Madagaskars historie
Indtil for 2000 år siden boede der ikke mennesker på øen, så siden øen for ca. 165 millioner år siden løsrev sig fra Afrika, fik dyrelivet mulighed for at udvikle sig. I dag lever 5 % af verdens dyre- og plantearter på Madagaskar, og 80 % af disse arter findes ikke andre steder i verden. De første mennesker, der kom til øen, var fra Malaysia, og arabiske handelsstationer blev oprettet. Først i år 1500 opdagede europæerne øen, da portugiseren Diego Diaz og hans skib var kommet på afveje på vej til Indien. I de næste et par hundrede år var det mest europæiske pirater, der havde base på øen, ligesom franske handelskolonier blev grundlagt. I en årrække var landet under stærk britisk indflydelse, men i 1885 blev øen fransk protektorat. Først i 1960 opnåede øen fuldstændig selvstændighed. Der har i 2009 været mange politiske uroligheder på øen på grund af utilfredshed med landets præsident, Ravalomanana. Præsidenten trådte tilbage 17. marts 2009, og en overgangsregering blev indsat. Mere end 200 mennesker blev i februar 2009 dræbt i demonstrationer i hovedstaden, og senest er flere bomber sprunget i byen i juni og juli samme år.

Areal og indbyggertal
Madagaskar, der er verdens fjerdestørste ø, har et areal på 587.040 km2 og er dermed næsten 14 gange så stort som Danmark. Landet har et indbyggertal på ca. 20 millioner, hvoraf ca. 1,7 million bor i selve hovedstaden, Antananarivo – også kaldet Tana.

Antananarivo
Antananarivo – eller også blot kaldet Tana – er Madagaskars hovedstad. Allerede før koloniseringen, var Tana en større by – grundlagt i 1625 af Kong Andrianjaka. I 1793 blev byen gjort til hovedstad, og i dag bor omkring 1,7 mennesker i byen og forstæderne.

Byen byder ikke på mange seværdigheder, så det er ikke for hovedstadens skyld, at man skal besøge Madagaskar. Men helt at springe byen over, som mange gør, vil dog være ærgerligt.

Siden starten af 2009 har byen været præget af politiske uroligheder og demonstrationer, og omkring 200 er blevet dræbt i kampe mellem militæret og demonstranter. Dette er årsagen til, at de fleste landes rejsevejledninger frarådede rejser til Madagaskar (det danske udenrigsministerium laver ikke rejsevejledninger for Madagaskar) på tidspunktet for vores rejse. Under vores flere dage i hovedstaden oplevede vi ingen uroligheder eller andet, der kunne gøre os utrygge. En enkelt dag blev vi tilrådet at holde os fra området omkring stadion på grund af forventede demonstrationer. Så hvis man blot lytter til de lokale og ellers bruger sin sunde fornuft, var der ingen grund til at holde sig væk fra denne spændende ø på grund af den spændte politiske situation.

Andasibe & Antsirabe
Andasibe er en by knap 150 km. øst for Antananarivo. Ved byen finder man Andasibe-Mantadia National Park, der egentlig består af to parker – nemlig Analamazaotra Reserve (også kendt under navnet Perinet) samt Mantadia National Park. Med kun tre timers kørsel til Antananarivo oplever mange området på en endagstur, men området er klart værd at ofre et par dage på.

Madagaskars største lemur, indri’en lever ved Andasibe og ikke andre steder i verden. 10 andre lemurarter lever også i området. Med regn mere end 200 dage om året må området siges at være en rigtig regnskov, hvilket vi også fik oplevet. Vi fandt grænsen for, hvor meget vand vores regnjakker kunne holde ude!

Antsirabe, der ligger inde i landet ca. 170 km syd for hovedstaden, blev grundlagt i 1872 af norske missionærer, der faldt for det behagelige kølige klima kombineret med varme kilder.

Byen er Madagaskars hovedstad for pousse-pousse – disse små mandstrukne rickshaws, som er overalt i byen, og hvis førere konstant tilbyder en køretur, hvor end man går i byen. Derudover er Antsirabe hovedsædet for Madagaskars største bryggeri, Star Brewery, der brygger Three Horses, som ofte er eneste ølmærke på restauranter.

Men egentlige seværdige steder – udover det flotte Hôtel des Thermes – har byen ikke at byde på, og byen fungerer derfor mest som overnatningssted på rejsen over øen.

Ranomafana
Ranomafana er i dag hovedsageligt kendt for nationalparken af samme navn, men faktisk er det byens varme kilder, der har givet byens dens navn – Ranomafana betyder varmt vand. Det var netop de varme kilder, der fik indbyggere fra andre koloniserede steder på Madagaskar til at bosætte sig i området.  Ca. 10.000 mennesker bor i dag i byen.

I dag er der et udendørs svømmebassin ved kildens udspring. Der benyttes ikke klor eller andre rensemidler i bassinet, så det bliver hurtigt fyldt med alger. Hver tirsdag er bassinet dog lukket på grund af rengøring, så vil du have en dukkert, så kom om onsdagen, hvor der er frisk rent vand i.

I 1985 blev den gyldne bambuslemur opdaget i området, og dette var årsagen til, at Ranomafana National Park blev oprettet i 1991. Nationalparken og selve byen er klart et besøg værd, og vi var glade for, at vi havde flere overnatninger i Ranomafana, end der normalt indgår i de fleste Madagaskar-ture.

Isalo
Nationalparken lyder navnet Isalo, mens byen derved hedder Ranohira. Både byen og nationalparken ligger ved hovedvejen, så man kommer lige forbi, når man krydser øen i den sydlige del.

Isalo National Park blev etableret i 1999 og er i dag den mest besøgte på Madagaskar. Nationalparken er primært tør savanne og sandstensformationer, men i kløfterne mellem klipperne findes grønne oaser med palmer og naturlige swimmingpools.  For Bare-stammen er området helligt, og revnerne i klippevæggene bruges som begravelsessteder. I de lettilgængelige dele af parken ses midlertidige begravelsessteder, og et sted var en kiste fra en midlertidig begravelse endda blevet efterladt.

Der bliver varmt i parken, og på vandreturene kan der være langt mellem steder med skygge. En lille pool mellem klipperne er derfor et naturligt stop for besøgende i parken, så der kan blive lidt trængt. Vandet er iskoldt! Flere slags lemurer og mange fuglearter lever i området, men ikke mindst mange mærkelige insekter, gjorde besøget i parken til en stor oplevelse.

Ikke langt fra Isalo National Park ligger minebyen, Ilakaka. I starten af 1990’erne var der blot 40 indbyggere i byen, men i 1998 blev der fundet safirer i området. I dag har byen et indbyggertal på over 60.000, og kan uden at overdrive beskrives som Madagaskars svar på det vilde vesten – med hvad dertil hører af våben, penge og stridigheder omkring ædelstene. Vi havde håbet at kunne gøre holdt i byen, men blev kraftigt frarådet dette af sikkerhedsmæssige grunde, så som alle andre turister måtte vi nøjes med at se byen gennem bilens vinduer, da vi kørte igennem.

Ifaty
Blot 27 km. nord for den større by, Toliara, ligger Ifaty. De 27 km. er dog ud af en meget ujævn vej, hvorfor turen tager mindst en time at køre. Turen bør kun gennemføres af firhjulstrukne biler – eller zebutrukne vogne, som de lokale benytter.

Ifaty, der ligger ved Madagaskars største lagune, er en lille flække, som er kendt for sin flotte strand og dykkermuligheder. Langs stranden ligger hotellerne på stribe, og at dømme efter de nysgerrige blikke, som de lokale sendte os, er det sjældent, at turisterne i området forlader strandsiden. På stedet er ikke andet at lave end at slappe af – måske nyde en massage, som man jævnligt får tilbudt, når man ligger på hotellets strandstol. En lille skildpaddepark ligger i byen, og lidt længere væk finder man Reniala Nature Reserve med torneskov og baobabtræer. Vi besøgte dog ikke disse steder.

Morondava
På Madagaskars vestkyst ligger byen, Morondava, med ca. 40.000 indbyggere. Byen er hovedby for en af Madagaskars største stammer, Sakalava-stammen, og i området findes mange af stammens gravsteder. Tidligere var byen et almindeligt stop for sømænd, der sejlede igennem Mozambique-kanalen, mens i dag er området centrum for en fremgangsrig risproduktion.

Omkring 20 km. nord for Morondava ligger en af Madagaskars største turistattraktioner og uden tvivl det mest fotograferede sted, nemlig Avenue des Baobabs. Alléen med de imponerede baobab-træer er et must see, hvis man er på de kanter, og omkring solnedgang er stedet også godt besøgt.

Længere mod nord ligger Kirindy Reserve. Udover flere slags lemurer er området det sted på Madagaskar, hvor der er størst mulighed for at se øens største rovdyr, fossaen. Eneste overnatningsmulighed i Kirindy er desværre meget primitivt, men lige til at holde ud en enkelt nat.

Montagne d’Ambre & Ankarana
I det nordlige Madagaskar ved byen, Joffreville, ligger Montagne d’Ambre Nationalpark, der især er kendt for parkens vandfald og kratersøer. Området blev gjort til nationalpark i 1958. Det var her, at vi fik set flere helt fantastiske kamæleoner, mens det var lidt sparet med lemurer.

Lidt syd for Montagne d’Ambre ligger Ankarana Special Reserve. Reservatet, der blev oprettet tilbage i 1956, byder ligesom resten af Madagaskars nationalparker på spændende natur. Mest fremmedartet er tsingy’en, hvor de spidse klipper til tider gør vandreturen  til en teknisk krævende tur. Også store grotter med tusindvis af flagermus og vægge glimtende af kvartssten kan Ankarana byde på.

Nosy Be er besøgt af mange franske og italienske turister, der flyver direkte til denne nordligt beliggende ø. Fra byen, Ankify, der ikke ligger langs fra Akarana Special Reserve, sejler båden til Nosy Be. For dem af turisterne på Nosy Be, der ønsker at kombinere strandferien med naturoplevelser, er det derfor netop Montagne d’Ambre og Ankarana, som de besøger på 3 – 5 dages ture. Selvom parkerne har meget at byde på, er det netop forskelligheden i Madagaskars mange nationalparker, der samlet gør ferien til en unik oplevelse, hvorfor det er synd at nøjes med parkerne i nord.

Nosy Be
Nosy Be er en ø ud for Madagaskars nordvestlige kyst. Med sit areal på 312 km2 og et indbyggertal på små 40.000, kan Nosy Be godt betragtes som Madagaskars største turistressort, men med blot 26 km. på bredeste led, er det måske lidt misvisende, at Nosy Be faktisk betyder ’store ø’.

Allerede tilbage i 1649 prøvede englænderen Hunt at etablere en engelsk koloni på stedet, men sygdom og modstand fra de indfødte på øen forhindrede ham i det. Hovedbyen på øen, Hellville, blev omdøbt til dette, da øen kom under fransk protektorat i 1841 – opkaldt efter den franske Admiral Chretien de Hell.

Strandene på øen er lange og flotte, men vil man bade, skal man godt nok meget langt ud før, at vandet bliver dybt nok. Måske er det meget sigende, at den mest almindelige udflugttur på Nosy Be er en sejltur til øerne, Nosy Komba og Nosy Tanikely. Nosy Kombas største attraktion er de sorte lemurer, der dog er tamme lemurer, der holder til i en slags dyrepark. Selvom lemurerne lever frit uden indhegning, er det dog ikke det samme som at opleve vilde lemurer i nationalparkerne. Nosy Tanikely tilbyder snorkling – over et dødt koralrev. På selve Nosy Be er et besøg på destilleriet, der producerer Ylang-Ylang-essens fra blomsten af samme navn til parfume, obligatorisk, og på det lokale marked, er man ikke et øjeblik i tvivl om, hvad der også gror på øen – nemlig vanilje.

Øen er klar det mest turistede sted, som vi oplevede på vores ferie. Og der var ingen tvivl om, at de mange turister var med til at trække prisniveauet op. I forhold til andre steder, var restaurantpriser her næsten 50 % højere uden, at kvaliteten nødvendigvis var fulgt med. På grund af direkte fly dertil fra blandt andet Paris og Milano, er øen meget besøgt at franskmænd og italienere. Nosy Be virkede også lidt som Frankrigs svar på Thailand med hvad dertil hører af eksempelvis sexturisme – om end nok i noget mindre målestok.

Er man ikke til bare at slappe og lave ingenting, så brug ikke for mange af dine feriedage på Nosy Be, men brug tiden på selve Madagaskar med at udforske den fantastiske natur.