Muscat
Muscat, som er hovedstaden i sultanatet Oman, var første stop på vores rejse. Da Dubai var vores oprindelige rejsemål, havde vi valgt kun at tilbringe to overnatninger i byen – nok til at indsnuse lidt af den arabiske atmosfære.
Så tidligt som 6000 år f.kr. har området omkring Muscat været beboet, oprindeligt af fiskere, og byen menes at være en af de ældste i Mellemøsten. Senere blev byen og dens havn et vigtigt centrum for handel mellem øst og vest på grund af dens beliggenhed ved Den Arabiske Golf. Handel er stadig vigtig for byen, der blandt har en stor eksport af dadler, perlemor og fisk. Olie er dog stadig områdets største eksportvare.
I modsætning til i Abu Dhabi og Dubai UAE der i Muscat i Oman strenge byggeregulativer, så trods stor vækst og velstand, finder der ingen skyskrabere i byen. Derimod er alle huse hvide eller sandfarvede og opført i traditionel stil, og den gamle bydel er omkranset af en bymur og forter, der har ligget der siden 1500-tallet.
På vores korte tid i Muscat fik vi blandt andet besøgt den store moske, sultanens palads, fiskemarkedet, de små boder i souken og Muscat festival, så trods den korte tid i byen, fik vi oplevet utroligt meget.
Dubai
Dubai, der er placeret midt i den arabiske ørken, er hovedbyen i emiratet Dubai og er med sine mere end 1.000.000 indbyggere den største by i UAE.
Allerede i år 1095 ses Dubai at være nævnt i en geografibog, og i 1580 nævner en handelsmand Dubais perleindustri i sine skriverier. Dog først i 1799 kan selve byen Dubai skriftlig dokumenteres. Byens beliggenhed tæt på Indien gjorde den tidligt til et populært sted for købmand, hvoraf mange bosatte sig i området. Frem til omkring 1930 var Dubai centrum for perlehandel.
Først i 1950’erne blev elektricitet, telefon og en lufthavn etableret i byen som følge af, at Storbritannien flyttede flere administrative kontorer dertil i relation til dets protektorat. I 1966 blev den første olie fundet i Dubai, og olieindustrien voksede. Det medførte stor indvandring af primært indiske og pakistanske arbejdere, og i perioden 1968 – 1975 voksede indbyggertallet med 300 %.
Dubai har indset, at olieeventyret ikke varer evigt og er derfor begyndt at satse på anden indtægt – herunder turisme. De mange overdrevne projekter, som er opført eller er under opførelse, har gjort byen verdenskendt. Som de mest kendte kan nævnes The Palm Islands, The World Islands, Ski Dubai samt verdens eneste syv-stjernede hotel, Burj Al Arab. Okay, hotellet er egentlig kun fem-stjernet, da hotelbranchens kategorisering ikke går højere, men hotellet vurderes alligevel til at svare til et par stjerner mere.
Med en værelsespris pr. nat fra ca. 10.000 kr. var det ikke på Burj Al Arab, at vi havde valgt at tilbringe vores seks overnatninger i byen. Men de nævnte steder – inklusiv Burj Al Arab – fik vi da set, da vi besøgte byen, der sagtens kan betegnes overflødighedshorn af luksus blandet med lidt arabisk mystik og masser af byggepladser.
Abu Dhabi
Selvom Dubai City er den største by, er Abu Dhabi hovedstaden i UAE, og med knap 1.000.000 indbyggere står byen da heller ikke tilbage for Dubai. Faktisk er Abu Dhabi det rigeste emirat i UAE og har en af verdens hurtigst voksende økonomier. Den gennemsnitlige formue for Abu Dhabis indbyggere runder da også 17.000.000 dollars pr. person.
De første bosatte sig i Abu Dhabi allerede 3000 år f.kr. og menes at have været nomader og fiskere. Langt senere blev blandt andet dadler og perlefiskeri de primære indtægtskilder i landet.
I 1958 blev den første olie fundet, men var i starten blot en mindre industri. Først da Sheikh Zayed bin Sultan Al Nahyan i 1966 med britisk hjælp overtog posten som landets overhoved efter sin bror, og Storbritannien trak sig ud af området i 1971, hvor UAE blev dannet, kom der gang i udviklingen.
Hvor Dubais mange storslåede byggeprojekter er kendt verden over, er Abu Dhabi langt mindre kendt. Byen er dog mindst lige så storslået som Dubai, og selvom vi ikke tilbragte flere dage i byen, fik vi da nået at opleve lidt af den enorme rigdom, ligesom den store nybyggede moske var imponerende.