Tyskland, Schweiz, Liechtenstein, Italien, Slovenien & Østrig

Lidt om rejsen
2016 blev sommeren indenfor Europas grænser – nemlig en tur igennem Tyskland, Schweiz, Liechtenstein, Italien, Slovenien og Østrig. Med start og slut i München kørte vi i små tre uger rundt i en camper og afsluttede ferien med et par hotelovernatninger i München. Det var en skøn tur, der bød på både smuk natur med floder og høje bjerge og med besøg i mange storbyer som Zürich, Milano, Verona, Venedig, Ljubljana og Salzburg.

Camperen havde vi lejet igennem det tyske selskab, DRM, og hotellet var booket igennem Booking.com. Leje af camperen til seks personer løb op i ca. 22.000 kr. for 18 dage (inkl. leje af autostol og andet nødvendigt udstyr), hotelsuiten kostede 3.700 kr., mens flybilletterne kostede 5.000 kr. i alt. Dertil kom udgifter til bl.a. campingpladser (175 – 450 kr. pr. nat), brændstof, mad m.m.