Dagbog – Berlin nytår 2024

Mitte, kl. 20.45, fredag den 27. december 2024
Før klokken halv fem ramte vi en tom Motorring 3. Ja, vi havde været meget tidligt oppe, for færgen afgik kl. 6.45. Vi var dog i god tid og nåede lige at fylde lidt strøm på bilen tæt på færgen.

Efter morgenmad på færgen skulle Casper lige arbejde lidt. Heldigvis nåede han akkurat at blive færdig, som færgen var i havn. Halvvejs til Berlin lavede vi et ladestop det sædvanlige sted – ved McDonald’s ved Wittstock. Valdemar kunne lige klare 1½ morgenmadsburger, inden vi kørte videre.

Først da vi stod ved en nøgleboks i en kiosk, fandt vi ud af, at vi manglede pinkoden til at åbne nøgleboksen, der indeholdt nøglen til vores lejede lejlighed. Da Britt ikke kunne få kontakt til ejeren, ringede Casper til supporten, der ikke kunne få kontakt til boksen – heller ikke efter, at kioskejeren havde hjulpet med at genstarte den (= trække stikket). Vi fik slukket lyset i kiosken, da vi selv forsøgte os med en kontakt. En opringning til lejlighedens ejer og lidt ventetid, og så lykkedes det endelig ejeren at få åbnet boksen.

Med nøglen i hånden kunne vi endelig køre det sidste stykke til lejligheden, hvor vi fandt en parkeringsplads i gåafstand fra opgangen. Umiddelbart stod der, at der var parkering forbudt, men det ignorerede vi, ligesom de 100 andre biler på vejen.

Lejligheden ligger på 8. sal med udsigt over den store rundkørsel på Strausberger Platz og til Fjernsynstårnet. Eller vi tror da, at der er udsigt til fjernsynstårnet… Det er simpelthen for tåget til at se noget.

Lejligheden er stor og lækker, men har en enorm mangel. Her er ingen fryser! Ikke fedt, når vi nu har medbragt kød til nytårsaften. Alt kød er frosset, så vi håber, at det holder til tirsdag.

Da vi havde pakket ud, tog vi bussen til Breitscheidplatz ved Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, hvor vi delte et langosbrød på julemarkedet. Overfor KaDeWe besøgte vi Haribo-butikken og slæbte af sted med flere poser slik, inden vi tog U-Bahn tilbage til Alexanderplatz. Vi var alle godt trætte efter en nat med alt for lidt søvn. Da vi i Edeka alligevel skulle købe morgenmad, valgte Valdemar en gang kopnudler, mens vi købte et par dönere med hjem. Beskuet af et enormt portrætmaleri af lejlighedens ejer og under en Kogle-lampe (uægte?) sad vi i spisestuen og spiste döner og kopnudler.

For ikke at sidde og sove i sofaen kl. 18 valgte vi at gå en tur efter maden. Valdemar blev i lejligheden: han sad og hyggede i sin seng med en tablet og en skål slik. Imens gik vi i Primark, C&A og Saturn. Nu er klokken snart så mange, at vi godt kan tillade os at gå i seng og forhåbentlig sove hele natten.

Mitte, kl. 21.15, lørdag den 28. december 2024
Også i morges var sigtbarheden ikke særlig god, selvom DMI forudså høj sol stort set hele dagen. Vi har derfor endnu ikke set Fjernsynstårnet fra lejligheden. Med en temperatur omkring frysepunktet var vi pakket godt ind, da vi i morges gik på gaden. Vi startede dagen med besøg i bl.a. Galeria, hvor Valdemar som den eneste købte noget – ja, selvfølgelig en bamse.

Vi fortsatte til det store julemarked ved Rotes Rathaus, der desværre lukker allerede mandag. På vej igennem spiste Valdemar en käsekrainer, og efterfølgende delte Britt og Valdemar et såkaldt trdelník med kanelsukker – også kaldet en skorstenskage. Langs Unter den Linden fortsatte vi til Ritter Sport, hvor vi utroligt nok ikke købte noget chokolade – altså ud over de tre egenkreerede plader. I ventetiden besøgte vi som ofte før VW’s DRIVE, der stadig byder på udstillingen Iconic, men også på en flot sal med interaktive vægge.

Vi har så ofte besøgt det store monument for de myrdede jøder. Denne gang kiggede vi nærmere på den enlige betonblok lige på den anden side af vejen – nemlig monumentet for forfulgte homoseksuelle under 2. verdenskrig.

Sigtbarheden var stadig ikke super, men trods alt lidt bedre. Vi besluttede derfor at fortsætte gennem Tiergarten til Sejrssøjlen og tog de 282 trin til toppen. Efter de mange trin op og ned valgte vi at tage bussen tilbage til julemarkedet ved Rotes Rathaus. I Kaufland fik vi købt en masse til nytårsmenuen – og et par donuts til i dag.

Tilbage i lejligheden hyggede vi med noget af en julefilm, inden vi gik til Five Guys for at spise aftensmad. Ligesom i går aftes i Saturn gik vi også i MediaMarkt forgæves efter en bestemt gamermus til Casper (en forsinket julegave), men i Edeka fik vi købt drikkevarer til de kommende dage og ikke mindst til nytår.

Vi har nu set det sidste af julefilmen Red One – humor og action. Britt er desværre, ligesom Casper, begyndt at døje med smerter i storetåen, så foden er bundet i sportstape, og nætterne klares med smertestillende. Skridttælleren har rundet de 30.000 skridt (Valdemars 32.000), så det bliver nok en gang smertestillende som forebyggende…

Mitte, kl. 23.15, søndag den 29. december 2024
Da vi vågnede i morges, var det endelig klart nok til, at der var udsigt til Fjernsynstårnet fra stuerne i lejligheden. Det klare vejr betød dog også koldt vejr. Vejrudsigten forudså, at temperaturen først hen på aftenen ville komme over frysepunktet.

Selvom alle butikker var lukkede, skulle vi naturligvis stadig ud at opleve noget. Efter en sen morgenmad (læs: kl. 9) tog vi toget til Grunewald Station. Under 2. verdenskrig var det derfra, at Berlins deporterede jøder blev kørt til de forskellige koncentrationslejre. Perronen, hvorfra togene afgik, er nu blevet lavet til et mindesmærke. Langs perronkanten er listet de mange togafgange: dato, antal jøder ombord og så navnet på koncentrationslejren, som de blev fragtet til. Enkelt, men effektfuldt!

Vi tog S-bahnen tilbage til centrum, hvor frokosten blev indtaget på julemarkederne dels ved Schloss Berlin og ved Rotes Rathaus. Først på eftermiddagen var vi tilbage i lejligheden, hvor vi – passende for en søndag – slappede af og lavede så lidt som muligt.

Kl. 18 havde vi en aftale med Susanne, Brian og Sebastian, der netop er ankommet til Berlin i dag. Vi mødte på restaurant Carambar ved Fjernsynstårnet – restauranten, der også er blevet en tradition, når vi er i Berlin. Ja, selv de retter, som vi spiser, er vel en tradition. Brian og Sebastian fulgte Caspers anbefaling og bestilte også curry wurst nachos.

Selvom vi fik rigeligt at spise, var der alligevel plads til dessert fra julemarkedet ved Rotes Rathaus: friturestegte Oreos. Vi nåede lige at se markedets julemand, der fløj afsted mod Fjernsynstårnet, inden vi igen gik hver til sit.

Vi er glade for, at vi fik taget et billede af lejlighedens udsigt med Fjernsynstårn i morges. Det varede nemlig ikke længe, førend det igen var for tåget til at se tårnet. Vi kan læse os frem til, at tågen over byen i dag har været skyld i en del flyaflysninger og forsinkelser. Vi krydser stadig fingre for klarere vejr og dermed bedre sigtbarhed – især nytårsaften.

Mitte, kl. 20.30, mandag den 30. december 2024
Endnu en morgen med gråvejr og i dag også med regn i luften. Dog holdt det tørt, da vi midt på formiddagen endelig begav os udenfor. Endnu en gang var vi en tur i supermarkedet for at købe drikkevarer til nytårsaften – og mælk til de kommende dages morgenmad. Og så tilbage til lejligheden igen.

Omkring middagstid forlod vi lejligheden igen. Frokost inklusive dessert blev indtaget på julemarkederne ved Rotes Rathaus og Schloss Berlin. Det blev til bl.a. käsekrainer, flammlachs, brezel med kanelsukker og crêpe med både Nutella og kanelsukker – Valdemars special.

Vi plejer at shoppe i Berlin, så vi satte kurs mod Mall of Berlin – med et smut igennem det elegante julemarked på Bebelplatz. Casper købte flere par bukser i den sædvanlige butik, mens vi har opgivet at finde bukser, der passer til Valdemar. Kun G-Star har bukser, der er smalle nok, men så desværre for korte til hans lange ben.

I Sony Center (som det egentlig ikke hedder mere) fandt vi ikke det flotte julelys, som vi havde læst, der skulle være, og julemarkedet ved Potsdamer Platz er vi bare ikke så vilde med, så vi gik hurtigt igennem. Vi besluttede at gå de små 5 km. tilbage til lejligheden. Vi kom igen forbi det berømte Coca-Cola-skilt, der var det første neonskilt i den østlige del af det forenede Berlin.

Berlin er gennem årene blevet en lang række af traditioner for os, og aftensmad på den italienske restaurant i Alexa er vel også blevet en tradition. Som altid gode pizzaer og pastaretter.

Her til aften har vi for første gang fået den flotte udsigt, som vi også håber på i morgen aften: udsigt til Fjernsynstårnet og byens lys.

Mitte, kl. 2.30, onsdag den 1. januar 2025
Britt var tidligt oppe i morges og startede med at tjekke kødet i køleskabet. Havde det overlevet flere dage, hvor det burde have været på frost – eller skulle vi ud at købe nyt kød til aftenens raclette? Et stykke laks lugtede ikke frisk nok og blev kasseret, men det andet kød var helt fint. Noget blev marineret, og lidt grøntsager blev snittet allerede inden morgenmaden.

På gåben gik vi det korte stykke til computerspilsmuseet, hvor vi havde aftalt at mødes med Susanne, Brian og Sebastian. Det var ikke et stort museum, men vi tilbragte alligevel et par timer der. Der var nemlig masser af computer- og arkadespil, der kunne prøves. Computerspillets historie blev også fortalt, bl.a. ved udstilling af diverse spillekonsoller fra forskellige år. Vi fik vist alle flashback til forskellige tider i vores barndom med Donkey Kong, Commodore 64 og Ping-Pong på tv-spil.

Fra museet gik vi til Alexanderplatz på jagt efter et sted at spise frokost. Vi endte det samme sted som forleden: Carambar, hvor det alsidige menukort kan tilfredsstille alle. Efter frokost sagde vi på gensyn senere til Susanne, Brian og Sebastian.

Egentlig manglede vi ikke noget, men vi gik alligevel en tur i Edeka. Lidt laks som erstatning for det, der røg i skraldespanden, et par nytårsblomster og et par energidrikke, da vi indså, der ikke blev tid til meget afslapning, da klokken allerede var meget. Det var en udfordring at finde skåle nok til alt til aftensmaden, men det lykkedes, og vi fik klaret alle forberedelserne til nytårsmenuen.

Susanne, Brian og Sebastian nåede lige frem til kongens nytårstale. Efter rigeligt med mad fra racletten gik vi en tur på gaden. Vi havde købt to små batterier, der skulle fyres af, og selvom klokken ikke engang var 22, var der rigeligt med andre på gaden, der fyrede fyrværkeri af. Pladsen i midten af den store rundkørsel her på Strausberger Platz var som skabt til fyrværkeri.

Desserten blev chokoladefondue og donuts – nødløsningen, da den manglende fryser satte en kæp i hjulet for is, som vi ellers havde planlagt. Godt, at Susanne og Brian havde købt rigeligt med chokolade, for den første portion blev ødelagt. Nej, man kan åbenbart ikke fortynde chokolade med smør i stedet for olie, så det glider bedre gennem chokoladefontænen.

Siden vi kom i fredags, har Fjernsynstårnet kun været synligt ganske få gange. Vi var derfor virkelig taknemmelige for, at vejret viste sig fra sin bedste side og gav os en fænomenal udsigt ud ad Karl-Marx-Allee og til Fjernsynstårnet og Berlins midte. Konstant måtte vi til vinduet og kigge ud på de store mængder fyrværkeri, som ofte sprang lige i vores 8. sals højde. Det var vildt og flot! Især gik det amok, som vi lyttede til rådhusklokkerne og skålede det nye år ind. Valdemar holdt sig lige nøjagtigt vågen til efter kl. 12.

Vi gik ikke på gaden efter klokken tolv, da intet kunne slå udsigten fra lejligheden. Fyrværkeriet blev bare ved og ved. Selv nu, hvor klokken er blevet halv tre, hører vi konstant lyden af raketter og indimellem nogle kanonslag.

Susanne, Brian og Sebastian er på vej mod deres hotel, og vi har ryddet den ene stue og fået sat opvaskemaskinen til at køre. Den skal nok køre mindst en omgang mere til…

Mitte, kl. 20.30, onsdag den 1. januar 2025
Det kan godt være, at fyrværkeriet stilnede af i løbet af natten, men kl. 5.30 i morges blev vi alle vækket af fyrværkeri lige uden for soveværelsevinduet. Vi sov dog lidt videre, og da vi alle var oppe før kl. 9, var der stille og stort set ryddet for fyrværkeriaffald på fortov og i rundkørslen.

Spisestuen blev ryddet, opvaskemaskinen tømt og fyldt igen, og resterne fra gårsdagens raclette blev forvandlet til en stor gryde sammenkogt ret – alt sammen før morgenmaden.

Selvfølgelig skulle vi ud at gå en tur, og denne gang gik vi til Volkspark Friedrichshain, hvor det blev til en tur rundt om Großer Bunkerberg, der er en stor bakke bestående af resterne af en af krigens luftforsvarsbunkere. På turen kunne vi se, at det altså langt fra var alle steder, hvor Berlins ‘Vej & Park’ havde haft gang i oprydningen.

Vi fortsatte gåturen forbi julemarkedet ved Rotes Rathaus, der var ved at blive pillet ned, passerede det traditionsrige nytårsløb og så videre til julemarkedet ved slottet. Det havde stadig åbent, så det blev lige en prelunch-snack: crêpe med marcipan og kanelsukker. Hende i boden kunne huske os fra forleden – nok fordi Valdemars smagskombination er lidt usædvanlig. Vi stak kort hovedet ind i Humboldt Forum inde i slottet i de rum, der udstiller nogle af de originale skulpturer fra Schloss Berlin, så lidt kulturelle var vi også.

Five Guys blev stedet til frokost, inden vi gik tilbage til lejligheden. Lige så aktive, som vi var i morges, da vi vågnede, lige så sløve var vi til eftermiddag. Casper forsøgte at overtale os til at finde en sushibiks at hente lidt aftensmad i. Den nærmeste lå dog mindst 20 minutter væk – og så sultne var vi ikke. Aftensmaden blev derfor rester fra i går: frugt, brød med smør og donuts.

I morgen er der ikke noget med at sove længe, da vi har en aftale med Susanne, Brian og Sebastian kl. 9 i den anden ende af Berlin.

Mitte, kl. 21.00, torsdag den 2. januar 2025
Selvom vi er vant til at stå tidligt op, var det alligevel lidt for tidligt i morges. Vi kom dog ud af døren til tiden, og kl. 9 sad vi alle klar til at bestille alt for meget morgenmad. Café Benedict har så meget lækkert på menuen, at det er svært at vælge.

Fra lækker morgenmad til shopping. Eller i hvert fald kiggen i butikker, for det blev ikke til helt så meget shopping som ønsket. Det lykkedes Britt at købe en skjorte, mens Valdemar fik et par trøjer samt to par bukser. Trods den store morgenmad havde Valdemar utroligt nok alligevel plads til en skorstenskage, da vi gik igennem julemarkedet ved Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche.

Vi havde aftalt at mødes igen med Susanne, Brian og Sebastian kl. 14 ved Ritter Sport. Planen var at gå dertil, men tiden løb fra os, så vi måtte tage U-bahnen. Mens Casper ventede i kø på et bord i Rausch Schokoladenhaus, lavede vi andre chokoladeplader i Ritter Sport. Også hos Rausch bestilte vi rigeligt: kager, chokoladefondue og chokoladedrikke, der næsten var et måltid i sig selv! Det er bare for svært at vælge mellem alt det lækre på menukortet og blandt de flotte kager i montreren.

Mens Susanne, Brian og Sebastian begav sig mod U-bahnen – Susanne humpende med dårligt knæ – gik vi tilbage til lejligheden. Valdemar fik lov at blive hjemme, mens vi gik ud for at kigge på flere butikker. Udover ‘lidt’ Lindt-chokolade fik vi købt et par badebukser til Valdemar og nogle plastikbeholdere til den grydefuld med sammenkogt ret, der står i køleskabet.

Aftensmaden blev take-away fra en sushi-biks i Alexa.

Mitte, kl. 21.30, fredag den 3. januar 2025
Sidste hele dag i Berlin skulle bruges fornuftigt. Vi sov længe, men havde så ellers planlagt at være ude hele dagen uden middagsstop i lejligheden, som vi har gjort de andre dage.

Vi havde booket billetter til det jødiske museum kl. 11.15, hvilket betød, at vi havde tid til at gå dertil – en tur på en lille times tid. Det var egentlig mest selve bygningen, tegnet af den amerikanske arkitekt Daniel Liebeskind, som vi ville se, og lidt mindre selve udstillingen. Bygningen er meget speciel – stort set uden rette vinkler og med skrående gulv mange steder. Samtidig er bygningen lavet som en slags labyrint, så det var umuligt at gennemskue, hvor meget vi havde været igennem og næsten også umuligt at finde ud af. Der var spændende installationer og det lidt skræmmende Holocaust Tower. Bestemt et besøg værd!

Forbi lidt street art på gåben til julemarkedet ved Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, hvilket var over en time væk. På julemarkedet spiste vi lidt frokost. Det var en kold fornøjelse at sidde ned og spise, for det blæste godt, ligesom der var hagl og efterfølgende sne i luften.

Selvom Valdemars interesse for biler er stilnet lidt af til fordel for en interesse for fly, ville han alligevel gerne besøge den enorme Mercedes-forhandler, som vi tidligere har været forbi, hvor der var lukket. Valdemar og Britts ’Smart-leg’ blev suspenderet under besøget, for der var naturligvis også masser af Smart-biler i udstillingen. Vi var alle meget imponerede over den enorme bilforretning i tre etager, der blandt andet havde en bil hængende ned fra loftet.

Efter Mercedes-besøget var vi lidt i tvivl om, hvorvidt vi alligevel skulle tage tilbage til lejligheden, inden vores middagsaftale med Susanne, Brian og Sebastian. Vi valgte dog at holde os til planen, og efter en pause på en Starbucks, var vi klar igen. En snack på julemarkedet: feriens første churros. Nej, vi valgte ikke churros med Dubai-chokolade, men den klassiske med Nutella. Vi har gang på gang her i Berlin stødt på Dubai-chokolade i alle tænkelige varianter. Selv bratwurst fås i Dubai-stil.

Vi nåede også lidt mere shopping. Selvom Britt havde besluttet ikke at købe flere striktrøjer, røg der alligevel to mere i indkøbsposen, mens Casper endelig fik købt et par bluser.

På den indiske restaurant sad vi og ventede på Susanne, Brian og Sebastian, da vi kom i god tid. Susanne, Brian og Sebastian var dog kommet kort efter os, men var blevet placeret ved et andet bord, så måske i et kvarter havde vi siddet hvert vores sted i restauranten og ventet på hinanden. Efter at have delt forskellige indiske retter med lige så mange forskellige naan-brød, var det tid til at sige tak for denne gang til Susanne, Brian og Sebastian. Det har også denne gang været utroligt hyggeligt at dele Berlin med dem.

For første gang valgte vi den nemmeste løsning på hjemvejen, så i stedet for at gå fra Alexanderplatz, tog vi U-bahnen lige til døren. Vi sluttede også af med manér her i opgangen og tog trappen op til 8. sal. Med 30.000 skridt i benene svarende til ca. 23 km var det hårdt! Okay, Valdemar pustede måske ikke lige så meget som os andre, eller rettere sagt: han var slet ikke forpustet.

Vi skal først med færgen kl. 13.30, så vi har tid til at pakke i morgen tidligt.