Sydamerikas historie
I slutningen af 1400-tallet udforskede italienerne Christoffer Columbus og Amerigo Vespucci kysterne af det centrale og sydlige Amerika efter betaling af den spanske konge. Snart efter ankom de første spaniere til det nye land og kort tid efter portugisere. Hurtigt opstod der konflikt mellem spanierne og portugisere om retten til de nye landområder. Konflikten løste de ved Tordesillas-kontrakten, der delte landet i mellem dem.

Allerede inden europæerne kom til Sydamerika boede der mellem fem og 50 millioner mennesker på kontinentet. Jagten på dem blev indledt, da europæerne ankom, og størstedelen af de oprindelige kulturer blev udryddet. Størstedelen af de oprindelige kulturer bukkede dog ikke under for europæernes våben, men derimod de sygdomme, som de bragte med sig. I dele af Amazonas-junglen lever dog stadig i dag stammer, der ikke har haft kontakt med omverdenen.

I dag tales der spansk i størstedelen af de sydamerikanske lande. Undtagelserne er Brasilien, hvor portugisisk er hovedsproget samt de mindre lande Fransk Guyana, Guyana samt Surinam i nord, hvor de officielle sprog er henholdsvis fransk, engelsk og hollandsk.

Areal og indbyggertal
Sydamerika har i alt ca. 320 millioner indbyggere fordelt i 13 lande samt på Falklandsøerne med et samlet areal på 17.830.000 kvadratkilometer. Til sammenligning har Danmark ca. 5,4 millioner indbyggere og et areal på 43.098 kvadratkilometer.

Rio de Janeiro – Brasilien
Med sine 8½ mio. km2 og ca. 186 mio. indbyggere er Brasilien langt det største land i Sydamerika – ja, faktisk udgør Brasilien halvdelen af Sydamerikas samlede areal, og landet er samtidig 200 gange større end Danmark. Bortset fra Chile og Ecuador har alle Sydamerikas lande grænser op til Brasilien.

Før portugiserne kom til Brasilien var landet befolket af jungleindianere, og i modsætning til andre dele af Sydamerika var der ikke tale om en højtstående kultur.

I 1501 gik Pedro Alvares Cabral i land på den brasilianske kyst og erklærede området for portugisisk. I 1532 blev den første portugisiske koloni grundlagt, og i 1538 begyndte portugiserne at indføre afrikanske slaver til at arbejde i sukkerplantagerne. Først i 1888 blev slaveriet ophævet.

De første portugisere kom til Guanabara-bugten i januar 1502. De troede, at der var tale om en flod, og deraf fik byen sig navn Rio de Janeiro – Januarfloden. I 1648 førte kun tre veje til Rio, men da der omkring århundredeskiftet blev fundet guld i Minas Gerais inde i landet ændrede Rio status. Byen var nemlig nærmeste havneby, og de store rigdomme blev derfor udskibet derfra. Derfor installerede de portugisiske skatte- og afgiftsmyndigheder sig i byen, og byen blev et handelscenter. Fra ca. 10.000 indbyggere i 1710 til 30.000 indbyggere 50 år senere. Salvador blev i 1549 gjort til koloniadministrationens hovedsæde, men i 1763 blev hovedstaden flyttet til Rio de Janeiro. I 1822 blev Brasilien erklæret selvstændigt og uafhængig af Portugal, og den brasilianske grundlov blev skrevet i 1824 – inspireret af den amerikanske forfatning. Rio er Brasiliens hovedstad frem til 1960, hvor Brasilia indvies som hovedstad.

Rio de Janeiro har ca. 12 mio. indbyggere i dag, hvilket gør byen til Brasiliens næststørste – kun overgået af São Paulo med dens næsten 17 mio. indbyggere.

Hvis nogen siger Rio de Janeiro, vil mange tænke på Copacabana-stranden, karneval, Sukkertoppen og den store Kristusfigur. I november kunne vi ikke se karneval, men ellers så vi selvfølgelig de andre klassiske seværdigheder på vores fire dage i Rio, ligesom vi tog os en dukkert fra Copacabana.

Pantanal – Brasilien
I det sydlige Brasilien mod grænsen til Bolivia ligger Pantanal. Pantanal er med sine 220.000 km2 fem gange større end Danmark, hvilket gør området til verdens største vådområde. Samtidig indeholder området nogen af de største kvægfarme i Latinamerika.

Området har et fantastisk dyreliv – i sær fugle og alligatorer findes i tusindvis. Faktisk bor der ca. 20 mio. alligatorer i Pantanal – flere end i hele Australien. Udover fugle og alligatorer kan man også være så heldig at se en tapir, en myresluger, et bæltedyr eller en jaguar, og vi var da også heldige at se flere af disse dyr under vores ophold i Pantanal.

Iguaçu – Brasilien
På grænsen mellem Brasilien, Argentina og Paraguay ligger verdens størstevandfald, Iguaçu. Faktisk består Iguaçu af op til 300 vandfald, der med fald på op til 80 meter strækker sig over næsten tre kilometer langs Iguaçu-floden.

Vandfaldene blev opdaget i 1541 af Alvar Nuñez Cabeza de Vaca, der gav dem navnet Santa Maria Falls. Senere fik vandfaldene navnet Iguaçu, der betyder ’storevande’ på guarani, som udover spansk er det officielle sprog i Paraguay. Selvfølgelig var Alvar de Vaca kun den første europæer, der opdagede vandfaldene, da området har været beboet i mere end 10.000 år.

Vandfaldene ligger i de to nationalparker, Iguazú National Park på den argentinske side og Iguaçu National Park på den brasilianske side af grænsen. Parkerne kom i henholdsvis 1984 og 1986 på UNESCO’s Verdensarvsliste (World Heritage Sites).

Tæt ved Iguaçu på grænsen mellem Paraguay og Brasilien på Parana-floden ligger verdens største dæmning og hydroelektriske værk, Itaipu.

Allerede i 1960’erne begyndte drøftelserne om at bygge en dæmning på Parana-floden. I 1971 begyndte arbejdet, og i 1984 blev den første generator-enhed sat i gang med at producere el ved Itaipu. I dag er 20 enheder i gang, og tilsammen producerer de el nok til at forsyne ca. 25 % af Brasiliens elforbrug. I Kina er de dog i gang med at bygge et hydroelektrisk værk, der kommer til at overgå Itaipu, som dermed bliver verdens næststørste dæmning.

På vores rejse rundt i Sydamerika kom vi også til Iguaçu. På disse dage fik vi mulighed for at se de imponerende vandfald fra både den argentinske og den brasilianske side, ligesom vi besøgte den enorme dæmning, Itaipu.

Buenos Aires – Argentina
Med sit areal på mere end 2,7 mio. km2 er Argentina den næste største land i Sydamerika, verdens 8. største land og mere end 60 gange større end Danmark. Faktisk strækker landet strækker sig over 33 breddegrader og ligger dermed både i det tropiske og det polare klimabælte. På vores ferie regner vi da også med at opleve både hede og frost i Argentina på grund af den store afstand fra nord til syd.

I dele af Argentina er der fundet spor, der viser, at landet var beboet omkring 9.000 år f.kr. Buenos Aires blev grundlagt af spanierne i 1536 og fik oprindeligt navnet Nuestra Señora Santa María del Buen Aire, der betyder ‘Vor frue den hellige Maria af den gode vind’. Senere blev Buenos Aires centrum for smugleri uden om Panama og Lima, der var det spanske kongeriges hovedsæde i Sydamerika. På et tidspunkt lukkede det spanske hovedsæde ligefrem havnen i Buenos Aires for at sikre, at handlen og dermed beskatningen gik igennem Lima.

I 1810 blev der nedsat en selvstændig regering i Buenos Aires. Først i 1816 blev Argentina endeligt erklæret selvstændig, og i 1853 fik landet en forfatning efter amerikansk forbillede. I 1880 blev Buenos Aires Argentinas officielle hovedstad efter flere år med uklarhed om byens status som selvstændig eller ej.

Buenos Aires har i dag mere end 12 mio. indbyggere, og på vores rejse tilbragte vi fire dage i den argentinske hovedstad.

El Calafate – Argentina
El Calafate er en by med ca. 6.500 indbyggerne i det sydlige Argentina i den meget tyndtbefolkede region, Patagonien. Byen blev først grundlagt i 1913, da familien José slog sig ned og byggede en bar, et marked samt et overnatningssted for gennemrejsende.

Byen ligger ud til Argentinas største sø, Lago Argentino og er udgangspunktet for udflugter til Los Glaciares Nationalparken, der ligesom Iguazu vandfaldene, er erklæret kulturarv af UNESCO. Nord for El Calafate finder man Perito Moreno-gletscheren, der strækker sig 60 meter over vandoverfladen og 200 meter under vandet. Trods sine 5 km. i bredden er gletscheren ikke en af områdets største, men den bliver alligevel betegnet som en af de imponerende, da det er muligt at komme helt tæt på det enorme stykke is.

To overnatninger tilbragte vi i El Calafate med det formål at se den enorme Perito Moreno-gletscher helt tæt på.

Punta Arenas & Santiago – Chile
Med en længde på 4630 km. fra nord til syd, men kun ca. 180 km. i bredden i gennemsnit (godt 400 km. fra øst til vest på det bredeste sted), strækker Chile sig langs en stor del af Sydamerikas vestkyst med Stillehavet på den ene side og naturligt adskilt fra Argentina med Andesbjergene på den anden side. Arealmæssig er Chile ca. 17 gange så stor som Danmark, men har en befolkning på kun tre gange så mange som her. Af landets 16,3 millioner indbyggere bor ca. fem millioner af dem i hovedstaden Santiago. Hovedstaden blev grundlagt i 1541.

Fra at have været befolket af fiskere og jægere for 12.000 år siden, blev Chile efterfølgende befolket af højtudviklede indianer-kulturer – blandt andet inkaerne, der invaderede landet i 1400-tallet.

I 1520 satte den første europæer sine ben i landet, og fra 1541 til 1818 var landet under spansk styre. 16 år før Danmark – nemlig i 1833- fik landet sin egen grundlov. Chiles nok mest kendte leder, er Augusto Pinochet, der overtog magten efter et blodigt militærkup i 1973, hvor præsidentpaladset blev bombet og den daværende præsident, Salvador Allende, blev myrdet. Pinochet sad på magten indtil 1990. Siden da har landet udviklet sig til at have Sydamerikas mest stabile økonomi, og i år tiltrådte den socialistiske Michelle Bachelet som landets første og Sydamerikas anden kvindelige præsident (Gyana fik en kvindelig præsident i 1997).

På vores rejse i Sydamerika kom vi i Chile til verdens sydligste beliggende større by, Punta Arenas, for at opleve pingviner samt til hovedstaden, Santiago, hvorfra vi fik mulighed at komme til at opleve nogle af Sydamerikas højeste bjergtinder i Andesbjergene på grænsen mod Argentina.

Cuzco, Aguas Calientes & Machu Picchu – Peru
Peru har et areal på knap 1,2 mio km2, og et samlet indbyggertal på 27 mio., hvoraf flere end 8 mio. bor i hovedstaden Lima. I 1821 proklamerede landet sin uafhængighed, selvom det fortsat var under den spanske kongemagt. Først i 1826 overgav de spanske tropper sig. Inden da var Lima allerede hovedsæde for det spanske kongerige i Sydamerika.

Den mest imponerende kultur i Sydamerika var Inkariget, der opstod i det nuværende Peru omkring Cuzco-dalen ca. år 1400 f.kr. Cuzco betyder faktisk ‘navle’ på quechua-sproget, der stadig tales i Peru. Inkaerne mente nemlig, at Cuzco var centrum i deres univers. Riget bredte sig, og i år 1525 strakte riget sig over 4.000 km. fra det nordlige Ecuador til det centrale Chile. Inkariget blev i 1530´erne erobret af spanierne, der kom for at lede efter de mange rigdomme, som der efter sigende skulle være i riget. Det tog kun spanierne to år at erobre Inka-riget.

Nutidens Cuzco, der er bygget på fundamenterne fra Inkarigets bygninger, har ca. 200.000 indbyggerne.

Ca. fire timers kørsel fra Cuzco tæt ved byen Aguas Calientes ligger Machu Picchu, der er ruinerne af, hvad man mener, var et religiøst center i Inka-riget. I sær præcisionen, som bygningernes sten er udhugget og samlet med, imponerer stadig arkitekter den dag i dag. Hvad der skete med stedets indbyggere er stadig et mysterium, da stedet ikke er nævnt af nogen af de spanske historikere, der ellers har skrevet om Cuzco-området. En af teorierne går ud på, at en epidemi udryddede befolkningen, men mærkeligt nok har man kun fundet omkring 200 menneskeskeletter på stedet.

Både Cuzco og Machu Picchu besøgte vi på vores tur rundt i Syamerika.