USA´s historie
USA har med stor sandsynlighed været beboet i mere end 20.000 år af ‘native americans’, som i dag nok er den mest politisk korrekte betegnelse for indianerne. Det oprindelige folkefærd menes at være indvandret fra Asien dengang, hvor kontinenterne stadig sad sammen. Selvom vikingerne for længst havde ’opdaget’ Amerika, var det alligevel Columbus, der fik æren, da han i 1492 nåede Amerikas kyst på hans vej mod Indien. Derefter fulgte bosættelser af først spanierne og herefter både franskmænd og englændere.

Omkring 1769 boede der i de britiske kolonier på østkysten ca. 300.000 mennesker, mens der omkring Mississippi boede en mindre gruppe af franskmænd samt en gruppe af afrikansk oprindelse på ca. 90.000, der var bragt til landet som slaver. Først efter den amerikanske borgerkrig (1896 – 1865) blev slaveriet ophævet.

I 1776 erklærede de 13 stater på østkysten sig uafhængige af det britiske kolonistyre, da de underskrev Uafhængighedserklæringen – en begivenhed, der stadig fejres hvert år 4. juli blandt amerikanere verden over. I 1848-50 blev der fundet guld i Californien og Colorado, og europæere strømmede igen til kontinentet. Siden starten af 1800-tallet er faktisk alene ca. 450.000 danskere udvandret til USA, og i år 2000 oplyste over 1,4 mio. amerikanere, at deres herkomst var ren eller overvejende dansk. I perioden 1870-1920 voksede USA’s befolkning fra 38 til 106 mio., og antallet af stater nåede 48. I dag består USA af 50 stater, hvoraf Hawaii i Stillehavet er den nyeste (1959).

Areal og indbyggertal
USA har i dag et samlet areal på 9,6 millioner kvadratkilometer og et indbyggertal på ca. 300 millioner.

New York
Efter flyskift i Reykjavik på Island, ankom vi til New York City i staten New York på Nordamerikas østkyst.

I 1524 – 32 år efter Columbus havde ”opdaget” Amerika – sejlede italieneren Giovanni da Verrazano ind i New York-bugten og udforskede området, hvorefter han erklærede området for fransk, da han arbejde for den franske konge Frans. Dengang havde en række indianerstammer delt det, som i dag er Manhattan i mellem sig.

Intet skete dog før i 1606, da Henry Hudson udsendt af det Hollandske Ostindiske Kompagni nærmest ved et tilfælde sejlede op af floden, der senere blev opkaldt efter ham. Han vendte tilbage til Holland med lasten fyldt med pels og skind, og derefter begyndte hollandske handelsfolk at tage dertil og at oprette små handelskolonier. Dermed blev grunden lagt til en lille by, Nieuw Amsterdam, og i 1626 købte Ny Amsterdams guvernør Peter Minuit området af indianerne for klæder og glasperler til en værdi af 24 dollars.

Først i 1664 fik byen det navn, som vi kender i dag: New York – til ære for den engelske hertug af York, da englænderne uden problemer erobrede byen fra hollænderne. Først i 1783 forlod den sidste engelske soldat dog byen.

Fra 33.000 indbyggere i 1790 til 3,5 millioner i 1898 og til 8 millioner indbyggere i dag har gjort New York til den største by i USA.

Frihedsgudinden, Empire State Building, FN bygningen, Broadway, Rockerfeller Center og Chinatown er blot nogle af de mange seværdigheder, som vi nåede at opleve i New York.

Niagara Falls
Kun 600 km. nordvest for New York på grænsen til Canada ligger det fantastiske Niagara Falls, så når vi nu alligevel var på de kanter, havde vi planlagt en tre dages tur dertil, som også bragte os til den canadiske storby Toronto.

Niagara Falls består af tre vandfald. På den amerikanske side finder man vandfaldet American Falls, der er 330 meters bredt, samt det smalle Bridal Veil Falls, der ligesom American Falls har et fald på 55 meter. Det største vandfald, Horseshoe Falls, med en bredde på 761 meter, finder man på den canadiske side.

Canadas største by, Toronto, med 4,9 millioner indbyggere er hovedstaden i provinsen Ontario og ligger ca. to timers kørsel fra Niagara Falls. I Toronto finder man blandt andet verdens længste gade, Young Street, der siden 1783 har strakt sig 1896 km. ud i det canadiske landskab. Også verdens (dengang) højeste bygning ligger i byen – det 553 meter høje CN Tower – og selvfølgelig nåede vi en tur derop, inden vi forlod byen.

Orlando
Byen Orlando er nok mest kendt for dens mange forlystelsesparker, og det var da også på grund af dem, at vi havde valgt at tilbringe flere dage i byen.

Disney Worlds mange parker, Sea World og Universal Studios er med til at gøre Orlando til verdens mest populære feriemål. Ca. 40 millioner turister besøger byen hvert år!

Selvom kun få rundt om i verden havde hørt om Orlando, før Disney World blev anlagt for mere end 30 år siden, er byens historie meget ældre. I 1838 byggede den amerikanske hær Fort Gatlin, og et lille samfund blev opbygget omkring fortet. I 1857 fik byen officielt sit navn. Indbyggertallet var i 1875 på 85 i alt. Før Disney havde byen ca. ½ million indbyggere, men er i dag vokset til 1,5 millioner, hvilket gør byen til Floridas næststørste.

Tampa
Efter Orlandos mange forlystelsesparker begav vi os mod vest til byen Tampa, der med sine 1,3 millioner indbyggere, er den 3. største by i Florida.

Tampa var oprindeligt en lille indianerfiskerby med navnet Tanpa, men tidlige opdagelsesrejsende fik skrevet Tampa på deres kort. Ligesom Miami kom væksten først for alvor i gang i Tampa i 1884, da jernbanen kom til byen, og en skibsrute til Key West og Havanna på Cuba blev anlagt. I 1881 åbnede byens første hotel, og i 1885 flyttede cubaneren Don Vicente Martinez sin cigarfabrik fra Key West til Tampa. Senere var ikke mindre end 12.000 mennesker beskæftiget i tobaksindustrien på en af byens 200 fabrikker. Det cubanske kvarter tiltrækker i dag mange mennesker til byen, og det er da også stadig muligt at se, hvordan man håndruller en rigtig cigar.

Everglades
Everglades er et stort sumpområde på Floridas sydspids, hvor der, udover alligatorer, også lever blandt andet oddere, vaskebjørne og skildpadder, ligesom området har et fantastisk fugleliv. En stor del af området er udlagt til nationalpark med et areal på mere 6.000 km2 – til sammenligning er Sjællands areal ca. 7.200 km2. Trods det store areal er det højeste punkt kun ca. 2½ meter over havets overflade. En tur i gennem Everglads var selvfølgelig uundgåelig, og i bil, båd og til fods kom vi helt tæt på den enestående natur og det fantastiske dyreliv.

Everglades er helt afhængig af vandtilførslen fra den store Okeechobee-sø mod nord, men et hastigt voksende bysamfund og industri har i gennem årene gjort krav på mange vandressourcer på bekostning af Everglades. Det har tæret hårdt på naturen i parken. Siden 1930’erne er 90 % af vadefuglene forsvundet fra sumpområdet, og af en bestand på 50.000 skovstorke, er der i dag kun 400 tilbage.

For ikke, at Everglades skulle uddø helt, iværksatte den amerikanske kongres i 1999 en gigantisk redningsplan. Prisen for denne plan er ikke mindre end 8 milliarder dollars og er dermed den største miljøplan i USA’s historie nogensinde.

Miami
Som afslutning på vores ferie oplevede vi millionbyen Miami, der med sine 2,1 millioner indbyggere, er den største by i staten Florida på USA’s sydligste østkyst.

I 1896 boede der kun 3000 mennesker i Miami, men da jernbanen kom til byen, oplevede byen en eksplosiv vækst frem til 1926. En voldsom orkan hærgede og lagde store dele af byen i ruiner. Med det efterfølgende børskrak i 1929 gik væksten helt i stå. Efter 2. verdenskrig begyndte amerikanere fra de nordlige stater dog igen at få smag for varmen i Miami – blandt andet en del soldater, der under krigen havde været udstationeret i Florida. Efter Fidel Castros magtovertagelse på Cuba i 1959, kom der også en strøm af immigranter til byen. I dag har 55 % af Miamis befolkning latinamerikansk oprindelse, og flere steder tales mere spansk end engelsk.

Key West
Efter at have kørt over 43 broer over de mange øer, der tilsammen udgør Florida Key, endte vi på Key West – den sydligste af øerne. Vi ankom til øen blot to dage, før de begyndte at evakuere ikke fastboende på grund af orkanen Rita.

De første bosættere på øen var spanierne i starten af 1800-tallet, og i en periode var øen flådebase og base for en anti-pirat-styrke. Som de fleste byer i Florida begyndte udviklingen først for alvor, da Henry Flagler i årene 1905 – 1912 fik forlænget jernbanen til den sydligste ø. Store dele af jernbanen blev dog skyllet væk under en orkan i 1935, og på jernbanens ruiner blev landevejen US1 anlagt, der stadig den dag i dag forbinder øerne med fastlandet. Key Wests mest berømte indbygger er nok forfatteren Ernest Hemingway, der boede på øen i 1931 – 1940.

Caribien
Florida ligger tæt på de caribiske øer, og derfor havde vi valgt at besøge nogle enkelte af disse øer på et otte dages cruise fra Miami. Turen foregik med det luksuiøse skib Explorer of the Seas.

En af de største øer i Caribien er Puerto Rico. Vi anløb hovedstaden, San Juan, som det første stop på vores cruise efter en hel dag på havet med den tropiske storm, Rita, i nærheden. San Juan blev grundlagt i 1521, hvilket gør byen til den ældste under amerikansk flag. På øen finder man blandt andet Barcardi Rom-destilleriet, som vi besøgte.

Også den lille ø, St. Maarten, besøgte vi. Da spanierne lukkede deres koloni på øen i 1648, gemte nogle hollandske og franske soldater sig på øen. De besluttede sig efterfølgende at dele øen i mellem sig, og den dag i dag er øen stadig delt i en hollandsk (St. Maarten) og en fransk (St. Martin) del. Øen er dermed verdens mindste ø med to nationale flag. På vores besøg på øen lagde vi til på øens hollandske del, men vi fik da også besøgt den franske dels hovestad, Marigold, på øens nordside.

På cruisets 5. dag besøgte vi den tidligere pirat-ø, St. Thomas. Sammen med St. John og St. Croix udgjorde St. Thomas Dansk Vestindien og var dansk tropekoloni indtil 1917, hvor Danmark solgte øerne til USA. Øen er i dag en del af US Virgin Islands. Sandsynligvis på grund af øens tætte forbindelser til de nærliggende British Virgin Islands, kører bilerne i vejens venstre side på øen.

Ø-gruppen Bahamas består af ikke mindre end 700 øer, hvoraf en stor del af dem er ubeboede koraløer. Som sidste stop på vores cruise anløb vi hovedstaden Nassau på den mindre ø, New Prodivence Island. Øen har haft en omtumlet historie med skiftevis fransk, spansk, engelsk og amerikansk herredømme, indtil hele Bahamas ø-gruppen blev selvstændig i 1973. Fra øen New Providence havde vi også et besøg på den privatejede Paradise Island, der er brofast med New Providence.