Mitte, Berlin, kl. 21.15, fredag den 27. marts 2026
Egentlig havde vi købt billetter til en færgeafgang kl. 18.15. For nogle uger siden besluttede vi dog at tage en ekstra fridag, køre hjemmefra efter morgenmaden og håbe, at der var plads til os på en tidligere færgeafgang. Så på tidspunktet, hvor Valdemar burde gå i skole, kørte vi derfor sydpå mod færgen. Vi var i god tid, så mens bilen fik lidt ekstra strøm på batteriet, gik vi en tur i Væggerløse. Falster Bryghus havde lukket, men Brugsen på den anden side af gaden havde et lille udvalg af deres øl, så vi købte nogle med til ferien.
Vi blev noget nervøse, da vi så antallet af biler, lastbiler og turistbusser ved færgelejet, men der var heldigvis også plads til os på færgen. Tror aldrig, at vi har oplevet så mange passagerer ombord!
Det var godt, at vi havde ladet bilen i Væggerløse før færgen, for ved vores sædvanlige ladestop halvvejs mellem færgen og Berlin, var der god kø. Vi kørte derfor videre og tog køreturen til lejligheden uden stop.
En stor, fed rotte pilede hen over en ledig parkeringsplads lige ved opgangen, da vi ankom. På mindre end 20 minutter havde vi tømt bilen, pakket ud og redt senge – og så gik vi ud igen. I Kaufland fik vi provianteret morgenmad og meget andet. Vigtigst var en bøtte creme fraiche, som Valdemar skulle bruge til aftensmaden. Vi havde nemlig besluttet at tage dürüm döner med hjem fra den lokale Mervan Bistro, og dertil foretrækker Valdemar creme fraiche i stedet for hvidløgsdressing og chiliesauce.
Selvom ingen af os havde sovet godt i nat, fandt vi alligevel energi til en gåtur efter aftensmaden – måske lige så meget for at sikre, at vi ikke faldt i søvn kl. 20. Mens Valdemar blev hjemme, gik vi i et par tøjbutikker og endnu et smut i supermarkedet – denne gang vores lokale Edeka.
I går aftes fik vi ikke mindre end otte kyllingeflødeboller forærende af vores naboer, der havde fået dem fra Lagkagehuset. Vi spiste tre flødeboller i går, og de sidste fem er nu nået til Berlin. Heller ikke i dag lykkedes det Valdemar at komme igennem en af de kæmpe flødeboller.
Vi er godt trætte, så mon ikke vi snart går i seng…?
Mitte, Berlin, kl. 21.15, lørdag den 28. marts 2026
Vi var alle oppe før kl. 7 i morges, da Valdemar gerne ville se kvalifikationen til morgendagens Formel 1. Så kl. 9 var vi afsted…
Tæt herpå ligger Bärenzwinger – en lille indhegning, hvor der helt til 2015 blev udstillet bjørne blandt områdets lejligheder. Det er trist at tænke, at der havde været helt op til fem bjørne i den lille indhegning.
Efter en gåtur blandt andet på Museumsinsel, hvor de imponerende bygninger tog sig ekstra flot ud i det fantastiske solskinsvejr, tog vi toget til bydelen Charlottenburg. Vi gik en tur i området for at trække tiden til kl. 11, hvor påskemarkedet åbnede. Det var primært boder med kunsthåndværk samt søde og pudsige påsketing. Selvom der var mange fine ting, købte vi kun en portion frisk pasta med pesto, som Valdemar spiste det meste af. På kofangeren af foodtrucken var der lavet bænk, hvor man kunne sidde og spise.
På gåben fortsatte vi til Kurfürstendamm, hvor vi shoppede snacks. Først den sædvanlige pose med blandt-selv Lindt-chokoladekugler, derefter delikate ’kanelsnegle’ med forskellig toppings fra Cinnamood, videre til M&M’s, hvor vi selvfølgelig måtte købe nogle af den nye variant med cookie dough og så til sidst til Haribo-butikken, der altid byder på poser, som ikke fås derhjemme.
Oprindeligt var planen at gå hjem til lejligheden, men med allerede 20.000 skridt i benene, orkede vi ikke den 1½ time lange tur hjem og tog derfor U-bahnen. Tilbage i lejligheden spiste vi kanelsneglene og slappede. Okay, Valdemar har fået et træningsprogram af sin svømmetræner, så det testede Valdemar og Britt lige.
Aftensmaden blev mexicansk på den enorme restaurant, som vi også prøvede i juleferien – og på turen hjem havde Valdemar og Britt utroligt nok plads til en milkshake fra Five Guys.
I morgen er der igen Formel 1 kl. 7 – og med overgang til sommertid i nat, føles det endnu tidligt.
Mitte, Berlin, kl. 20.30, søndag den 29. marts 2026
Også i morges fik vi set Formel 1, og da Valdemar havde set podie-ceremonien, var vi afsted. Vi havde godt nok set, at kirsebærtræerne endnu ikke var sprunget ud, men vi satsede alligevel på, at Gärten der Welt var et besøg værd.
Okay, selvom parken nu kalder det sommersæson, var det dog lidt småt med blomster og udsprungne træer, men parken var alligevel fin. Vi morede os især over Los Angeles-haven, der bestod af en asfalteret parkeringsplads og et lille indhegnet område med fire (kunstige) palmer. Til gengæld var især den japanske, den kinesiske, den koreanske og ikke mindst den orientalske have virkelig flotte.
I den store restaurant delte vi et par pizzaer, inden vi tog kabelbanen op på toppen af Kienberg. Der gik vi op i udsigtstårnet og nød udsigten over Berlin. Vi havde læst, at hver 10. gondol skulle have glasbund. Da der ikke var andre end os i kø til gondolen ned, valgte vi derfor at blive stående, indtil der endelig kom en ledig gondol med glasbund. Vi tog kabelbanen ned til Kienbergpark. Selvom der ikke var nogen, der ventede på en gondol, måtte vi ikke blive i vores. Men vi skyndte os ud, småløb rundt om bygningen, scannede vores billetter og nåede at hoppe ind i den samme gondol igen. Så hele turen tilbage til parkens hovedindgang foregik også med udsigt nedad.
Da vi kom tilbage til centrum, var Berlin Halvmaraton netop slut, og da vi krydsede Karl-Marx Allee, var det midt i paraden af alle dem, der havde stået for det praktiske – herunder en lang række skraldebiler.
Også denne eftermiddag var det ren afslapning hele eftermiddagen, indtil aftensmaden på Five Guys.
Mitte, Berlin kl. 20.45, mandag den 30. marts 2026
Vejrudsigten så ikke lovende ud, og da det regnede, da vi gik hjemmefra, lod vi vinterjakkerne blive hjemme og tog i stedet regnjakker på. Det blev derfor en kold fornøjelse at komme udenfor. Trods lidt regn, startede vi dog alligevel på en længere gåtur, der skulle bringe os forbi nogle mindre kendte Berlin-seværdigheder – en gåtur, der ifølge Google Maps ville tage 1 time og 40 minutter.
Første stop var et fint vægmaleri. Næste stop var Berlins geografiske midtpunkt – eller i hvert fald, hvad nogen på et tidspunkt har udregnet til at være midtpunkt. Nogle mener, at det ligger et andet sted, men her er blevet opsat en plade, som det må tælle. Næste stop var ikke en seværdighed, men en beboelsesejendom, hvor det var muligt at tage nogle grafiske flotte billeder – om end en låst port gjorde det umuligt at stå det helt rigtige sted, og lidt blå himmel også ville have gjort underværker for farverne…
Sidste stop på ruten var bestemt en af de i hvert fysisk større seværdigheder – nemlig Hitlers Schwerbelastungskörper, der er en kæmpe betonkonstruktion (12.000 ton!), der havde til formål at teste, om undergrunden var stærk nok til at bære nogle af de enorme prestigebyggerier, som Hitler havde planer om til Det Tredje Rige. Prestigebyggerierne blev heldigvis aldrig til noget, men den store betonkonstruktion fik lov at blive stående. Man fandt simpelthen ud af, at det ville være for dyrt, besværligt og risikabelt at fjerne, da der i mellemtiden var bygget boligejendomme rundt om.
Vi var blevet lidt småkolde på den lange gåtur, så i stedet for at gå den 1½ time lange tur hjem igen, gik vi til den nærmeste station og tog S-banhen. Da vi alligevel skulle skifte fra S-bahn til U-bahn på Brandenburger Tor, besluttede vi at stikke hovedet ind i DZ Bank. Ja, lobbyen på en bank kan også være en seværdighed. Bygningen er nemlig designet af den berømte arkitekt, Franck Gehry. Reglerne i Berlin forbyder de omkringliggende bygninger at overshine Brandenburger Tor, så Franck Gehry udfoldede sig derfor primært inde i bygningen. Og fra bankens lobby – som er det længste, man kan komme ind som turist – er der udsigt til den fascinerende konstruktion.
Mens Valdemar gerne ville prøve en grilled cheese fra Five Guys, købte vi brød, ost og pølser fra Edeka til frokost, som vi spiste i lejligheden. Sidst på eftermiddagen gik vi en tur i Galeria, hvor Britt fik købt lidt sommertøj.
Da vi var i Berlin i juleferien, kom vi ikke på indisk restaurant, som ellers er en tradition for os. For at være sikker på at komme det på denne ferie, blev det dagens aftensmad. Vi var ikke kommet langt fra lejligheden, da vi nærmest blev omringet af udrykningskøretøjer. Ikke mindre end to ambulancer, fire politibiler og syv brandbiler blev det til. Nogle beboere i en etageejendom havde set røg mellem 10. og 11. etage, og så blev hele kavaleriet tilkaldt. De endte dog med at køre med uforrettet sag.
Vi overvejede at smutte i Galeria igen efter maden for at kigge på tøj til Casper, men klokken var efterhånden blevet for mange, så det må vente til en anden dag.
Mitte, Berlin, kl. 21.15, tirsdag den 31. marts 2026
Vi startede dagen med et spil Uno Mercy, inden vi gik ud for at shoppe lidt. Desværre var der ikke noget i Galeria, der fristede Casper, så det blev en billig shoppetur. Vi gik tilbage til lejligheden for at hente Valdemar, inden vi gik til Checkpoint Charlie for at mødes med vores venner fra Wales – Scott, Ceri og Josh.
Første stop var Ritter Sport, men køen til at lave sin egen chokolade var alt for lang, så det må blive en anden dag. Kl. 13 havde vi nemlig booket bord på Rausch Schokoladenhaus, hvor vi selvfølgelig fik chokoladefondue og kager.
I småregn gik vi ud ad Unter der Linden, forbi det tomme bibliotek på Bebelplatz og ind i Skt. Hedwigs Katedral samme sted. Sidstnævnte har vi ikke besøgt før, da kirken har været under renovering i en del år. Vi besøgte både krypten under kirken og det runde, minimalistiske kirkerum holdt helt i hvidt. Virkelig enkelt og smukt.
Vi rundede også slottet, Humboldt Forum, inden vi søgte ly for regnen i Rote Rathaus. Rådhusets indre imponerer altid, så det skulle vi selvfølgelig også vise til Scott, Ceri og Josh. Sidste stop på vores sightseeing var Alexander Platz, hvor der som altid var liv og leben. Midt på eftermiddagen endte vi hjemme i vores lejlighed, hvor Josh og Valdemar bl.a. fik spillet lidt poolgolf, inden de fandt hver deres telefon.
Selvom vi spiste dürüm döner i fredags, syntes vi alligevel, at Scott, Ceri og Josh også skulle smage denne Berlin-delikatesse, så aftensmaden blev igen takeaway fra Mervan Bistro for enden af vores ejendom. Josh nøjedes med pommes fritter, men Scott og Ceri kunne heldigvis også godt lide den tysk-tyrkiske specialitet.
Vi har nu fulgt Scott, Ceri og Josh ud i en Uber, som viste sig at være en billigere løsning end tre togbilletter hjem. Endnu engang fik vi set områdets wildlife, da en stor rotte krydsede vores vej.
I morgen står den på mere sightseeing.
Mitte, Berlin, kl. 20.30, onsdag den 1. april 2026
Casper måtte starte dagen med lidt arbejde, der skulle være klaret, inden kollegerne mødte på arbejde kl. 8. Derefter var det afsted på tur. Også i dag gik vi hen til Scott, Ceri og Joshs hotel ved Checkpoint Charlie. Det var en lækker, lille hotellejlighed, som de havde lejet.
Så var det tid til sightseeing! Tæt ved hotellet blev Josh lidt chokeret over at se den skønne vægudsmykning, der kan gøre John Dillermand misundelig. Den var aldrig gået i UK.
Næste stop var monumentet for de myrdede jøder, hvor vi kunne have sagt os selv, at Valdemar og Josh hurtigt ville forsvandt mellem de mere end 2.700 store betonblokke. Vi fandt dem dog igen og fortsatte til Brandenburger Tor, hvor pladsen som altid var fyld af turister.
Ved Rigsdagsbygningen måtte vi stå i kø flere gange, før vi endelig kom med en elevator op til bygningens kuppel. Den ene elevator var ikke i brug, og med fuldt bookede besøg, var der travlt – og så måtte vi vente…
Sigtbarheden var god, så både fra taget og længere oppe i kuplen var der god udsigt over byen. Heroppe fra kunne vi se den udvendige del af Franck Gehrys design ved DZ Bank, hvor vi forleden var inde i lobbyen. Vi brugte god tid på både turen op og ned igen i kuplen.
Ude igen tog vi bussen gennem Tiergarten til Zoologisk Have. Vi blev fristede, da vi igen kom til Cinnamood, så der blev plads til nogle ’kanelsnegle’ i tasken. Valdemar og Josh var ikke helt overbeviste om, at den berlinske burgerkæde var et besøg værd, så det blev det sikre valg til frokost: Five Guys.
Vi troede, at M&M-shop var kendt for Scott, Ceri og Josh, men de fortalte, at de aldrig havde besøgt shoppen i London, da der altid var lang kø for at komme ind. Til sammenligning var butikken i Berlin jo næsten tom.
Videre til Britts yndlingskirke: den nye del af Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche. Lige så grim, som den grå betonklods er udefra, lige så flot er dens blå indre, hvilket også overraskede Scott og Ceri. I Europa Center kiggede vi på det flydende ur, og Valdemar og Josh gik utroligt nok med til at få taget et billede med centerets påskehare, der gik rundt og delte chokolader ud. Det havde vi ikke troet, at teenagedrengene ville gå med til.
Trods vores besøg i butikken forleden, købte vi mere slik i Haribo-butikken. Vi undskylder os med, at en del er til Valdemars klasse og til en kammerat – og taler ikke om bl.a. den 1 kg pose, som vi købte af en af de eneste slags slik, som vi alle tre er vilde med. Josh slæbte også afsted med mere end 2 kg slik. Efter et hurtigt kig ind i KaDeWe, tog vi U-bahnen tilbage. Scott, Ceri og Josh steg af ved deres hotel, mens vi fortsatte hjem.
Aftensmaden blev en blandet landhandel med bl.a. döner-rester fra i går og ost og pølse fra forleden. Og så havde vi jo ’kanelsnegle’ til dessert – bl.a. Dubai-style.
Selvom vi har været på tur i mange timer i dag, er det foregået i et lidt mere adstadigt tempo, end vi er vant til. Derfor er det utroligt nok også kun blevet til lige over 13 km. på gåben i dag mod 16 til 21 km. de øvrige dage her på ferien, hvilket faktisk også er i den lave ende i forhold til vores ophold her i Berlin.
Mitte, Berlin, kl. 21.45, torsdag den 2. april 2026
Selvom vi har været i en del butikker, har vi ikke fået købt særligt meget indtil nu. Eftersom størstedelen af vores garderober plejer at være købt i Berlin, var dagen i dag afsat til shopping.
Efter morgenmaden tog vi derfor toget til Zoologischer Garten for at kigge i butikkerne deromkring. I stedet for U-bahnen, som vi som regel tager, tog vi S-bahnen, hvilket var lidt hurtigere. Vi nåede derfor en lille gåtur, mens vi ventede på, at butikkerne åbnede kl. 10. Britt brugte tiden på at tage billeder af fine bygninger, når der nu ikke var nogen egentlige seværdigheder at forevige.
For en gangs skyld var Valdemar frisk på at prøve tøj, så han fik både t-shirts og sweatshirts, men intet til os andre. Vi tog U-bahnen til Postdamer Platz, hvor de til vores store glæde var ved at stille op til påskemarked. Det lugter da lidt af julemarked, så vi skal bestemt forbi på søndag, som er eneste åbningsdag for markedet.
Hjemmefra havde vi lovet Valdemar et besøg på Pizza Hut, som han ikke nåede at prøve hjemme i Danmark, inden kæden gik konkurs. Så frokosten blev et par store pizzaer med cheesy crust – lidt for meget ost efter Valdemars smag.
Med pizzarester i indkøbsnettet, fortsatte vi shoppingen i Mall of Berlin. Endelig fik Casper købt en sommerjakke, som han har været på jagt efter i et par år. Et par bukser til Britt og flere overdele til Valdemar blev det også til.
Sidst på eftermiddagen var vi endelig tilbage i lejligheden. Efter en times tid var vi på gaden igen – nu for at mødes med Scott, Ceri og Josh.
Vi slæbte dem med i Kaufland, inden vi satte os på restauranten Carambar for at spise aftensmad. Skuffelsen var stor, da vi fandt ud af, at de havde fået nyt menukort, hvor hverken Valdemar eller Caspers yndlingsret var at finde. Tjeneren mente da, at det havde de stadig, men en forespørgsel i køkkenet gav negativt svar. Menukortet var blevet skiftet for to dage siden, og de var åbenbart ikke villige til at lave gamle retter, selvom alle ingredienser tydeligt indgik i andre retter. Valdemar forsøgte sig med en Carbonara, som desværre skuffede fælt, mens Casper var ok tilfreds med currywurst med pomfritter i stedet for nachos. Desserten blev milkshakes fra Five Guys, inden Scott, Ceri og Josh tog en Uber hjem. Utroligt nok var en Uber igen billigere end tre togbilletter.
Mere sightseeing i morgen…
Mitte, Berlin, kl. 21.00, fredag den 3. april 2026
Solen skinnede fra en flot blå himmel, men temperaturen var tæt på frysepunktet, så det var en kold fornøjelse.
Med en lille omvej omkring Lustgarten ved Domkirken, hvor springvandet netop var blevet tændt for første gang i år, kom vi frem til Scott, Ceri og Joshs hotel til kl. 10 som aftalt. Derfra tog vi U-bahnen til Olympiastadion lidt uden for byen. Det var godt, at vi kom i god tid, for trods booking blev vi henvist til en lang kø.
Vi blev vist rundt på stadion af en guide: VIP-tribunen, loungerne, omklædningen med brusebadene og mange andre steder, der ellers ikke er tilgængelige. Vi hørte historierne om Hitlers involvering i opførelsen af stadion, om, hvordan Jesse Owens ved OL i 1936 blev en torn i øjet på Hitler og hans forestilling om den ariske races overlegenhed, om hvordan bl.a. dørene i omklædningen for nylig blev gjort bredere for at give plads til amerikanske NFL-spillere – og mange andre historier.
Efter rundvisningen fik Valdemar og Josh pulsen op ved at løbe nogle omgange på løbebanen rundt om plænen, inden vi tog toget videre.
På Ostbahnhof spiste vi en sen frokost på McD i mangel af mere interessante spisesteder. Vi prøvede i det mindste flere ting på menukortet, der ikke kunne fås i henholdsvis Danmark og i Wales.
Vi gik den mere end 1 km lange tur langs muren ved East Side Gallery til Oberbaumbrücke, hvor der endelig var nogle flot udsprungne kirsebærtræer.
Mens Scott, Ceri og Josh tog U-bahnen til deres hotel, gik vi tilbage til lejligheden. Mens Valdemar blev hjemme, gik vi en tur for at købe lidt aftensmad. Vi var ikke sultne nok til at gå ud at spise, og med lukkede supermarkeder, var stationen den eneste mulighed. En käsekrainer med brød til Valdemar, en sandwich til Casper og rester af gårsdagens pizza til Britt.
Ceri har lige skrevet, at de er i nærheden – så nu har vi lavet aftale om at mødes til en milkshake på Five Guys om lidt…
Mitte, Berlin, kl. 22.15, lørdag den 4. april 2026
Kl. 22 i går aftes sad vi så på Five Guys og drak milkshakes med Scott, Ceri og Josh. Måske var den – trods alt lille – milkshake lige dråben for Britt, der i løbet af natten blev ret dårlig af sandsynligvis alt for meget (usund) mad.
Frisk igen i morges, så før kl. 7 var vi på gaden. Valdemar sov dog stadig. Tidligt om morgenen i regnvejr oplevede vi en stort set mennesketom Alexanderplatz – stedet, hvor der ellers altid er masser af liv.
Som nyligt medlem af Kauflands kundeklub var der kun i dag tilbud på Nutella, så det måtte vi købe med hjem. At vi så også lige gik igennem to Netto Discount-supermarkeder, hvor påskeslikket fra i dag var nedsat til halv pris, er så en anden sag…
Efter morgenmaden var vi på gaden igen, og nu var det heldigvis holdt op med at regne. To glas Nutella var ikke helt nok til at holde til jul, så med Britts nylige medlemskab af kundeklubben, blev det til to glas mere. Berlins bedste marzipancroissanter blev købt på vejen til Ritter Sport.
Endelig fik vi lavet vores egne chokolader, og ventetiden tilbragte vi bl.a. i VW Drive, der dog kun havde opdateret udstillingen en smule.
I søndags delte vi en lækker pastaret fra en foodtruck på et påskemarked, så da vi kom forbi restaurantkæden, der havde foodtrucken, blev vi enige om, at det skulle være dagens frokost. Efter at have gået en ekstra tur for at vente på, at stedet åbnede, fandt vi ud af, at de faktisk slet ikke serverede netop den pastaret, som vi alle gerne ville have. Frokosten blev derfor to portioner loaded frites fra Frittenwerk, der lå lige ved siden af. På vores gåtur fik vi endnu en gang set en af de utallige demonstrationer i Berlin. Med politieskorte kom en flok cyklister forbi demonstrerende for fred.
Vi var tilbage i lejligheden allerede først på eftermiddagen, men smuttede hurtigt afsted igen. Valdemar manglede sokker og boksershorts, så det blev købt i Primark. Da Valdemar var blevet hjemme, blev der taget billeder af mange trøjer, så Valdemar kunne beslutte, om det var nogle, som var værd at gå tilbage at prøve og evt. købe senere. Det blev senere til en enkelt sweatshirt.
Kl. 17.30 mødtes vi med Scott, Ceri og Josh ved Brauhaus Georgbraeu. Det var måske en smule køligt – især for Josh i shorts – men vi sad udenfor i solen og smagte bl.a. bryggeriets egne øl, inden vi gik videre til det traditionelle tyske spisested Ephraim’s. Britt kastede sig ud i en rinderroulade med serviettenknödeln, mens Casper valgte et udvalg af tyske pølser med sauerkraut og bratkartoflen. Tunge, men lækre, tyske retter.
Vi forsøgte at bestille pomfritter i stedet for ris til Valdemars laks, ligesom Josh gerne ville have pomfritter til sin kylling ved siden af de ris, der hørte til. Vi grinede derfor noget, da vi fik serveret en ekstra gang ris. Fries var i servitricens ører blevet til rice – og så kunne vi bedre forstå, at hun undrede sig over bestillingen.
Selvom vi alle blev mætte, gik vi alligevel på jagt efter et dessertsted. Ceri og Google Maps ledte os til et vaffelsted, som vi bestemt ikke har besøgt for sidste gang.
I morgen er desværre sidste hele dag i Berlin.
Mitte, Berlin, kl. 20.15, søndag den 5. april 2026
Vi skulle først mødes med Scott, Ceri og Josh midt på eftermiddagen, så vi skulle finde på noget at bruge formiddagen på. På Google Maps planlagde Britt derfor en rute, der førte os forbi flere seværdigheder.
Det er jo sæson for kirsebærtræer, så vi startede med at gå til Zionkirken, hvor vejen op til kirken skulle danne en flot allé af kirsebærtræer. Det var dog lidt skuffende. Træerne var klippet ned, så de ikke var særligt store, og så var de faktisk allerede ved at afblomstre.
Det er blevet en vane at købe et eller andet bagværk som snack i løbet af formiddagen – og i dag blev det nogle runde, fyldte croissanter fra Croissant Courture, som vi sad og spiste udenfor en lukket japansk restaurant.
Britt troede, at vi lige kunne skyde genvej gennem en kirkegård, men den viste sig kun at have en udgang. Altså var vi stort set hele kirkegården igennem, for så at måtte gå ud samme sted igen. Vi passerede Bernauer Straße med rester af muren, inden vi på Nordbahnhof så den lille udstilling om Den Kolde Krigs spøgelsesstationer, som blev spærret af for at forhindre østtyskerne i at flygte til Vestberlin.
Ved fremtidsmuseet Futurium fik vi lidt mere at spise, inden vi hurtigt gik igennem udstillingen, der bl.a. handlede om robotter og bæredygtig energi. Museets tag var naturligvis næsten dækket af solceller med en skywalk rundt, hvorfra der var en flot udsigt over byen.
Ved 3XN Cube og Berlin Hauptbahnhof måtte vi spørge en betjent om årsagen til det enorme politiopbud. Det viste sig at være en demonstration mod USA og for Iran, der åbenbart forventedes at kræve væsentlig mere mandskab end den lille cyklende fredsdemonstration, som vi så i går.
Omkring kl. 14 nåede vi frem til Potsdamerplatz, og mens vi ventede på Scott, Ceri og Josh, der var på spion-museet, sad vi på en bænk og fulgte med i, hvad der skete på Leipziger Platz.
Med Scott, Ceri og Josh besøgte vi det lille påskemarked på Potsdamerplatz. Det var en lidt sølle udgave af et julemarked, men vi fik da delt et langosbrød. Valdemar og Josh spiste også churros, der var virkelig skuffende. Det viste sig også at være veganske churros, så det var måske forklaringen? Valdemar og Josh ville også gerne prøve et par kartoffelspiraler, og de var virkelig gode.
Da det begyndte at styrte ned, søgte vi tilflugt i Sony Center, som dog ikke har heddet Sony Center i nogle år. Kaffestedet var lukket, så det blev i stedet til øl og lækre cookies i foodcourten. Casper endte med to fadøl, da Scott ved en fejl fik bestilt en hvedeøl – og endda en dårlig en af slagsen ifølge både Scott og Britt. Casper kunne godt lide den, men da Scott ikke drikker Guinness, blev det ikke til en bytter med Casper, men i stedet en ny øl.
Sidst på eftermiddagen var det desværre tid til at sige farvel til Scott, Ceri og Josh, der skulle mod lufthavnen. Det har virkelig været hyggeligt at holde ferie med dem her i Berlin, og det var vores indtryk, at de også havde haft en rigtig god ferie. Josh var i hvert fald mere end villig til at komme tilbage til Berlin. Hvis ikke før, så har vi aftalt at mødes i London til næste år.
Trods Valdemars protester tog vi den på gåben hjem. Vi var ikke supersultne efter at have snacket hele dagen, men ville alligevel have lidt aftensmad. Plan A var den italienske restaurant i Alexa, der viste sig at være lukket. Plan B var spisestedet på hotellet Social Hub tæt på, men det viste sig kun at tilbyde en meget begrænset menu i dag, så vi endte med Plan C: Mervan Bistro for tredje gang på denne ferie.
Vi har nu næsten fået pakket det hele. Tilbage er blot at stille bilen til at lade i nat, så vi er klar til at køre mod færgen i morgen tidligt. Hvis bilen bliver ladet helt op, behøver vi ikke ladestop på vejen hjem, men vi har aftalt, at vi alligevel spiser morgenmad på McD halvvejs mod færgen, som vi plejer…
