Californien
De første par uger af vores ferie, tilbragte vi i Californien.
Vi startede i Los Angeles med besøg i bl.a. bydelene, Beverly Hills og Hollywood. Via kystvejen, Highway 1, kørte vi op til San Francisco. Undervejs overnattede vi bl.a. i Carmel, hvor Clint Eastwood tidligere har været borgmester, ligesom vi besøgte danskerbyen, Solvang. Dagene i San Francisco bød eksempelvis på en tur til Alcatraz.
Fra San Francisco kørte vi videre til Yosemite National Park og Death Valley, inden vi forlod staten. Californien.
Nevada, Utah & Arizona
Efter Californien nåede vi til Las Vegas i Nevada. Efter nogle dage i lys og larm, begav vi os videre til Arizona og Utah. Der besøgte vi bl.a. det storslåede Grand Canyon – både Skywalken og Grand Canyon National Park.
Fra smuk natur i Grand Canyon til mere smuk natur i Antelope Canyon, Zion National Park og Bryce National Park – efterfulgt af storslåede Arches National Park. Et par hundrede meter ind over grænsen til New Mexico samt en overnatning ved Mesa Verde National Park i Colorado blev det også til, inden vi kom til storbyen, Salt Lake City, og derefter lagde Utah bag os.
Wyoming
I Wyoming stod den på ægte western stemning i byen, Jackson, inden vi kom til den snefyldte Yellowstone National Park. Yellowstone National Park havde som ventet et rigt dyreliv, ligesom det geotermiske område imponerede med alle regnbuens farver.
Vi så mere utrolig natur ved Devils Rock, inden vi forlod Wyoming.
South Dakota, Nebraska & Colorado
Fra Wyoming kom vi til South Dakota, hvor vi bl.a. besøgte en underjordisk grotte fyldt med store krystaller.
Ved Mount Rushmore var den flotte natur blevet forvandlet et utroligt stykke håndværk med de fire præsidenters ansigter i klipperne og tæt derved med starten på Crazy Horse, mens vi i staten, Nebraska, oplevede vildt vejr i form af kæmpe hagl.
Colorado var sidste stat, som vi besøgte, da vi sluttede vores ferie i storbyen, Denver.