Bristol Marriott Royal Hotel, Bristol, England, kl. 21, søndag den 13. oktober 2024
Vi skulle først afsted mod lufthavnen kl. 13, så vi nåede en masse derhjemme inden – udover naturligvis at pakke kufferten.
Vi har ikke tidligere fløjet med Ryanair og havde en masse fordomme. Check-in klarede vi for en uge siden i app’en, og det betød en meget enkelt bag drop. Aldrig har det været så nemt – to scan, og så var kufferten væk. Trods mange i lufthavnen og nogle turister i sikkerhedskontrollen, der virkede som om, at de aldrig før havde været igennem en sikkerhedskontrol, gik det forholdsvis hurtigt. Vi havde derfor god tid til frokost på Union Kitchen og til en tur lufthavnen rundt. Der var lang kø til paskontrollen, så vi blev glade, da vi fandt ud af, at vores fly afgik fra den fjerneste ende af lufthavnen. Der sad politiet blot og ventede på at tjekke vores pas – slet ingen kø.
Flyveturen forløb uden problemer, og vi landede med små 10 minutters forsinkelse. Vores kuffert ventede allerede på os, da vi nåede bagagebåndet, og bussen mod centrum kørte netop, som vi var kommet ombord. Alt kørte bare på skinner.
I centrum af Bristol fandt vi hurtigt vores hotel få minutters gang fra busstoppestedet. Vi stillede taskerne og gik på jagt efter noget at spise. Vi var ikke vildt sultne, så spisestederne appellerede ikke lige til os. På vores tur kom vi forbi et Banksy-maleri, forbi den imponerede Wills Memorial Building og ned af en smal, skummel smøge for at finde tilbage til hotellet. I Tesco tilbage ved hotellet købte vi nogle trekantssandwich, kiks, ost, skinke og pølse – og rigeligt med drikkevarer og snacks.
Vi er nu tilbage på vores stilfulde hotel, har spist maden og er godt trætte. Vi glæder os til at se byen i dagslys i morgen, hvor den forhåbentlig virker lidt mindre slidt.
Bristol Marriott Royal Hotel, Bristol, England, kl. 20.15, mandag den 14. oktober 2024
Morgenmadsbuffetten var godkendt, om end Valdemar ikke var helt tilfreds med hverken røræg eller bacon. Med godt fyldte maver var vi på gaden allerede kl. 8. Britt havde planlagt en rute igennem byen, der ifølge Google Maps ville tage 2½ time.
Første stop var Bristol Cathedral, der ligger lige bag hotellet. Selvom et stort stillads stod i midten af katedralen, var det alligevel muligt at se katedralens storslåenhed. På med regnjakkerne på grund af støvregn og videre til de små farvede huse på Cliftonwood Crest. Vi gik ned ad gaden og så også husene fra den anden side af vandet, hvor vi fandt Banksy-maleriet Girl with a Pierced Eardrum. Det store indendørs marked Sct. Nicolas var lidt skuffende. Det meste var lukket, selvom det ifølge åbningstiderne burde have åbent. I Castle Park vrimlede det med egern. Vi gik derfra videre til shoppingområdet. Valdemar og Casper fandt billige Funko Pops i en gamer-butik, men ellers blev det ikke til noget shopping.
Forhallen på Wills Memorial Building nåede vi også inden frokost på Five Guys. Dyr fastfood, men deres burgere er altså lækre! Valdemar og Britt er også vild med deres milkshakes, hvor Valdemar lavede en variant med både Oreo, jordbær, banan, mango og hindbær.
Trods gråvejret, var udsigten fra Brandon Hill helt fin. Britt nåede at se den fine læsesal på Central Library, mens Casper og Valdemar lånte toilettet – vi var der for at se endnu et Bansky-kunstværk i bibliotekets baggård. Millennium Square og street art – og så tilbage på hotellet. Vi var tilbage på hotellet allerede først på eftermiddagen – med 20.000 skridt i fødderne.
Efter 1½ times slapper gik vi afsted igen. Desværre fik Britt det dårligt, så turen blev ikke helt så lang. Valdemar er stadig vild med Prime og blev glad, da det på turen lykkedes at finde ikke mindre end tre nye varianter, der ikke kan købes i Danmark. Vi kiggede hurtigt ind i den største Primark, men Britt var simpelthen for skidt tilpas til at have lyst til at shoppe. Derfor smuttede vi tilbage til hotellet.
Først på aftenen var vi afsted igen. Langs vandet tæt ved hotellet ligger spisestederne på stribe, og vi blev hurtigt enige om et sted. Britt bestilte tre tapas-retter, som viste sig at være lidt større end ventet. Lækkert, men lidt spild af mad. Selv med øl og cider til, og rigeligt med tapas, kostede det hele alligevel mindre end frokosten på Five Guys.
Valdemar og Britt har lige spillet med de nye Top Trumps-kort, som også blev købt i dag. Disse er med Squishmallows.
Selvom vi kun har haft en enkelt dag i Bristol, synes vi alligevel, at vi har fået set en stor del af byen – nogle steder flere gange. Vi har også tilbagelagt 22 km. i dag.
Hampton by Hilton, Bath, England, kl. 20.30, tirsdag den 15. oktober 2024
Valdemar var meget nøjsom ved morgenmadsbuffeten. Han har nemlig fået smag for ristet toast med syltetøj, så det var alt, han spiste til morgenmad.
Avis har desværre ikke noget kontor i centrum af Bristol, så vi skulle en tur tilbage til lufthavnen for at hente vores udlejningsbil. Turen med bussen tog næsten dobbelt så lang som turen fra lufthavnen søndag aften på grund af trafik og flere, der skulle af og på ved de mange stoppesteder. Fra lufthavnen var der så endnu en bustur med en shuttlebus til ’car rental centre’, der ikke lå lige ved lufthavnen. Kl. 10 var vi dog endelig klar til at køre mod Bath i en fin, hvid Citroën C4.
Venstrekørsel i en fremmed bil med manuelt gear på meget smalle veje fik sveden frem på panden af Casper. At A/C i bilen stod på 24 grader, gjorde også sit. Men efter godt tre kvarters kørsel nåede vi heldigvis frem til Bath, hvor vi fandt en parkeringsplads tæt på vores hotel. Selvom klokken blot var 11, var vi så heldige, at vores værelse allerede var klart. Vi har fået et flot hjørneværelse med fin udsigt. Valdemar var især imponeret over den brede vindueskarm, hvor han lige kunne ligge og nyde udsigten. Han fik dog ikke lov at ligge der længe, for vi skulle ud og kigge på byen.
På kryds og tværs kom vi gennem byen, forbi Bath Abbey, de romerske bade (vi skal derind på torsdag) Pulteney Bridge, den kæmpe rundkørsel The Circus og den endelige Royal Crest. Til frokost købte vi en sandwich og et pizzaslice, som vi delte på en bænk på gågaden. Og så i dag lykkedes det Valdemar at finde et par Prime-flasker, som han ikke havde i forvejen – denne gang nogle af den dyre slags.
Midt på eftermiddagen var vi som sædvanlig tilbage på hotelværelset, inden vi igen gik en tur i byen. Til aften var det lykkedes Britt at finde en pub med forskellige pies på menukortet – serveret med mash og gravy. Det lykkedes Britt at få ale i både pie, gravy og ølglasset. Is til Valdemar og cookie dough til Britt til dessert tæt på hotellet, og så var vi mere end mætte.
Med undtagelse af lidt støvregn i går i Bristol, har det holdt tørt om end været overskyet konstant. Så heldige er vi nok ikke i morgen. Der er varslet voldsom regn – dog kun fra Bath og vestpå. Så måske kan vi ’nøjes med’ mere moderat heldagsregn, så vi i morgen tidligt kører østpå til Stonehenge.
Hampton by Hilton, Bath, England, kl. 20.45, onsdag den 16. oktober 2024
Måske er morgenmadsbuffeten her ikke lige så luksuriøs som på Marriott, men med muligheden for at lave vafler var alt andet også ligegyldigt. Julekrydrede vafler med sirup og skumfidusser!
Køreturen ud af Bath blev endnu en prøvelse for Casper. Først morgenmyldretid og derefter ledte navigationen os endnu en gang ud på nogle meget smalle veje, hvor to biler ikke kunne passere hinanden.
Efter godt en times kørsel i styrtregn gennem små, hyggelige landsbyer nåede vi dog frem til Stonehenge. Det regnede, da vi i bilen iklædte os regnjakker og regnbukser, men som vi trådte ud, holdt det op med at regne. Sammen med et andet par var vi med den første shuttle bus ud til selve Stonehenge. Vi havde egentlig forventet, at det hele var lidt større, men det var alligevel meget imponerende at se stenene og høre om skabelsen for ca. 4.500 år siden. Da vi efterfølgende fandt ud af, at pyramiderne var bygget nogenlunde samtidig, vinder pyramiderne dog i datidig ingeniørkunst.
Regnen begyndte igen, da vi kørte fra Stonehenge, så da vi tilbage i Bath endelig fandt en parkeringsplads, var det også på med regnbukserne igen – bare for at konstatere, at regnen var stoppet igen.
Som en let frokost besøgte vi Sally Lunn’s Eating House, hvor vi smagte de berømte buns. Casper valgte topping fra det salte køkken, men Valdemar og Britt valgte henholdsvis syltetøj og kanelsmør. Det smagte godt!
Sidst på eftermiddagen var vi byen rundt igen – både steder, som vi har været flere gange, men også nye steder. Da vi kom forbi rugbystadion, så vi udeholdet til aftenens kamp ankomme, og en sikkerhedsvagt fortalte, at vi online kunne booke gratis billetter til kampen: Bath University mod Hartpury University. Det gjorde vi!
Aftensmaden blev igen pubmad. Selvom vi blot delte to retter – steak & ale-pie og fish’n’chips – kunne vi ikke spise op. I regnvejr begav vi os tilbage til rugbystadion, hvor vi sammen med mange andre ankom 10 minutter før kampstart. Pladser i tørvejr var allerede booket, og kort efter, at vi havde fundet nogle pladser, var alt fyldt. Det styrtede ned – og vores regnbukser lå naturligvis hjemme på hotelværelset. Fra livet og ned blev vi derfor gennemblødte!
Valdemar og Britt var ikke helt enige om, hvad Hartpurys tilhængere stod og råbte. Everything for Hartpury! eller This is the library! Vi var godt underholdt, selvom vi slet ikke kendte reglerne. Alligevel valgte vi dog at smutte i pausen, hvor hjemmeholdet desværre var bagud 14 – 21. Kampen endte 31 – 31.
Selv vores underbukser kunne vrides, da vi kom tilbage til hotellet, så nu hænger der tøj til tørre alle steder. Vi tvivler på, at alt når at tørre, til det skal pakkes ned i morgen tidligt.
Hilton Cardiff, Cardiff, Wales, kl. 21.30, torsdag den 17. oktober 2024
Valdemar tog afsked med hotellets vaffelmaskine med maner: vaffel med sirup, M&M’s og skumfidusser. Som forventet var tøj og rygsæk stadig ikke tørt efter aftenens regnvejr, så vi måtte pakke det ned vådt i morges.
Taskerne blev placeret i bilen, og så nåede vi endnu en gåtur rundt i Bath – nu i solskin! Floden Avon var gået over sine bredder i centrum efter den voldsomme regn i går aftes, men ellers viste vejret sig fra sin bedste side. Vi havde lyst til at gå byen rundt igen for at se det hele i solskin. Vi havde dog booket billetter til kl. 9 til de romerske bade, så vi må nøjes med Bath i gråvejr på vores billeder. Vi nåede lige en tur ind i den flotte, katolske kirke, hvor vi dog kom ind midt i en gudstjeneste, men alligevel blev budt velkommen ind.
At besøge de romerske bade var egentlig ikke vores plan hjemmefra, men vi blev dog til sidst enige om, at intet besøg i Bath uden at besøge det, der har givet byen sit navn. Som de første kom vi ind i resterne af bygningerne fra det gamle badehus. Valdemar gik lidt død i audioguiden – måske fordi han fik valgt voksenudgaven med de lange, detaljerede beskrivelser i stedet for de kortere børneudgaver. Vi fik dog lært lidt om de varme kilder, der stadig pibler op af jorden i Bath med en temperatur på 46 grader.
Med proviant til turen lagde vi Bath og England bag os og kørte mod Cardiff og Wales – grænsen krydsede vi ved den flotte Prince of Wales Bridge. I Cardiff ledte vi forgæves efter hotellets parkeringsplads og endte med at køre til et parkeringshus tæt ved.
Selvom klokken kun var 12, var vi endnu en gang heldige at kunne få vores værelse med det samme. Det dejlige solskinsvejr skulle dog udnyttes, så vi blev ikke længe på værelset.
Vi gik forbi den flotte borg, langs Animal Wall med de naturtro dyr på toppen og et smut ind i Bute Park, hvor det vrimlede med egern. Vi gik lidt op og ned ad shoppinggaden, Queen Street, på jagt efter et sted at spise frokost. Vi endte i supermarkedet, hvor vi købte sandwich og frugt, som vi så spiste på hotelværelset.
Endelig er vi på et hotel med pool, så den skulle selvfølgelig prøves. Den viste sig at være enorm – som en lille svømmehal! Og en del af tiden havde vi bassinet for os selv. Sidst på eftermiddagen havde vi en aftale med Josh og Ceri. Vi mødtes ved en sportsbutik, hvor Valdemar og Josh startede med et spil ’fodbold’. Britt og Valdemar havde øvet med et spil tidligere på dagen.
Derefter gik vi lidt rundt i byen, inden vi spiste aftensmad på en italiensk restaurant i et stort shoppingcenter. Valdemar og Josh fjollede i stor stil, og vi andre hyggede os.
Vejrudsigten for i morgen ser rigtig fornuftig ud det meste af dagen, så forhåbentlig kan vi se mere af Cardiff i solskin.
Hilton Cardiff, Cardiff, Wales, kl. 22.30, fredag den 18. oktober 2024
Der var ikke noget at udsætte på morgenmadsbuffeten – og alligevel var den bare ikke lige så god som på Marriott i Bristol.
Området omkring Cardiffs flotte rådhus var dagens første gåtur. Vi troede, at vi kunne finde en flot læsesal eller lignende på universitetet, men endte blot med at gå igennem en af de mange bygninger. Vi fortsatte til Cardiff Market, der skulle have åbnet kl. 8, men da vi var forbi omkring kl. 9, var mange boder stadig lukkede. Vi gik derfor lidt rundt i området, forbi det store rugby-stadion og så tilbage til markedet, der minder om en ældre udgave af Torvehallerne i København. Meget var stadig lukket.
Welsh cakes er en af de ting, vi bare skulle smage her, så da vi kom forbi, hvad der ifølge Ceri er byens bedste Welsh cakes-bageri, købte vi tre styk – en af hver af dagens smagsvarianter: kokos og lime, chokolade og hasselnød, og så den traditionelle med rosiner. De var stadig lune, da vi spiste dem på vej til Cardiff Castle. Lækkert!
Vi købte billetter til den store borg og begav os på eventyr i den historiske borg. Det er et imponerende bygningsværk, hvis tykke mure blev brugt som beskyttelsesrum under Anden Verdenskrig. Fra toppen af den lille ’borg’ i midten var der en fantastisk udsigt over byen. Vi var heldige igen at have flot vejr.
Vi fik en tidlig frokost på Taco Bell, inden vi tog tilbage til hotellet for at tage i poolen. Vi havde troet, at der ville være færre midt på dagen, men der var faktisk en del flere end i går.
Kl. 14 kørte vi ud af byen mod Llanharan, hvor Josh, Ceri og Scott bor. Vi havde dog først en aftale med Josh på hans high school, hvor vi havde fået særlig tilladelse af skolens headteacher til at komme ind og se skolen. Vi skulle skrive os ind og fik printet adgangsskilte med billede på.
Det var primært rengøringspersonalet, der var på skolen, da vi gik rundt i de lange gange og gennem skolekantinen. Det lykkedes Ceri og Britt at blive væk fra Casper, Valdemar og Josh, der var rundt for at se Joshs forskellige klasselokaler. Josh nød vist rigtigt at kunne bevæge sig frit rundt på skolen uden restriktioner og benyttede friheden til både at spille lidt trommer i musikbygningen og låne en bold i gymnastiksalen, så Valdemar og Josh kunne spille fodbold udenfor. Ceri blev også lidt nostalgisk, da enkelte af bygningerne var tilbage fra hendes skoletid der, mens resten var forholdsvis nybygget. Med plads til 1400 elever var det en enorm skole sammenlignet med Valdemars – og især skoleformen lyder til at være meget anderledes end i Danmark.
Fra skolen kørte vi det sidste stykke til den lille by, Llanharan, hvor Scott og deres skønne hund, Humphry, tog imod os. Humphry skulle efter sigende være en blanding mellem en border collie og en labrador, men det er nok ikke helt forkert, at der også har været en rottweiler indblandet, hvilket en dyrlæge mente. Humphry er stor, men virkelig en ‘gentle giant’. Vi gik alle sammen en lang tur i området.
Hele området havde været kulmine frem til 1962. Vi gik igennem mineområdet, der nu er udlagt som rekreationsområde som grønt areal med søer, og forbi filmstudierne tilhørende Dragon Studios. Et langt stykke gik vi på, hvad der lignede en bred landevej, men som faktisk var et lukket vejsystem tilhørende filmstudiet og kun blev brugt til optagelser. Vejnavnene på skiltene skiftede afhængigt af, hvad de skulle bruges til. Pt. lignede det primært fiktive bynavne. Ceri og Scott fortalte, at flere britiske serier blev optaget der, og ofte havde de kunnet genkende området i tv-serier.
Tilbage hos Ceri og Scott bestilte Ceri pizzaer, og så sad vi ellers bare og hyggesnakkede. Britt måtte erkende, at skoleengelsk simpelthen ikke har den rigtige udtale her i Wales. Der er åbenbart ikke noget “t” i “water”. Vi fik også set Joshs imponerende halloweenkostume og var på rundtur i huset og haven. Da Valdemar til sidst havde svært ved at holde øjnene åbne, var det tid til at køre tilbage til hotellet i Cardiff – en køretur på en lille halv time.
Vi har planer om at sove lidt længere i morgen, da vi først skal mødes med Josh, Ceri og Scott kl. 12 og ikke har andre planer inden, end en tur i poolen.
Hilton Cardiff, Cardiff, Wales, kl. 20.30, lørdag den 19. oktober 2024
Der var mange i poolen, da vi ankom lidt over 9, men selvom der var nogle seriøse svømmere, der nok skulle være kommet før kl. 9, hvor det er ’adults only’, var der plads til leg.
Selvom der var mere end en halv times gåtur til Cardiff Bay, havde vi alligevel tid til en gang Welsh cakes og en milkshake fra Five Guys på turen dertil. Vi mødtes med Josh, Ceri og Scott ved Wales Millennium Centre – en stor koncertsal med en imponerende facade. Indefra var de store bogstaver også flotte.
Vi fortsatte til The Senedd, hvor Wales’ parlament har til huse. En flot bygning fyldt med dansk design i form af Syveren-stole og flere eksemplarer af Svanen-stolen i den dyre udgave med kernelæder. Scott og Ceri blev lidt forargede, da de hørte prisen på stolene– og hvorfor var der ikke valgt en walisisk designer? Men flot så det ud sammen med bygningens smukke træværk. Kustoden i The Senedd anbefalede, at vi besøgte Pierhead-bygningen ved siden af. Bygningen var oprindeligt hovedsæde for Cardiff Railways, og indenfor så vi en lille film, der fortalte byens historie. Ceri og Scott fik vist også lært lidt ved at være turister i deres egen hovedstad.
Burgere til frokost og så lige endnu en gang Welsh cakes – desværre de samme smagsvarianter som i filialen, som vi besøgte i formiddags, men vi fik købt nogle med kanel med hjem, da Valdemar gerne ville smage dem.
Vi gik en god tur ud langs vandet og tilbage igen, mens Valdemar og Josh underholdte sig med en Rubik’s Cube. Efter gåturen fandt vi et skønt dessertsted med overdådige desserter. Britt måtte levne, selvom cookie dough-desserten med Biscoff-kiks var fantastisk!
Med overfyldte maver afslog vi tilbuddet om at få et lift tilbage til hotellet. Vi trængte til gåturen, hvor især Valdemar lige kunne øve på de få walisiske gloser, som han har lært. Valdemar har en walisisk engelsklærer, og vi er spændte på, om han kan forstå det. ‘Dw i’n hoffi coffi’ er vist standardsætningen, som turister lærer i Wales.
Vi var enige om, at vi ikke skulle have aftensmad, men gik alligevel forbi Fluffy Fluffy – et sted med japanske soufflé-pandekager, der netop var åbnet i dag. Selvom vi forleden fik rabatkuponer, der gav os 50 %, var køen simpelthen for lang.
Vi var tilbage på hotellet kl. 19, så der var lige tid til endnu en tur i poolen for Valdemar og Casper. I morgen er det tid til at tage hjem. Selvom der er lovet storm og regn over Storbritannien i nat og i morgen, har vi alligevel aftalt med Ceri og Scott at tage på picnic på en strand, inden vi begiver os mod lufthavnen. Okay, de tager deres campervan med, så hvis det er helt galt, sidder vi i den og spiser.
Bristol Airport, Bristol, England, kl. 18, søndag den 20. oktober 2024
Ifølge morgentv skulle stormen Ashley stadig være på vej, men heldigvis mod den nordlige del af Storbritannien – og ikke mod Wales. Vejrudsigten forudsagde derfor kun lidt vind og regn frem til middag.
En sidste kort tur i poolen nåede vi også, selvom de her til morgen holdt strengt på ‘adults only’ før kl. 9. Casper og Valdemar havde ellers i går aftes fået at vide, at de kunne komme igen kl. 8, men den holdt altså ikke… Valdemar og Casper tog i stedet et langt bad og tilbragte ventetiden i omklædningsrummet, mens Britt svømmede nogle baner.
Det stod ned i stænger, da vi kl. 10.30 nåede frem til Scott og Ceri i Llanharan – fortrøstningsfulde om, at vejrudsigten holdt stik, og at regnen derfor stoppede senest kl. 12. Vi blev glade, da vi nåede frem til stranden ved Ogmore-by-Sea, og regnen var væk. Det blæste lidt og var noget gråt i vejret, men det var alligevel en flot gåtur langs vandet. Vi valgte dog at sidde inde i campervanen for at spise.
Ceri havde lavet den lækreste walisiske frokost med forskellige oste, skinke, brød, Welsh cakes, scones og dertil forskellige toppings som chutney og syltetøj. Scone med clotted cream og syltetøj kan godt anbefales. Det var simpelthen så hyggeligt, at det var trist, da vi sidst på eftermiddagen blev nødt til at køre mod lufthavnen.
Vi havde for en sikkerheds skyld afsat god tid til køreturen. Lige uden for Bristol blev der derfor tid til et stop ved Clifton Suspension Bridge, som også er en af byens store seværdigheder. Broen var under reparation og tog sig derfor ikke ud fra sin bedste side – og det var slet ikke muligt at komme over på den anden side af broen, hvor der umiddelbart var den flotteste udsigt over kløften. Men broen og udsigten var nu alligevel et stop værd – og så kostede det kun 1 pund at køre over broen.
Bilen blev fyldt op med benzin og afleveret, og 2½ time før afgang afleverede vi vores kuffert i lufthavnen. Ryanair ville have 12 pund for 1 kg overvægt! Vi var dog forberedte og kunne lynhurtigt fjerne vores våde badetøj fra kufferten, hvilket bragte vægten ned på det tilladte.
Vi sidder nu i den ret fyldte lufthavn og venter på afgang. Forhåbentlig er vi helt hjemme i Holte før midnat i aften.