Hilton Hotel, Amsterdam, kl. 23.15, onsdag den 4. maj 2011
Eyecon i lufthavnen dannede endnu en gang rammen om vores feries første måltid – lækre tapasmenuer – efter en længere kø i sikkerhedskontrollen. Så er vores ferie skudt rigtigt i gang! En times flyvning, og så landede vi i Amsterdam lidt før planlagt. Med taxa tog det os mindre end et kvarter at komme til vores hotel.

Normalt bor vi ikke på femstjernede hoteller, og vi kan da også godt se, at værelsesstandarden er lidt højere. Men den helt store forskel er der nu ikke på hverken indretning eller størrelse. Vi må dog indrømme, at vi ikke tidligere har overnattet på et hotel med en sæbemenu og en pudemenu. I pudemenuen kan vi vælge mellem ikke mindre end seks forskellige typer puder, men vi regner nu med, at standardfjerpuden er helt tilfredsstillende. Hotellets terrasse ned til kanalen ser dog meget femstjernet ud.

Da det efterhånden var nogle timer siden, at vi spiste tapas i Kastrup Lufthavn, prøvede vi forgæves at finde et åbnet supermarked, kiosk eller lignende, hvor vi kunne købe lidt forsyninger. I dette fancy kvarter fandt vi bagere, tøjbutikker og økologiske supermarkeder, men alt var lukket. Undtagen var dog flere spisesteder, men så sultne var vi trods alt ikke. Og vi er heller ikke så sultne, at vi kaster os over chokoladen i minibaren: 40 kr. for en Mars! Så er den vist også betalt!

Uden et kort over området begav vi os ikke langt væk fra hotellet, så vi var hurtigt tilbage på værelset igen. Efter en god nats søvn er vi i morgen forhåbentlig helt parate til at kigge nærmere på Amsterdam.

Hilton Hotel, Amsterdam, kl. 22.00, torsdag den 5. maj 2011
Vi har ikke morgenmad med i værelsesprisen, så vi besluttede at finde et sted ude i byen at indtage dagens første måltid. Det var dog ikke helt så nemt som ventet. Ingen steder havde åbnet kl. 7. I mere end en time vandrede vi rundt i byen og ledte og ledte… Til sidst endte vi på Centralstationen, hvor vi på en perron fandt en café, hvor vi i det mindste kunne få en croissant.

I de næste timer fik vi set nærmere på Amsterdams centrum med de mange kanaler og flotte kanalhuse, shoppinggaden Damrak og pladsen Dam, som vi vist nåede at krydse mindst fem gange i løbet af dagen. Kongeslottet var desværre lukket på grund af renovering, men den smukke plads, Begijnhof, gemt bag en række byhuse fik vi da set, ligesom bronzefiguren, den amsterdamske gadedreng.

På vores vandring kom vi igennem Chinatown, og selvfølgelig også Red Light District, hvor ’varer’ for enhver smag var udstillet i kabinerne selv ved middagstid. I Red Light District besøgte vi det lille museum, Amstelkring, der betyder Vor Herre på Loftet. I tiden, hvor det var forbudt at være katolik, blev kirker oprettet på lofter i kanalhusene. Dette museum viser den eneste tilbageværende af disse kirker – på loftet fordelt over 3 etager igennem tre sammenhængende huse. Hele huset var under renovering, stort set alle møbler og malerier fjernet, og entreprisen var derfor reduceret. Alligevel var det et interessant besøg.

Ved blomstermarkedet fik vi frokost. Vi havde forventet at se en overflod af tulipaner, men blomsterløg (dog primært tulipanløg) var flere steder det eneste til salg i de store boder. Flere steder i byen var live-musikoptræden – en større koncert fandt vi efterfølgende ud af blev tv-transmitteret. Derudover besøgte vi både store shoppingader med de kendte mærkevarer butikker og mange små gader med pudsige butikker af mere lokal karakter.

Efter en slapper på hotelværelset (vi havde tilbagelagt mere end 22 km. i løbet af dagen) gik vi et smut igennem Vondelpark, hvor mange stadig nød det gode vejr på parkens græsplæner, inden vi spiste enkel og dyr, men lækker aftensmad udenfor på hotellets terrasse. Efter et hurtigt brusebad er vi nu parate til at sove.

Hilton Hotel, Amsterdam, kl. 22.00, fredag den 6. maj 2011
Efter gårdagens lange jagt på morgenmad, havde vi i går aftes forsynet os i et supermarked. Så i dag stod morgenmaden på yoghurt og smoothie på hotelværelset.

Dagens første stop var Anne Franks hus. På vej dertil kom vi forbi homo-monumentet – et monument til minde om de homoseksuelle, der mistede livet under 2. verdenskrig. Da vi ankom til Anne Franks hus ca. ½ time før det åbnede, stod allerede ca. 15 mennesker i kø. Og da vi blev lukket ind lidt i ni, stod måske 100 mennesker i kø. Det var dog intet i forhold til den enorme kø, der var, da vi en lille time senere havde været huset igennem. Det var et interessant besøg i huset, hvor Anne Frank boede skjult i to år, inden hun senere mistede livet i en koncentrationslejr.

Derefter gik vi på jagt efter hyggelige gårdhaver, der var åbne for besøgende. Vi fik stukket hoved ind i ikke mindre end seks gårdhaver – den ene mere hyggelig end den næste. Efter en tidlig italiensk frokost stod den på shopping – Britt faldt for både bluse, sko, ring og øreringe i nogle af de mange butikker på gågaden.

På Gassan-diamantfabrik blev der ikke shoppet, men vi fik lært en masse om diamanter (karat, farve, klarhed og slibning) – og fik set mange flotte af slagsen som eksempler. Fra diamanterne gik vi til Nemo-museet – Amsterdams eksperimentarium. Vi var ikke inde på eksperimentariet, men nød blot udsigten fra trappen på taget.

Da vores fødder efterfølgende trængte til et hvil, fandt vi caféen med vel Amsterdams største udvalg af øl. Mere end 150 forskellige øl på flaske og 18 forskellige på fad. Vi fik smagt et par fadøl hver – blandt andet nogle, som et lokalt bryggeri havde brygget specielt til caféen i anledning af dens 25 års jubilæum.

Fra hollandsk øl til hollandsk mad på en restaurant ikke langt derfra. Hollandske specialiteter som ost, sild og sennepssuppe til forret efterfulgt af enkle retter med kartoffelmos – skyllet ned med øl fra Amsterdam-bryggerier. Det smagte rigtigt godt alt sammen.

At det netop nu er højsæson for hvide asparges (som hollænderne betegner som hvidt guld) kunne se af en særlig menu på restaurantens menukort: en fire retters menu med hvide asparges i de tre – og naturligvis var det muligt at drikke aspargesvin til. Det holdt vi os fra.

Godt 17 km. har vi tilbagelagt i dag – ikke helt så mange som i går, men vores fødder er nu alligevel ømme.

Hilton Hotel, Amsterdam, kl. 23.15, lørdag den 7. maj 2011
Yoghurt og smoothie på værelset, og så var vi klar til at tage af sted. Eftersom vi allerede på feriens to første dage havde fået set en stor del af Amsterdams centrum, havde vi besluttet, at vi også havde tid til at se lidt af livet udenfor byen. Derfor havde vi booket en heldagstur – eller rettere sagt en kombination af to halvdagsture – der ville bringe os ud på landet samt ud og se tulipaner.

At nå til stedet, hvorfra turbussen afgik, var dog lettere sagt end gjort. Den store gade, Dam, var simpelthen afspærret af politiet. Selvom vi spurgte pænt, ville betjentene ikke fortælle os, hvad der var sket. Men et par hundrede meter af gaden var spærret for alt trafik, og en helikopter kredsede i luften over. Da vi fortalte, hvor vi skulle hen, kunne betjenten fortælle os, at turselskabets ejer også stod der og ventede ved afspærringen. Han prøvede desperat at få arrangeret de mange busser til dagens ture og samtidig samle os, der skulle af sted. Der var ingen adgang til bureauets kontor.

Efter at have ventet ved afspærringen en halv time, blev vejen åbnet. Afspærringen var noget afgrænset til et lille skummelt hotel, der faktisk lå lige ved siden af turselskabets kontor. Vi fandt ikke helt ud af, hvad der var sket , men kunne se fotografer og et tv-selskab, der filmede, mens civile betjente med gummihandsker og lommelygter gik ind på hotellet.

Endelig var vi klar til dagens udflugt til det nordlige Holland. Første stop på turen var ved Zee Sanches – et område med gamle vindmøller på Unescos Wolrd Herrige-liste og flere gamle, velbevarede huse. Et hyggeligt område, hvor vi blandt andet fik set, hvordan man laver den traditionelle hollandske ost. Derefter kørte vi videre til den lille by, Volverdam, hvor vi gik lidt langs den hyggelige, lille havn. Britt fik mulighed for at smage en hollandsk specialitet: sildehotdog! Ja, et pølsebrød med en marineret sild med rå løg og syltet agurk.

Fra Volverdam sejlede vi til øen, Marken, der også var en idyllisk tidligere fiskerby. Her fik vi set, hvordan man laver de klassiske hollandske træsko, som kan købes overalt (vist primært som souvenirs). En gang lå øen Marken i havet, men i 1938 blev området omkring opdæmmet, så nu ligger øen i Vesteuropas største sø. På en af dæmningerne fra øen, var en bro, så derfra kørte vi tilbage til Amsterdam.

Tilbage i Amsterdam hoppede vi over i en anden bus og kørte så ud af byen igen. Eftermiddagens stop var tulipanparken Keukenhof. Og ja, vi fik set tulipaner! Vi var lige et par uger for sent på den til at se tulipanmarkerne i fuldt flor, men i parken var der rigeligt med blomster. Det var utroligt smukt!

Omkring kl. 19 nåede vi tilbage til Amsterdam igen, og så var det tid til at finde et sted at spise aftensmad. Vi gik først ud til den nye havnefront, hvor Jamie Olivers restaurant, Fifteen, ligger. Den var desværre lukket i dag, men i centrum fandt vi et godt alternativ. En restaurant, der servede hollandsk mad af den lidt finere slags. Maden – ikke mindst desserttallerkenen med fem forskellige desserter – smagte lækkert, men betjeningen var simpelthen for sløv! På vejen tilbage til hotellet, passede vi Red Light District – og nu var der rigtigt gang i kabinerne. I modsætning til forleden eftermiddag, var der nu nogle flere unge, flotte piger på arbejde.

Selvom vi er blevet kørt rundt det meste af dagen, er vi alligevel kommet op på at have gået måske 12 – 15 km. i dag.

Hilton Hotel, Amsterdam, kl. 21.30, søndag den 8. maj 2011
I dag sov vi så længe, at vi ikke havde forladt hotelværelset, da housekeeping kom. Derfor passede det også helt fint med en brunchlignende morgenmad på en café tæt på hotellet. Derefter fortsatte vi vores byvandring…

En let frokost blev indtaget på en café, der skulle have de bedste ægte hollandske sandwich. Vi kan konstatere, at en ægte hollandsk består af blødt hvidt brød (ligner mest en lys krydderbolle) med fyld – og nej, fyldet er ikke salat, tomat og lignende, men eksempelvis blot ost eller skinke og intet andet! Noget kedeligt!

På vores videre færd igennem byen besøgte vi et museum, der viser, hvordan et af de gamle kanalhuse ville have set ud i 1700-tallet eller deromkring. Et velhaverhjem i en fantastik bygning. Da vores blærer blev fyldte, besøgte vi et diamantmuseum. Der var dog tale om et diamantfirma, der havde lavet et lille museum med gratis adgang for at tiltrække kunder. I modsætning til diamantfabrikken forleden, fik vi ikke her mulighed for at komme helt tæt på ægte løse sten.

Et must under et besøg i Amsterdam er en kanalrundfart, så i 1½ time sejlede vi rundt i kanalerne. Vi var bevidst gået efter en åben båd for at undgå at skulle sidde i et drivhus. Solen bagte virkelig, så vi var glade for den smule vind, som vi trods alt fik ind i mellem. Efter den hede kanalrundfart trængte vi til lidt koldt, og på en restaurant fik vi serveret pandekage med is og frugt! Lækkert!

På grund af det fantastiske vejr har amsterdammerne søgt udenfor. At man hverken har have eller altan er heller ingen hindring for at grille. Her slæber man da bare grill og havemøbler ned på fortovet og laver og spiser aftensmaden der.

Til aftensmad havde vi besluttet at prøve Jamie Olivers restaurant Fifteen, som jo var lukket, da vi kom forbi i går. I dag var vi mere heldige, da vi kom ud på havnefronten, og på restauranten fik vi serveret velsmagende mad.

Overalt i byen støder vi på de brune caféer med deres søde røglugt. Vi har på ingen måde lyst til en joint, men så er der jo alternative måder at prøve Hollands frie holdning til sjove planter. Vi fandt en måde, der tiltalte os, og den er vi nu i gang med at spise; hvid chokolade med krydrede hampfrø.

Schiphol lufthavn, Amsterdam, kl. 18.15, mandag den 9. maj 2011
På feriens sidste dag indtog vi vores morgenmad på hotellet – selvfølgelig en stor buffet. Derefter gik turen mod Van Gogh-museet. Vi havde valgt at komme tidligt, så vi ikke behøvede at stå i kø for at se billederne. Udover Van Gogh-malerierne, var der blandt andet også en særudstilling om Picasso.

Efter at have været kulturelle, skulle vi en tur på marked. Desværre var det begyndt at regne. Vi har ellers haft høj sol og op til 25 grader på feriens andre dage. Da vi var blevet noget våde, søgte vi ly på en restaurant og fik lidt frokost. Regnen nåede at tage lidt af, så vi kunne gå igennem hele Albert Cuyp-markedet. Selvfølgelig fik Britt købt lidt tøj.

Et par postkort til familien blev skrevet på en café, mens vi delte et stykke æbletærte, som hollænderne er så stolte af. Der var stadig noget tid til, vi skulle mod lufthavnen, så vi slentrede lidt rundt – både steder, hvor vi havde været tidligere, og i et område, som vi endnu ikke udforsket.

Da vi holdt pause på vores hotel, gik lidt af tiden med en undersøgelse, som hotellet var i gang med at lave om gæsternes vurdering af deres restauranter og deres service indenfor mad og drikke generelt. Vi blev interviewet af en medarbejder og fik givet vores mening til kende. Da solen endelig var kommet frem igen, nåede vi lige at nyde den lidt på en bænk i et nærliggende grønt område, inden vi tog med vores bestilte taxa mod lufthavnen.

Vi var bevidst taget i lufthavnen i god tid, så vi både kunne nå at spise aftensmad og samtidig bruge lidt tid i denne store lækre lufthavn. Fra tidligere mellemlandinger her husker vi i hvert fald, at lufthavnen har et stort udvalg af butikker at fordrive tiden i. Vi har nu checket vores bagage ind på selvbetjeningsautomaten, men bagage drop off er endnu ikke åben. Det betyder, at vi kun kan sidde her i den kedelige del af lufthavnen og vente i mere end en time. Øv øv!