JEN Maldives Male by Shangri-La, Male, Male Island, kl. 19.30, torsdag den 30. juni 2022
Vores rejse startede allerede i går, da vi midt på eftermiddagen tog S-tog og metro til lufthavnen. Køen til bag drop var kort, og køen til sikkerhedskontrollen var på max. 20 minutter, hvilket ikke var meget med tanke på de mange udfordringer, som lufthavnen har haft med personalemangel de seneste måneder, og som har fyldt meget i medierne.
Vi kunne ikke finde et sted, hvor vi alle tre havde lyst til at spise, så det blev til et par franske hot dogs og en sandwich – indtaget siddende på gulvet i lufthavnen. Vi var i tvivl om, hvorvidt der blev serveret mad ombord på flyet, så vi købte et par stykker brød med fra Lagkagehuset for en sikkerheds skyld. Det havde været helt unødvendigt, for der var fuld forplejning ombord.
Første flyvning til Istanbul forløb uden problemer eller forsinkelser. Vi har aldrig tidligere været i lufthavnen i Istanbul, så vi blev positivt overrasket for den store og nye lufthavn. Vores næste fly afgik først omkring kl. 1 om natten dansk tid, så en milkshake hjalp os med at holde os vågne.
Den næsten otte timer lange flyvning fra Istanbul til Male forløb også næsten uden problemer. Valdemar faldt i søvn inden, at flyet nåede at lette, og fik sovet en del timer. Det var noget mere end os andre, der så til gengæld fik serveret aftensmad (igen!) og senere også morgenmad. Da Valdemar vågnede, havde han det skidt, men eftersom han ikke havde fået noget at spise og drikke siden Istanbul, var der ikke meget at kaste op.
Det tog ikke lang tid at komme igennem immigrationsmyndighederne, og kufferne ventede vi heller ikke længe på. Derfor var vi hurtigt ude, hvor vi blev mødt af både en repræsentant fra den lokale rejsearrangør og en fra vores hotel her i Male. Vi havde fået at vide, at transporten fra lufthavn til hotel var med speedbåd, men det blev heldigvis bare en 10 minutters køretur i bil.
På hotellet var vi blevet opgraderet, hvilket betød et større værelse med balkon og udsigt over by og vand. Det var fristende at tage en middagslur, men vi undlod og gik i stedet midt på eftermiddagen en tur for at se lidt nærmere på hovedstaden. Vi gik en kort tur langs vandet, forbi den nye moske, der endnu ikke er indviet, og derefter en tur i supermarkedet for at købe drikkevarer og snacks. Overalt vrimlede det med scootere og motorcykler, så det gjaldt om at kigge sig godt for.
Efter endnu et lille ophold på værelset, besøgte vi hotellets rooftop-pool. Trods masser af skyer på himlen er her godt lummert, så det var dejligt med en dukkert – og udsigten fra infinity-poolen på 13. etage var imponerende.
Vi overvejede restauranten ved poolen, men valgte den sikre løsning til aftensmad: Burger King! Et varmesøgende kamera målte temperaturen på alle gæster, og der stod, at 36,7 grader var den maks. tilladte temperatur. For at få bare et lille lokalt islæt på den internationale kæde, bestilte Britt en paneer-burger.
Tilbage på hotelværelset er vi alle godt trætte, men vi forsøger at holde os vågne for hurtigst muligt at vænne os til tidsforskellen, der heldigvis kun er på tre timer.
JEN Maldives Male by Shangri-La, Male, Male Island, kl. 21.00, fredag den 1. juli 2022
Kl. 4.43 i morges kunne vi høre dagens første bøn fra en af de nærliggende moskeer. Nej, ikke så højt, at vi blev vækket af dem, men vi var allerede vågne. Det lykkedes os at sove videre, så klokken blev næsten ni, før vi kom ned til hotellets lækre morgenmadsbuffet.
Vejrudsigten lignende heldagsregn – uanset, om vi kiggede på YR, DMI eller BBC Weather. Vi nåede da heller ikke at gå langt, før det væltede ned. Ligesom de lokale søgte vi ly, og der stod vi så et godt stykke tid og blev underholdt af livet omkring os. Vi tror, at vi måske så præsidenten med følge køre forbi os…
Da regnen stilnede lidt af, gik vi videre – hoppende over de store vandpytter. Vi måtte søge ly endnu engang, da der igen blev åbnet for sluserne på vores tur gennem centrums små gader. Vi nåede at blive godt våde, men temperaturen var så høj, at det ikke gjorde noget. Selvom regnen var stoppet, var den alligevel flere gange bestemmende for, hvilken vej vi gik. Nogle gader var nemlig spærret af dybe vandpytter, så vi valgte andre veje. Til sidst endte vi dog i en ”blindgyde”: det var enten samme vej tilbage eller igennem en dyb vandpyt, hvor vi næsten gik i vand til anklerne. Da vi alle tre alligevel havde fået sok, gik det derefter lidt hurtigere at komme igennem vandpytter.
På formiddagens gåtur kom vi bl.a. forbi den store moske og flere mindre moskeer og helt ud til tsunami-monumentet, der er rejst til minde om ofrene for tsunamien i 2004, der oversvømmende en tredjedel af Male. Ja, faktisk gik vi hele øen rundt, inden vi tilbage i centrum ville finde et sted at spise frokost. Det var ikke helt nemt, da meget er lukket om fredagen. Vi gik efter en café, som vi så i går, men da vi kom frem kl. 12.30, fik vi at vide, at de åbnede kl. 13. Da vi kom tilbage kl. 13, fik vi at vide, at de først åbnede kl. 13.30… Vi gik derfor på jagt efter et andet sted og endte tilbage på hotellet, hvor vi i caféen delte et par sandwich.
Hvor gaderne havde været rimeligt øde det meste af formiddagen, var der nu rigeligt med trafik, da vi var ude i byen igen: alle skulle hjem eller videre fra moskeerne på deres scootere efter fredagsbønnen.
Vi havde regnet med at skulle svømme i poolen i regnvejr, men efter formiddagens kæmpe skylle, kom der ikke mere vand. Solcremen skulle derfor helt klart genopfriskes, inden vi sidst på eftermiddagen igen besøgte poolen på hotellets tag.
Også aftensmaden indtog vi på hotellet – nemlig i restauranten ved poolen. Vinden var taget til, så det ruskede godt i vinduerne, og der var bølger i poolen, men stadig ingen regn. Vi besluttede derfor at gå på jagt efter en nærliggende isbar for dessert. Isbaren fandt vi ikke, så det blev en lidt længere tur end de planlagte 10 minutter – og vi endte tilbage på hotellet uden dessert.
JEN Maldives Male by Shangri-La, Male, Male Island, kl. 20.15, lørdag den 2. juli 2022
Planen var at komme tidligt ud ad døren for at besøge det lokale fiskemarked så tidligt som muligt. Men netop som vi skulle til at forlade hotellet efter morgenmaden, åbnede himlen for sluserne! Det stod simpelthen ned i stænger og blæste samtidig kraftigt, så vi udskød lige gåturen.
Da regn og blæst havde stilnet lidt af efter en lille halv times tid, begav vi os afsted iført regnjakker.
Der var ikke mange fisk på markedet, og eneste fisk, som vi kunne genkende, var små gulfinnet tun. Tun er også populært på menukortene – ja, Britt spiste endda tun-sashimi til morgenmaden i dag.
Fra fiskemarkedet til frugtmarkedet og videre forbi mange små butikker ved havnen og igennem centrum, hvor gaderne nogle steder var mindre søer. Selvom vi kom indenfor ’besøgstiden’ for ikke-muslimer, fik vi at vide, at den store moske var lukket. Vi var ellers alle tækkelig klædt i lange bukser, og Britt selvfølgelig med tørklæde om håret.
Vi har en idé om, at det er lønningsdag i dag – i hvert fald var der lang kø i bankerne, og ved en tankstation holdt scooterne i lang kø for at tanke. Vi besøgte flere butikker og fik købt både snacks, badedyr og souvenirmagneter, og selvfølgelig købte Valdemar en bamse.
Frokosten indtog vi på den café, hvor vi i går opgav at vente på, at de åbnede. Bagefter blev det til et besøg på endnu en café for at spise is, inden vi tog tilbage til hotelværelset og efterfølgende en tur i poolen.
Vi havde besluttet os for pizza til aftensmad, og Casper havde lagt en rute, der førte os forbi flere potentielle pizzasteder. Allerede første sted var vi heldige faktisk at finde et åbent pizzeria. Caspers butter chicken-pizza var lidt spicy – og Britt fik ved en fejl bestilt en pizza med jalapenos, men alligevel smagte det hele godt. Da vi tidligere i dag faktisk fandt den isbar, som vi ledte forgæves efter i går aftes, blev vi nødt til at besøge den til dessert. Bananasplit og donut sundae! Mums!
Vi har fået at vide, at vi skal tjekke ind til vandflyveren allerede kl. 9.15 i morgen, så kl. 8.45 er der afgang her fra hotellet. Vi håber, at vejret i morgen arter sig lidt bedre end vejret de sidste to morgener. Ellers bliver det nok ikke den mest behagelige tur – hvis vandflyveren da overhovedet flyver.
Siyam World Maldives, Dhigurah, kl. 21.30, søndag den 3. juli 2022
Vejret så fornuftigt ud, da vi vågnede i morges, og vi var derfor fortrøstningsfulde i forhold til flyveturen. Da vi ankom til lufthavnen med bil fra hotellet, blev vi mødt af en af resortets medarbejdere, der sørgede for vores check ind og satte os på en minibus til den rigtige terminal i vandflyverlufthavnen. Det var blot en kort køretur om på den anden side af lufthavnen, hvor vi ventede i resortets lounge. Der var både morgenmad, snacks og drikkevarer, så resortets all inclusive starter allerede før ankomst.
Endelig blev det tid til vores afgang med vandflyveren sammen med 12 andre – så var flyet fyldt. Vi fik plads på første række med udsigt til cockpittet og de barfodede piloter. Den første del af turen var fantastisk med flot udsigt, men så fløj vi ind i et uvejr. Det betød en noget bumby ride, og både Valdemar og Casper blev dårlige. Ligesom flere andre passagerer kastede Valdemar op. Det regnede, da vi ankom, men det gjorde ikke noget. Vi var bare glade for at få fast grund under fødderne igen.
Med en stor golfvogn blev vi kørt til receptionen til check ind og derefter videre til vores villa i den anden ende af øen. Villaen er superlækker og flot, og køleskabet var fyldt med øl, vin, sodavand og snacks. Tydeligt, at alt er nyt.
Selvom det stadig regnede lidt, valgte vi at gå tilbage til buffetrestauranten til en sen frokost. Fra frokosten gik vi videre til sportsbaren, hvor vi fandt det uofficielle PS5-rum på 1. sal. Det er ikke annonceret nogle steder, da det endnu ikke er helt færdigt. Der lugtede stadig af ny maling. Der spillede Valdemar lidt med en dreng fra Sydafrika, inden vi gik tilbage til villaen. Selvfølgelig var poolen det første, der skulle prøves, men på grund af de store bølger måtte rutchebanen vente. Casper brugte i stedet tiden på at pakke ud.
Iført vores badetøj og badesko gik vi efterfølgende en tur langs stranden i vandkanten. Trods masser af skyer, fik vi virkelig fornemmelsen af en bounty ø med hvidt ubetrådt sand og svajende palmer. Da vi havde rundet øens nordligste pynt, var det tydeligt, at vandet var mere roligt på den anden side. Der mødte vi Josh og hans forældre, der er fra Wales. Joshs mor og Britt skrevet med på Facebook i håb om en legeaftale mellem de to jævnaldrende drenge, og de hyggede sig med det samme – først med frisbee og efterfølgende med vandpistoler. Imens stod vi og talte med Joshs forældre – så længe, at vi efterfølgende måtte vende om og gå tilbage for at kunne nå vores middagsreservation. Valdemar og Britt nåede dog lige et hurtigt dyp i poolen, inden badetøjet blev taget af.
Vi havde booket bord på resortets grillrestaurant, The Wahoo Grill, der ligger tæt på vores villa. Resortet har en app, hvor igennem det er nemt at bestille f.eks. bord på de forskellige restauranter. Britt måtte bare smage fransk løgsuppe, inden vi begge spiste de møreste bøffer af oksemørbrad. Der blev også plads til dessert. Tjeneren undrede sig over, at vi kun ønskede et enkelt glas vin til hovedretten og et enkelt glas dessertvin til desserten. Vin og spiritus er også inkluderet i all inclusive, så de fleste bestiller nok mere end et enkelt glas…
Tilbage i villaen sad vi ude på terrassen i mørket og delte en øl fra minibaren. Vinden havde lagt sig, men vi kunne stadig høre bølgerne. Vi håber på mere roligt vand i morges, selvom vi har hørt, at uvejret skulle vare et par dage endnu. Det er jo monsunsæson.
Siyam World Maldives, Dhigurah, kl. 21.15, mandag den 4. juli 2022
Det regnede i nat, og der var stadig en del skyer på himlen, da vi vågnede i morges. Alligevel så det dog væsentlig mere lyst ud end i går, og bølgerne var ikke så høje. Efter en overdådig morgenmadsbuffet i Baarabaru, som var eneste morgenmadsrestaurant åbent kl. 8, var det derfor tilbage i villaen og en tur i poolen. Da housekeeping allerede var i gang på vores værelse, da vi kom tilbage, tilbragte vi lige lidt tid på stranden – bl.a. med at kigge på små krabber.
Trods rødt flag (= stærk strøm) besluttede Casper og Valdemar alligevel, at rutchebanen skulle indvies, og det blev til et par ture hver. Vi fik også indviet vores små oppustelige badedyr, der lige passede til vores lille pool.
Næste stop var Water Park – den store oppustelige ’forhindringsbane’ i lagunen. Iført svømmeveste tog Casper og Valdemar en tur rundt. Det var lidt nemmere for Valdemar at komme rundt med sin kropsvægt på blot 32 kg., mens Casper kæmpede lidt og måtte bruge nogle kræfter. Derfor blev det også kun til en enkelt omgang. Imens kiggede Britt på fisk fra den nærliggende bro. Der var enorme stimer af små og større grå fisk og enkelte fisk i blå, gul og turkis.
Næste stop var Jungali-poolbar. Siddende i vandet bestilte vi noget koldt at drikke. Casper bestilte en iskaffe, og havde lige overset, at det var en irsk version – altså med whisky. Alkohol før frokost – eller før aftensmaden for den sags skyld – er ellers ikke lige vores stil. Andre bestilte dog både tequila shots og mojitos, så det er mere os, der skiller os ud ved vores lave alkoholforbrug. Alt er inkluderet i all inclusive.
Vi blev ved (men ikke i) poolen og spiste en let frokost, inden vi gik videre til en anden pool. Der mødtes vi med Josh og hans mor, Cheri. Da de kom, var Valdemar allerede i gang med nummer to cookies & cream-milkshake. Valdemar og Josh hyggede sig gevaldigt i poolen, lige indtil Valdemar fik skåret sig på en ødelagt flise. Det blødte kraftigt, men det var heldigvis ikke dybere end, at personalet i baren fik det renset med jod og lagt en forbinding om foden. Så ikke mere pool til Valdemar. Vi kunne samtidig konstatere, at trods flere omgange solcreme, var vi allerede blevet skoldede. Man skal ikke undervurdere solen her, selvom den gemmer sig bag skyer.
Tilbage i villaen nåede vi en kort slapper, inden vi tog i sportsbaren til cocktailparty, som vi var blevet inviteret til. På vejen stak vi hovedet ind i lægeklinikken og fik en håndfuld vandfaste plastre, så Valdemar er klar til vand igen i morgen trods skadet fod. Udenfor fik vi både set en kørestol specielt designet til at køre i sand, samt øens lille ”ambulance-golfvogn”. Der er tænkt på det hele.
Casper og Valdemar nåede et spil bordfodbold, og Britt og Valdemar et spil air hockey, inden ”festen” begyndte i baren inde ved siden af. Der var levende musik, rigeligt med drinks og tjenere, der konstant kom forbi og bød på lækre appetizers. Valdemar kedede sig gevaldigt, indtil vi fik ham i gang med at spille bordtennis med en jævnaldrende dreng.
Fra cocktailparty videre mod den spanske restaurant, Andalusia til middag. Vi ville egentlig gå en lille tur, men pludselig begyndte det at blæse og regne, så vi sad i stedet og ventede i restaurantens lille lounge.
Der var intet på menukortet, der fristede Valdemar, så vi bestilte en gang pasta fra børnemenuen. Børnemenuer skal åbenbart bare serveres i tallerkener, der ligner noget til babyer: rumopdelte og i lyserød eller lyseblå med figurer på. Portionen af pasta var også så lille, at vi bestilte en portion mere, som Valdemar også fik spist. Der var selvfølgelig også plads til dessert.
Vi er nu tilbage i villaen og klar til at sove. Valdemar sover allerede i sin alkove med gardinet trukket for. Han nyder sin lille alkove og føler, at han har sit eget værelse.
Siyam World Maldives, Dhigurah, kl. 21.15, tirsdag den 5. juli 2022
Måske sover vi længe nok en dag til at prøve den anden morgenmadsrestaurant, men det blev ikke i dag, da den først åbner kl. 8.30. Morgenmad kl. 8 og så tilbage til villaen. Vi har mistanke om, at morgenmadsrestauranten sladrer til housekeeping om, at vi er oppe at spise, for også i dag var housekeeping i gang, da vi kom tilbage.
Vi skulle bare tilbage til villaen for at skifte til badetøj og så afsted til en af resortets pools, som vi endnu ikke har besøgt. Da vi kom, havde vi poolen helt for os selv. Vi drak milkshakes og iskaffe – og så afsted til den næste pool, hvor vi da også skulle have milkshake og smoothie…
Frokosten indtog vi i The Wahoo Grill, hvor vi spiste de lækreste bøffer forleden. Frokostmenukortet bød dog ikke på bøffer, men på anden lækker mad. Tjeneren havde fået galt fat i bestillingen på burgeren til Valdemar: ”uden mayonnaise” var blevet til ”uden kød”, så Valdemar fik serveret burgerbolle med salat og tomat. Det var en ommer! Til gengæld havde de forstået, at Valdemar gerne ville have en almindelig tallerken – ikke flere pastelfarvede babytallerkner med motiver på.
Trods skyerne i går og rigeligt med solcreme fik vi alle tre alt for meget sol. Derfor besluttede vi, at vi her midt på dagen lige skulle holde os helt i skygge. Efter frokosten tilbragte vi derfor en times tid i villaen, inden vi – efter dagens tredje påsmøring af solcreme! – midt på eftermiddagen gik til øens centrum for vandsport. Vi startede med at låne snorkeludstyr og svømmefødder, men syntes alligevel, at bølgerne var lidt for store til at snorkle med det samme. Valdemar og Casper prøvede i stedet igen kræfter med den store flydende forhindringsbane, og bagefter var vi alle ude at sejle i kano.
Da vi skulle tilbage til villaen, kom en ordentlig skylle. Mens vi ventede på en ”bus” til at køre os tilbage, så vi mange af de store frugtflagermus, der sloges i et træ tæt ved stoppestedet. Tilbage i villaen tog vi derfor en ”svømmetur” i vores pool, mens vi så på, at himmel og hav bogstaveligt talt stod ud i et.
Vi havde besluttet at spise aftensmad i buffetrestauranten, da der var italiensk tema. Det var lidt af en skuffelse, at der ikke var pizza, men Valdemar klarede sig med pasta igen i dag. Britt prøvede bl.a. helstegt babyblæksprutte, som faktisk smagte ret godt – især de sprødstegte arme.
Efter aftensmaden ville vi se, om der også igen til aften var store hajer ved broen på den anden side af øen. Der var masser af store regnbuefarvede fisk, men desværre ingen hajer. Vi mistede tålmodigheden, da vi ventede på ”bussen” og gik tilbage til villaen uden om de store vandpytter. Selvom vi faktisk har taget ”bussen” et par gange i dag – bl.a. forbi Valdemar har haft lidt ondt i sin skadede fod – har vi alligevel fået gået 14 km.! Det er rimeligt meget, når vi føler, at vi ikke rigtigt laver noget – udover at spise.
Siyam World Maldives, Dhigurah, kl. 21.30, onsdag den 6. juli 2022
For en gangs skyld sov vi så længe, at vi kunne prøve den anden morgenmadsrestaurant. Uden at kunne sætte ord på, hvad der konkret manglende i den omfattende buffet, var vi dog enige om, at den anden restaurant er bedre. Fra vores bord lige ved stranden fik Britt øje på en babyhaj i vandet tæt ved – og så måtte morgenmad være morgenmad. Tre små hajer (knap en meter lange) jagtede småfisk i det lave vand tæt på land.
Planen var at tage ud at snorkle lige efter morgenmaden, men da vi var klar til at gå i vandet, ville Valdemar pludselig ikke. Mens han sad og surmulede på en solvogn, fik vi derfor kun lige snorklet få meter, før vi svømmede ind igen. Vi kom derfor slet ikke ud, hvor der var noget at se.
Efter den korte snorkeltur kiggede vi igen på babyhajerne, der svømmede ganske tæt på os, da vi stod i vandet. Vi lavede en aftale med Josh og hans forældre om at prøve den flydende forhindringsbane kl. 12. Mens Casper gik hjem med snorkeludstyret, ville Valdemar og Britt tage en milkshakes i en nærliggende poolbar, men havde lige glemt, at den nærmeste poolbar lå på den modsatte side af øen. Det blev i stedet med ”bussen” tilbage til villaen, hvor Casper slappede på terrassen. Han hørte derfor ikke, at der blev banket på døren, og Valdemar og Britt måtte derfor få hjælp fra housekeeping for at komme ind i villaen.
Britt blev på land i skyggen, mens Valdemar og Casper begav sig ud på forhindringsbanen med Josh og hans forældre. Valdemar brillierede bare på banen og løb igennem uden problemer, mens andre måtte tage nogle styrt og ture i vandet.
Der var væsentlig færre skyer på himlen i dag, og vi brugte solcreme i rigelige mængder. Alligevel burde vi nok ikke have været ude i middagssolen, for vi svedte vist solcremen af ret hurtigt – eller fik skyllet den af, når vi gik i vandet. Efter en halv time på vandet var Valdemars ben igen blevet alt for røde, så selvom han gerne ville tage en tur mere på banen, fik han ikke lov.
Frokost blev pizzaer ved poolen i ’junglen’ midt på øen, men det blev ikke til en tur i poolen. Da vi kom tilbage til villaen, tog vi dog et hurtigt dyp i vores egen pool, inden vi søgte skygge indenfor. Vi havde egentlig overvejet at tage tilbage til vandsportsstedet sidst på eftermiddag, men lige før kl. 16 kom en kraftig regnbyge. Vi blev derfor i villaen lidt længere, hvor det dog blev til endnu et dyp i poolen uden badetøj, som vi ikke gad at tage på. Vi kan jo lige så godt benytte os af, at ingen kan se os i poolen.
Sidst på eftermiddagen tog vi til den store poolbar og smagte lidt fra drinkskortet. Efter en enkelt mocktail vendte Valdemar dog tilbage til sin yndlingsdrik: cookies and cream-milkshake. De er rigtigt glade for kokos her, og det er Britt også. Det er indtil videre lykkedes at få kokos i en eller anden form hver dag, hvad enten det er smoothie, i en croissant til morgenmaden eller i en dessert. Og her til eftermiddag i en cocktail.
Vi har sat os for at prøve alle resortets restauranter, og her til aften var turen kommet til thai-restauranten. Også her var maden lækker – og Britt fik noget med kokos til dessert. Ja, faktisk var der kokos i en eller anden form i alle desserter på menukortet, så Casper sprang desserten over og nøjedes bare med det sædvanlige glas dessertvin.
Heller ikke i dag synes vi, at vi har lavet særligt meget. Alligevel er vi alle godt trætte, og vi har da også fået tilbagelagt små 13 km. i dag…
Siyam World Maldives, Dhigurah, kl. 21.15, torsdag den 7. juli 2022
Efter i går, hvor der kun var et tyndt skydække, og vi blev skoldede, blev vi glade for at vågne op til en overskyet himmel. Efter morgenmaden gik vi en tur langs stranden halvvejs rundt om øen. På grund af højvande måtte vi af med sko og sokker og gå i vandet enkelte steder.
Efter gåturen og skift til badetøj tog vi til lagunen, hvor Valdemar og Casper prøvede kræfter med paddleboard. Valdemar havde svært ved at styre sit paddleboard og kom derfor over at sidde på Caspers. Det var heller ikke helt nemt, så Valdemar kom i stedet over i Britts kano, mens Casper prøvede at balancere stående på sit paddleboard. Det var heller ikke nemt. Britt og Valdemar kom et godt stykke ud i lagunen i kanoen, men der var ingen fisk at se i vandet.
Valdemar ville gerne en tur på ’forhindringsbanen’, så Britt svømmende med ud og sad på kanten af banen, mens Valdemar løb rundt. Imens kom Casper til kræfterne igen efter turen på paddleboard.
Sidst på eftermiddagen var vi tilbage i villaen til en tur i poolen. Valdemar og Casper tog også et par ture på rutchebanen, inden vi med badetøj og vandpistoler begav os til Jungali – poolen midt på øen – hvor vi spiste frokost. Josh kom med sine forældre, og det næste lange stykke tid legede de to drenge sammen i poolen, mens vi andre sad i poolbaren i vandet og drak drinks – med og uden alkohol. Casper har fået smag for irsk iskaffe.
Vi nåede lige tilbage og runde villaen, hvor Britt tog et dyp i poolen. Vores pool har været total ’usynlig’ for andre, men pludselig kom en stor båd forbi ganske tæt på. Den skulle ind til stranden for at kaste nogle kæmpe sten i vandet – sikkert for at forhindre, at havet æder for meget af stranden. Godt, Britt nåede op af poolen inden…
Vi havde aftalt at mødes med Josh og hans forældre i sportsbaren kl. 16. Da vi kom, var en marinebiolog i gang med et kort foredrag om dyrelivet og koralrevet omkring øen. Meget interessant. Vi fik vist hende det noget slørede billede af de halvstore hajer, som vi så forleden aften, og eftersom det ikke var muligt at se de sorte tipper, mente hun, at det var nursehajer.
Der var lukket i PS-rummet, så Josh og Valdemar prøvede i stedet kræfter med bordtennis, ligesom de bare løb rundt og legede, så sveden løb af dem. Vi lånte tennisketcherne og bolde, men blev stoppet: banen var glat på grund af vand. Tilbage i sportsbanen lånte Britt en fodbold, hvorefter en mand kom og fortalte, at der netop skulle til at starte en fodboldkamp, og vi var velkomne til at være med. Manden viste sig at være den tidligere professionelle fodboldspiller Javier Saviola, der bl.a. har spillet for Real Madrid og FC Barcelona. Han holder åbenbart ferie her på øen med sin kone og to børn og havde indvilget i at stille op til en fodboldkamp. Vi tog dog den anden bane, hvor Valdemar, Casper, Josh og Scott spillede til de alle mistede pusten. Vi så derfor kun slutningen af kampen, hvor Saviola tydeligvis var banens stjernespiller.
Fra fodbold til aftensmad, der i dag var mexicansk buffet. Vi var lidt skuffede over den italienske buffet forleden, der manglende pizza, men den mexicanske blev godkendt. Tilbage i villaen måtte Britt endnu engang lige køles af i poolen.
I morgen står den igen på vandleg. Vi håber derfor på masser af skyer på himlen, da Valdemars ben i dag er blevet endnu rødere. Han bliver ellers smurt ind i vandfast faktor 50 konstant.
Siyam World Maldives, Dhigurah, kl. 22.00, fredag den 8. juli 2022
Selvom vi har været her på øen mere end fire dage, er der dele af øen, som vi stadig ikke har set. Britt var fast besluttet på, at vi i dag skulle besøge et af disse steder, nemlig hestestalden, og det betød, at vi skulle tidligt afsted. Om morgenen er stalden nemlig kun åben fra kl. 6 til 8. Vi startede med at tage ”bussen” til morgenmadsrestauranten, Barabaruu, hvor vi stillede vores ting. Derefter gik vi det sidste stykke til stalden. Der var masser af geder og tre heste i staldene. Vi mødte den sidste hest på vores vej tilbage til morgenmaden, da den med rytter kom galopperende forbi os på stien. En medarbejder på elscooter kørte foran og advarede gående om, at der kom en hest. Der var dog ikke rigtigt andre end os på stien på den del af øen så tidligt som morgenen.
Efter morgenmaden gik vi til stranden og gjorde os klar til at snorkle. Valdemar og Britt var ikke så gode venner med svømmefødderne, så det blev uden denne gang. Det gik dog alligevel helt fint med at svømme lidt ud fra stranden. Der var intet flot rev (så langt var vi ikke ude), men vi fik set en masse farvestrålende fisk – bl.a. Dori – om end det var på en farveløs bund. Svømmeturen tilbage til stranden var hård, og Valdemar var helt smadret bagefter. Derfor gjorde det ikke noget, at Josh ikke kunne nå frem til den planlagte aftale på forhindringsbanen kl. 10. Vi slappede lidt på stranden og tog så tilbage til vores villa, hvor pool og rutchebane blev benyttet. Lige før middag begav vi os til en af resortets poolbarer, og netop, som vi havde fået serveret vores milkshakes, begyndte det at regne, så vi måtte rykke indenfor. Vi kom derfor heller ikke helt tørskoede til vores frokostreservation på den spanske restaurant.
Britt bestilte traditionel seafood-paella. De havde bare glemt at skrive på menukortet, at portionen var til to personer, så der var rigeligt med mad. Casper bestilte beef stew, men fik i stedet en vegetarret med aubergine. Det var en ommer! Til dessert ville Valdemar gerne have brownie (igen igen), men med mangois i stedet for vaniljeis. Det blev til en brownie med vaniljeis + et glas med mangois. Så Valdemar fik rigeligt at spise, selvom han havde levnet en hel af sin hovedret, hvor kun fisken og ikke tilbehøret faldt i hans smag.
Det regnede stadig, da vi efter frokosten skulle tilbage til villaen, og vi nåede at blive gennemblødte, selvom vi tog en ”bus”. Vi nåede at skifte til badetøj (inkl. lange bukser for at skåne benene mod mere sol) og så tilbage til stranden med vandsport. Efter igen at have stået fascineret og kigget på de mange babyhajer (7 – 8 styks), mødtes vi med Josh og hans forældre. Mens Britt tog en tur i kano (eller er det en kajak?), tog alle andre en tur på den flydende forhindringsbane.
Efter forhindringsbanen ville Josh og Valdemar gerne prøve en tur i kano sammen, så Britt og Joshs forældre var med ude for at sikre sig, at de klarede det i bølgerne. De var lige en enkelt gang inde at kysse et stendige, men klarede det ellers forbavsende godt.
Vi nåede ikke tilbage til villaen for at skifte til tørt tøj, men tog i stedet på ’sunset dolphin cruise’ i vores våde badetøj. Men helt ærligt, her er så varmt, at det ikke gør den store forskel at gå rundt i vådt tøj.
Båden til cruiset var totalt overbooket, og vi blev derfor i første omgang henvist til en mindre speedbåd som supplement. Vi insisterede dog på at komme med den store båd og fik også klemt os ned at sidde et sted (en lun omgang, da det var oven på motorrummet). Andre gæster blev ’forvist’ til bådens tag, mens de sidste måtte sidde på stole, der blev lånt fra molen.
Der var en del bølgegang, men for en gangs skyld blev hverken Valdemar eller Casper søsyge – og vi fik også set delfiner. De små mørke delfiner var dog svære at se i de mørke bølger, men enkelte gange kom nogle fra den enorme flok dog helt op ad vandet.
Tilbage på land var der lige tid til endnu et tøjskifte i villaen inden aftensmaden i Wahoo – den lækre grillrestaurant tæt på vores villa. Også i dag var Britt den eneste, der spiste forret, men reje- og kokos-ceviche måtte bare smages. Britt var lidt skuffet over den manglende kokossmag, men det smagte dejligt alligevel. Også her havde de problemer med Valdemars dessert, så i stedet for citron-marengs-tærte med citronis, fik Valdemar citron-marengs-tærte med vaniljeis – og så en portion citronis ved siden af. Altså igen to portioner dessert.
Det har været en hård dag med masser af udendørsaktiviteter, og både Valdemar og Casper sover for længst…
Siyam World Maldives, Dhigurah, kl. 21.15, lørdag den 9. juli 2022
Også i dag var vi tidligt oppe og afsted til morgenmadsbuffeten. Efter morgenmaden gik vi en tur rundt på øen, mens solen bagte fra en himmel med alt for få skyer. Det gav dog nogle flotte billeder.
Det var så varmt, at vi tog hjem og kølede af i vores egen pool. Sidst på formiddagen begav vi også til Together – en af resortets mange pools. Vi havde lige fået vores milkshakes, da det blæste kraftigt op. Så gjaldt det om at komme i læ, inden regnen kom få minutter efter.
Da regnen havde stilnet lidt af, gik vi videre til poolen ved Jungali, hvor vi ville spise frokost. Alle borde under halvtagene var optaget, så vi sad under en parasol, der kun delvist gav læ for den nu lette regn og efterfølgende for den stærke sol. Indtil det holdt helt op med at regne, legede Britt og Valdemar i poolen. Da vi var færdige med at spise frokost, kom Josh og hans forældre, og så blev vi nødt til at blive lidt længere, da Valdemar hyggede sig gevaldigt. Vi havde ellers besluttet at søge skygge, når solen var værst for ikke at slutte ferien med en rigtig solskoldning.
Da vi kom tilbage til villaen midt på eftermiddagen, var housekeeping i gang. Vi ventede derfor siddende i skyggen på kanten af vores pool, inden vi kunne komme helt ind i skygge.
I anledning af Eid var der lidt ekstra underholdning sidst på eftermiddagen. Der var en slags ’skuespil’ ved Together, hvorefter deltagere og tilskuere skulle gå til den anden side af øen til nogle konkurrencer. Netop som vi gik fra poolen, kom endnu en kraftig skylle, og vi søgte derfor ly i sportsbaren med 10 minutters airhockey, inden vi fortsatte. På stranden på den anden side var flere sjove konkurrencer, hvor vi dog nøjedes med at kigge på – Valdemar siddende i vandet. Selvom Valdemar ikke deltog, fik han – noget mod hans vilje – også en medalje om halsen bagefter.
Igen tilbage i villaen var der lige tid til et bad inden vores middagsaftale på den indiske restaurant, Kurry Leaf. Det var utrolig lækker mad – ledsaget af vores sædvanlige rosévin til hovedretten og muscatvin til desserten.
I håb om at se nogle større hajer tog vi ”bussen” til den anden side af øen og gik ud på en af molerne, hvor der er lys på vandet. Vi så ingen hajer, men mange store fisk og et par små delfiner. Vi er nu tilbage i villaen til vores sidste nat. Vi har lige fået at vide, at vi skal med vandflyveren allerede kl. 14 i morgen. Dette giver os desværre 8 timers ventetid i lufthavnen i Male. Vi kan derfor allerede nu forudsige, at det bliver en ulidelig lang tur hjem. Vandflyveren flyver ikke efter solnedgang, og da der på denne årstid ofte opleves forsinkelser på grund af vejret, er sidste planlagte afgang kl. 15 – og vi fik så plads på den måske næstsidste planlagte afgang.
Istanbul International Airport, Istanbul, kl. 6.15, mandag den 11. juli 2022
Da vi sent på aftenen i forgårs for sidste gang tog et dyp i villaens pool, var det første gang, at vandet og vinden føltes koldt. I løbet af natten blæste det voldsomt og regnede kraftigt, og da vi forlod villaen om morgenen, var det også i let regnvejr.
Vi havde rigeligt at slæbe på. Udover vores håndbagage-rygsække havde vi også svømmefødder og snorkeludstyr, der skulle afleveres til resortets dykkercenter, samt vores store donut-badering, der skulle afleveres hos Josh. Den skulle ikke med hjem.
Valdemar og Britt steg af ”bussen” ved morgenmadsrestauranten, mens Casper fortsatte til dykkercenteret. Lidt over otte var vi alle klar til sidste overdådige morgenmadsbuffet. Igen igen skulle Valdemar bare have pandekager med Nutella.
Vi havde iklædt os vores badetøj under tøjet, så efter at have stillet baderingen foran Joshs villa (de sover længe) og checket ud i receptionen (og nægtet at betale for spa-behandlinger, som vi ikke har fået), var vi hurtigt på stranden og klar til vandet. Alle iført svømmeveste valgte Valdemar og Casper endnu en omgang på den store flydende forhindringsbane, mens Britt i en kano padlede frem og tilbage i lagunen ved siden af. Både Casper og Valdemar var modige og prøvede udspring og “hoppepuden”.
Fra stranden tog vi til Jungali – poolen i ’junglen’ midt på øen. En enkelt drink i poolbaren og så ellers bare lege i vandet. I sportsbaren kunne vi heldigvis tage et bad og få skyllet havvand og poolvand af kroppen, inden vi iførte os vores endelige rejsetøj. I sportsbaren kom Josh og hans forældre, så Valdemar nåede lige et sidste spil bordtennis med Josh, inden det var tid til at sige farvel. Deres plan var egentlig at spille PS, men endnu engang fik de at vide, at PS-rummet var lukket, da en tryllekunstner øvede deroppe. Han må blive rigtig god, den trykkekunstner, da han nu i flere dage har været årsag til, at drengene ikke har haft mulighed for at spille sammen. Valdemar og Josh har nu haft rigeligt andet at lave, så det har ikke gjort så meget, synes vi forældre i hvert fald.
Frokostbuffetten åbnede en halv time senere, end vi troede, så vi havde kun 25 minutter til at spise for at kunne nå at være klar i receptionen til afgang. Netop som vi nåede receptionen, fik vi at vide, at der alligevel ikke var endelig afgangstid på vores vandflyver. Vi nåede derfor både en milkshake i Together og et spil bordtennis i sportsbanen, inden vi til sidst tog til vandflyverens afgangslounge ved vandet. Med mere end en times forsinkelse kom vi endelig afsted med vandflyveren. Det var lidt skyet under flyveturen, men denne gang oplevede vi heldigvis ingen regn eller storm som på udturen. Valdemar sov det meste af turen.
Syv timer skulle vi slå ihjel i Male lufthavn, der virkelig ikke hører til de mest spændende. Burger King udleverede koder til ½ times wifi, og da vi ikke kunne komme på lufthavnens wifi, endte vi med at sidde et par timer i foodcourten og spise burgere og efterfølgende is fra Dairy Queen. Tre timer før afgang kunne vi endelig tjekke ind. Det tog en time at komme igennem kø til først check in, bagageaflevering, immigration og sikkerhedstjek.
Lufthavnen indeholdt en stor souvenirbutik, hvor Valdemar købte feriens anden bamse, og en tax free-butik, der nogle steder var lidt halvtom. Men der var faktisk flere caféer og lignende end forventet.
Efter lange 7 ½ timers flyvning – hvor Valdemar sov igen på stort set hele turen – er vi nu nået til Istanbul. Der er 1 ½ time til de sidste tre timers flyvning hjem…
