerne. Bygningen er bestemt en af de flotteste bygninger, som vi nogensinde har set!

Fra nationalmuseet tog vi metroen. Det var ikke muligt at købe enkeltbilletter, men til mindre end 12 kr. for en dagsbillet, overlevede vi nok. Vi tog metroen et stop til souqen, hvor vi spiste frokost, inden vi tog metroen mod hotellet. Da vi endelig fandt et supermarked, var det et enormt et! Vild med, at sodavandene var farvekoordinerede. Med vand, sodavand og snacks til flere dage gik vi det sidste stykke til hotellet.

Vi holdt lige nøjagtigt vores løfte til Valdemar: at være i poolen kl. 16. Valdemar og Britt kom også en tur i havet fra hotellets private strand – og så tilbage i poolen for Valdemars vedkommende. Der var i mellemtiden kommet en jævnaldrende tjekkisk dreng, som Valdemar legede med, indtil vi andre begyndte at fryse og ville op. Solen var jo gået ned.

Efter et langt varmt brusebad var det ikke svært at overtale Valdemar til at spise på en af hotellets restauranter i stedet for at gå ud for at finde et spisested. På den libanesiske restaurant sprang Britt ud i et større udvalg af spændende madbrød, mens Casper og Valdemar var knap så eventyrlystne. Caspers pasta kom 10 minutter før vores andres mad – og tjeneren tilbød en opvarmning, hvilket dog ikke gjorde den store forskel på temperaturen. Men trods den noget dårlige koordinering af retterne, gjorde stedets søde, halvdøve tjener det alligevel til en god oplevelse.

Desserten blev chips og slik fra supermarkedet til Casper og Valdemar, mens Britt spiste en kagerest fra gårsdagens køb. Utroligt nok nåede vi op på mere end 16 km. på gåben idag.

Hilton, West Bay, Doha, kl. 21.00, tirsdag den 14. februar 2023
Mens Valdemar går efter pandekager og vafler i morgenmadsbuffeten, prøver Britt sig frem med alt det, som man normalt ikke finder i en morgenmadsbuffet. I dag var det bl.a. falafel med humus og andre mere ukendte dippings.

I dag skulle vi på tur ud af byen – og dette sammen med vores venner, Kim & Candice, og deres børn, Caspian og Siena, der bor her i Doha. Da vi alle havde fået klemt os ind i vores chaufførs bil – og han havde brugt 10 minutter på at få lukket bagagerummet, kørte vi ud af byen.

Chaufføren havde ikke helt styr på den tur, som vi havde booket, så første stop blev ved kamelvæddeløbsbanen. Inden vi dog nåede at få set nogen kameler, bad vi ham køre videre, men den obligatoriske søde te (eller var det kaffe?) fik vi med i bilen. Fredag skal vi nemlig til kamelvæddeløb, så ingen grund til at kigge på træning i dag.

I dag er det åbenbart helligdag: National Sport Day, så skoler og institutioner har lukkede. Det betød meget lidt trafik på den tresporede motorvej, hvilket var meget heldigt med vores chaufførs lidt skødesløse holdning til at betjene mobiltelefon under kørslen.

Første rigtige stop blev i ørkenen ved Zekreet ved de flotte klippeformationer, der ligner paddehatte. Der blev klatret en del og utroligt nok, var det kun Kim, der kom til skade. Efter flere stop ved klipperne kørte vi videre til skulpturen East – West – West East, der egentlig er fire skulpturer: Fire 15 meter høje jernplader, der står på en lige linje. Vores guide sagde, at der var 1 km. mellem pladerne, hvilket vi syntes, så forkert ud. Så vi begyndte at gå derud over – og i ørkenens varme var det rart at konstatere, at der faktisk kun var en 1 km. fra den første plade til den sidste.

Ruinerne af Zekreet-fortet var hurtigt overset, og da naturreservatet, hvor vi håbede at se oryxer var lukket, blev det blot til et hurtigt stop ved vandet, inden vi kørte tilbage mod byen. Vi glæder os til en af de kommende dage på at se nærmere på Education City – området, hvor Kim & Candice bor, og som vi kørte forbi på turen.

Der var udfordringer med betaling af chaufføren, så nu skylder vi Candice for turen, som ellers var på vores regning. Da vi havde hentet Kim & Candices bil på hotellet, kørte vi til det nærmeste mall. Efter lækker frokost med burger, fritter og milkshakes på Shake Schack, var ungerne i legeland: en hoppeborg i XXXL. Efter den halve time, som vi havde betalt for, var de alle helt flade! Det blev derefter kun til besøg i en enkelt butik, hvor Valdemar selvfølgelig købte en bamse, som han jo altid gør på ferie. Denne gang en banan, der fik navnet Banana.

Efter at have sagt på gensyn til de andre, gik vi tilbage til hotellet, hvor vi lige tog en time i poolen. Luften var lidt køligt, så det var mest behageligt at holde sig i det lune vand.

Til frokost havde Caspian og Valdemar stemt for sushi til frokost, så da vi var tilbage i centeret til aftensmad, måtte det blive sushi. Mens Britt nu spiser cheesecake-donut, er desserten for Casper og Valdemar igen i dag slik og chips her på hotelværelset.

Hilton, West Bay, Doha, kl. 22.15, onsdag den 15. februar 2023
Valdemar havde et ønske om at se et af de store fodboldstadiums, så efter morgenmaden gik vi mod metroen. Ingen vi tog metroen, var vi dog lige et smut inde i et par bilbutikker – bl.a. Aston Martin, hvor de netop havde åbent og som et fast morgenritual tændte motoren på alle biler i udstillingen.

Fra luksusbilerne til endestationen for den ene metrolinje, Lusail. Der ligger Lusail Stadium, der er det største fodboldstadion, og det, der husede VM-finalen. Hele området var hegnet ind, men en vagt råbte efter os og fortalte, at vi gerne måtte komme lidt tættere på. Han skulle blot lige se Caspers pas og notere navn og pasnr. Helt hen til stadion fik vi dog ikke lov at komme, da en vagt stoppede os tættere på. Men vi fik alligevel et godt indtryk af det enorme stadion.

Fra Lusail tog vi metroen to stop tilbage til Katara Cultural Village, hvor vi havde en frokostaftale med Kim & Candice. Da Candice blev nødt til at arbejde, blev aftalen dog lavet om til en middagsaftale i stedet. Vi fik set det flotte område, hvor der enkelte steder var aircondition i fortovet! I den smukke moske blev Britt shanghajet af en frivillig, der gerne ville fortælle en masse om moskeen og islam, mens Casper og Valdemar ventede udenfor i varmen.

Vejrudsigten sagde op til 31 grader, men med en dis og lidt vind, der heldigvis gjorde, at det ikke var helt ulideligt. Efter en hurtig gang fastfood til frokost, besluttede vi at besøge den store moske, Imam Muhammad bin Abdul Wahhab. Med en lille detour fra metroen fandt vi moskeen – blot for at konstatere, at den var lukket resten af dagen for ikke-muslimer.

Midt på eftermiddagen var vi tilbage på hotellet, hvor poolen skulle benyttes for sidste gang. Vores middagsaftale blev rykket til Villaggio Mall, så vi fik også lige set Aspire Tower, der ligger lige ved – og fik gennem disen og mørket et glimt af Khalifa International Stadium. Det var ikke så meget butikkerne, men mere selve bygningen, der gør Villaggio et besøg værd. Centeret er kraftigt inspireret af the Venetian Hotel i Las Vegas med blå ’himmel’ og kanal, hvor det er muligt at sejle i gondol.

Aftensmaden spiste vi på The Cheesecake Factory med Kim, Caspian og Siena. Med både appetizer og store hovedretter var der ikke plads til dessert. Men som cheese cake-lover måtte Britt have et stykke med hjem – og når man ikke kan bestemme sig, må man købe to. Trods et ihærdigt forsøg, er det ikke lykkedes Britt at spise de to ekstremt lækre stykker kage.

At krydse de store lyskryds her i Doha kan være lidt af en udfordring, da der sjældent bliver grønt for fodgængere – og nogle steder er vi overbevist om, at der aldrig bliver grønt. Her til aften oplevede også, at to biler kørte over for fuldt rødt netop som vi skulle til at gå over for grønt. Og i går var vi også ved at ”blive kørt ned” af en orange McLaren, der kørte overfor rødt samme sted.

Barzan 2, Al-Rayyan, Doha, kl. 22.45, torsdag den 16. februar 2023
Det lykkedes jo ikke Britt at spise al cheesecaken i går aftes, så det blev i stedet til lidt cheesecake i morges, så det trods alt var begrænset, hvor meget, der blev smidt ud. Derfor passede det fint, at vi brugte tid inden morgenmadsbuffeten på at få pakket vores ting, så vi var klar til at blive hentet af Kim kl. 10.

Som vi stod uden for hotellet og ventede på Kim (ikke fordi han var sent på den, men fordi vi var tidligt) kunne vi konstatere, at det blæste kraftigt. Temperaturen var også lidt lavere end de forrige dage, men det gjorde nu ikke så meget. Hotellets valetparkeringsvagt havde vinterjakke og ørevarmer på.

Da vi kom hjem til Kim & Candice, tjekkede vi ind på gæsteværelset, hvor vi blev modtaget som på et hotel. Her i huset er ikke mindre end seks toiletter (dog kun 5 med bad), så vi har selvfølgelig vores eget. Vi fik en rundtur i det store hus, der måske ikke er helt logisk indrettet med en ubrugelig tagterrasse og en altan, hvortil der ikke er nogen dør. Men ellers et fint hus med masser af plads.

Fra rundtur i huset til rundtur i deres lille compound, hvor der bl.a. er tennisbane og pool. Derefter var det tid til sight seeing i Education City. Vi startede med at besøge Qatar National Library, der er et fantastisk bygningsværk. Hvem skulle have troet, at bogreoler kunne være så dekorative? Candice og Siena benyttede besøget til at få lavet lånerkort, så Siena kunne låne nogle bøger med hjem.

Næste stop var Students Center, hvor vi spiste frokost i foodcourten, ligesom der blev spillet både bordfodbold og bordtennis. Mens Candice og Siena kørte, gik vi andre det lille stykke til Education City Mosque. Med ’nederdele’ til Casper og Kim, og abayaer til Candice og Britt fik vi adgang til den store bedesal. Moskeen er i al sin enkelthed virkelig smuk både udefra og indeni. Da der blev kaldt til bøn, smuttede vi igen.

Endnu et stadion fik vi set – nemlig Education City Stadium, der også blev bygget til VM, og som efterfølgende er tænkt til at blive brugt til f.eks. forelæsningssale og lignende. Alle de forkromede planer for de nybyggede stationer er dog udskudt, da Qatar skal være vært for Asian Cup til efteråret.

Planen havde egentlig været at spise ude, men i stedet besluttede vi at spise hjemme. Caspian og Valdemar nåede en tur i poolen, inden vi andre tog afsted igen, mens de blev hjemme for at spille på deres tablets.

Ved den lokale barbershop blev Kim og Casper sat af for at få den helt store omgang med klip af hår og skæg. Casper var også begyndt at ligne en hulemand, så det var godt, at Kim syntes, at Casper skulle have den oplevelse med.

Imens kørte Candice, Siena og Britt til supermarkedet for at købe ind til aftensmad. Vi morede os og blev samtidig frastødt i kødafdelingen, hvor der kunne købes både fårehjerner, hakket kamelkøb og kalvetestikler i flere størrelser. Vi nøjedes med oksekød til bøffer og burgere. Tilbage ved frisøren blev Casper og Kim hentet efter den helt store tur – renskurede og bløde som barnenumser. Selv massage af nakke og arme samt creme i ansigtet var en del af rutinen.

Tilbage i huset blev der tændt op i grillen, og så sad vi ellers udenfor på terrassen og hyggede os med vin og lækker mad – til sidst til varmen fra bålstedet. Kim tilbød vandpibe, hvilket vi dog takkede nej tak til.

I morgen skal vi tidligt op, for der skal vi en tur til kamelvæddeløb.

Barzan 2, Al-Rayyan, Doha, kl. 23.15, fredag den 17. februar 2023
Efter en hurtig morgenmad til nogle af os, var der afgang mod kamelvæddeløbsbane. Det var ikke det store problem at finde området med kameler – faktisk vrimlede det med kameler, der krydsede vejen i området omkring væddeløbsbanen. Vi havde dog svært ved at se, at der faktisk skulle være løb. Tribunen var tom, og der var ingen tilskuere. Om løbene allerede var overstået, eller der bare slet ikke var løb i dag, fandt vi ikke ud af.

Vi kørte et par omgange langs et par af banerne og fik heldigvis set lidt race. Der blev trænet på banerne, og vi fik set, hvordan seks små kameler blev sendt afsted med robotjockeyer på ryggen, og hvordan ejer og/eller træner kørte langs banen dyttende og råbende. Det var måske ikke et rigtigt kamelvæddeløb, men underholdende var det.

Fra kamelerne foreslog Candice, at vi skulle køre til Souq Al Wakra, der i modsætning til souqen i centrum af Doha, er en mere autentisk souq. Som vi jo nok kunne have forudset, havde alt dog lukket, da vi kom frem, da det jo var midt i fredagsbønnen. Kun lidt af fuglemarkedet var åbent. Ja, levende ænder fås også i plastikposer. Vi gik gennem de smalle stræder i souqen og langs stranden, forbi en legeplads, hvor både store og små fik leget lidt og så til sidst ind på en café, der enten ikke havde haft lukket under fredagsbønnen, eller blot åbnede tidligere end alle andre spisesteder.

Efter nogle lækre sandwich var det tid til at køre hjem igen, hvilket dog ikke var helt uden forhindringer. Vi tog en mindre omvej for at se Stadium 974 – navngivet efter de 974 containere, som stadionet er bygget af. Imponerende bygningsværk på en helt andet måde end de andre stadioner, som vi har set. Med undtagelse af et enkelt stadion er det umiddelbart lykkedes os at se alle VM-stadioner på vores køreture gennem Doha og omegn – det ene mere imponerende end det andet. Kim siger dog, at vi er gået glip af det flotteste, der ligger lidt ude i ørkenen og ligner et beduintelt. Men faktisk har vi set det fra flyet ved indflyvningen til Doha forleden.

Tilbage i compounden tog vi alle tre med Caspian og Kim til poolen, mens Candice arbejdede, og Siena ventede på en veninde. Sidst på eftermiddagen satte vi os igen i bilen – med undtagelse af Siena, der tog i biografen med sin veninde – og kørte til Katara. Der havde Kim bestilt bord på den libanesiske restaurant, hvor vi ikke fik spist forleden. Fra restauranten på Katara Hills var en fascinerende udsigt over Doha by night. Restauranten serverede kun en fast menu bestående af 20 mindre retter efterfulgt af fire desserter. Det var en oplevelse – og stort set det hele var virkelig velsmagende! Planen var egentlig, at vi ville betale for middagen, men kortautomaten afviste Google Pay – eller så var tjeneren ikke tålmodig nok.

Caspian er helt vild med en koffeinfri energidrik, der hedder Prime – promoveret af en kendt YouTuber, og den ville Valdemar også gerne have en flaske af. Candice satte derfor navigationen til at køre en omvej omkring et supermarked. Det blev en lang omvej, for navigationen var ikke den bedste – eller så var det Candices evner til at tyde vejledningerne på telefonens lille skærm… Under alle omstændigheder fik vi kørt forkert nogle gange, men efter en del U-vendinger fandt vi supermarkedet – blot for at konstatere, at de havde udsolgt af Prime. I det næste supermarked, som vi nåede næsten uden at køre forkert, var vi dog mere heldige, så nu har Valdemar i hvert fald et par flasker Prime med hjem.

I morgen tjekker vi ud fra Hotel Progler-Thomsen, men inden da er planen at tage til The Pearl og spise morgenmad.

Al Mirqab, Souq Waqif Boutique Hotel, Souq Waqif, Doha, kl. 20.30, lørdag den 18. februar 2023
Som om vi ikke fik fyldt vores maver i går aftes med de mange retter mad, havde vi besluttet at tage ud for at spise morgenmad. Da vi samtidig gerne ville se det nye område, The Pearl, havde vi fundet en rigtig morgenmadsrestaurant der.

Pandekagerne var kæmpe, og oksekødsbaconen smagte som rigtig bacon, så det eneste vi kunne kritisere, var akustikken i det store lokale. Vi fik alle lækker mad, men Valdemar var nok den heldigste: s’mores french toast! Den måtte både Britt og Kim smage et stykke af. Der var masser af mad tilbage på vores tallerkener, da vi var mætte, så endnu en gang fik Kim & Candice en pose med rester med hjem. Deres køleskab er nu fyldt med rester fra vores restaurantbesøg de seneste par dage, da det er helt almindeligt her i Doha at få rester af maden med hjem.

Efter det enorme morgenmåltid gik vi en tur i området, The Pearl, der tydeligvis er bygget med inspiration fra Spanien – flot, men også lidt kunstigt. I marinaen var der udsigt til de omkringliggende højhuse og til store yachter ved bådebroerne.

Derefter var det tilbage hos Kim & Candice for at pakke vores bagage og sige tusind tak for denne gang, inden en Uber til ingen penge bragte os til vores hotel her midt i souqen. Vores værelse er smukt, og udsigten fantastisk.

Vi var i mandags en kort tur igennem souqen, men nu udforskede vi de smalle stræder lidt mere og var bl.a. også forbi den lange kø af taxier ved moskeen inden eftermiddagsbønnen.. Vi skulle dog også lige nå en tur i hotellets pool, selvom det var lidt småkoldt. Vandet var nu lunt nok, men en lufttemperatur, der kun lige har sneget sig over 20 grader i dag, var det møgkoldt at komme op.

Inden aftensmaden gik vi igen rundt i souqen. Vi har endnu ikke fået købt en souvenir til at tage med hjem, men uden tilstrækkeligt med kontanter på lommen, opgav vi at købe noget her. Vi satser på lufthavnen…Vi besøgte også falke-souqen – ja, butikkerne, hvor man kan købe falke! Det var lidt ambivalent med at se disse majestætiske fugle sidde bundet til en pind – nogle med hætter på hovedet – men spændende var det nu. 

Efter den store morgenmad havde vi sprunget frokosten over. Vi var derfor godt sultne, da vi fik serveret vores pizzaer og pasta på en restaurant i souqen. 

Kl. 5 i morgen tidlig er der afgang mod lufthavnen, så nu varer det ikke længe, før vi alle lægger os til at sove.