Weflating Sant Antoni Market, Barcelona, kl. 20.30, lørdag den 8. april 2017
Allerede før kl. 4 i morges kørte vi afsted mod lufthavnen. Bilen blev parkeret, og vi tog metroen det sidste stykke. Trods kø kom vi hurtigt af med bagage, men ved sikkerhedskontrollen gav Britts halskæde lidt problemer. Den var ikke til at åbne, så der måtte en ekstra kropsvisitation til for at få lov at komme igennem.

Morgenmad, og så var vi klar til den ca. 2½ time langeflyvetur. Som altid får lyden af flyets motor, der accelererer ud af startbanen, Valdemar til at falde i søvn. Vi landede før tid, men det tog alligevel sin tid ved odd-size-bagage. Heldigvis var vores bookede chauffør tålmodig, og før kl. 11 nåede vi frem til lejligheden. Vi startede med en gåtur i området, hvor vi skulle bo, fik lidt at spise på en café, provianterede i et supermarked og kunne så få adgang til lejligheden.

Hurtigt var vi på gaden igen og travede igennem små, smalle stræder, hvor farvestrålende vasketøj hang over vores hoveder. På den lokale rambla mødte vi den store Botero-kat og tæt derved gik vi igennem den hyggelige have ved det gamle hospital. Da vi nåede den rigtige rambla, gik vi igennem La Boqueria-marked og vendte så tilbage til lejligheden. Det er en rigtig lækker, treværelses lejlighed, hvor moderne møbler blander sig med gamle døre med afskallet maling.

Vi fik pakket ud – selv Valdemar pakkede ud og lagde sit legetøj i en skuffe, og så slappede vi bare lidt i sofaen. Efter et par timer måtte vi ud at gå igen for ikke at falde i søvn. Ligesom tidligere på dagen blev der tid til et stop på en legeplads, hvor en ældre mand delte sit fladbrød med os, så vi også kunne fodre duerne – og en enlig grøn papegøje. Vi rundede havnen ved Columbus-pladsen og gik et stykke op af Ramblaen, inden vi gik efter et sted at spise aftensmad. Det spisested, som vi havde udset os, åbnede først for køkkenet kl. 20.30, så vi endte på en tapas-bar, hvor vi sad udenfor og spiste bl.a. skinke, pølse, ost og spansk omelet. Vi har lovet Valdemar, at der er is hver dag på ferien, så efter maden gik vi på is-jagt. Vi endte i et supermarked, der kun havde kasser med is, så nu har vi fryseren fyldt med is.

Valdemar er nu faldet i søvn på sit eget værelse, og vi går nok også til køjs om ikke så længe. Vi har trods alt været oppe i mange timer og travet mange kilometer.

Weflating Sant Antoni Market, Barcelona, kl. 20.00, søndag den 9. april 2017
Selvom lejligheden her ligger på 1. sal, har vi ikke været generet af støj fra gaden. Men da vi gik i seng og slukkede lyset, blev lejligheden oplyst af lyssignalet udenfor – skiftevis rødt og grønt, hvilket bambusrullegardinerne ikke kunne holde ude.

Vi spiste morgenmad og smurte nogle madder, inden vi begav os afsted. Eftersom meget er lukket her om søndagen, var dagens mål Montjuic. Det betød, at det gik op ad bakke! Vi nåede først Jardin Miramar, hvorfra der var en flot udsigt over byen. Valdemar var dog mere interesseret i et træ med lilla blomster. Efter at have konsulteret vores mange forskellige kort, fandt vi ud af, i hvilken retning vi skulle. Det gik videre op ad, indtil vi nåede det olympiske stadion. Vi stak hovederne indenfor på stadion, inden vi gik videre – først lidt ned ad bakke og så op igen. Casper sled godt med at skuffe klapvognen, men heldigvis var Valdemar frisk på at gå selv en del af tiden.

Til sidst nåede vi dagens mål: kirkegården Montjuic, som vi havde set fra taxien fra lufthavnen i går. I mange etager var gravsteder placeret i murerne. Vi gik rundt på kirkegården, men fornemmede, at vi alligevel kun bevægede os i et lille hjørne af den. Den er nemlig så enorm, at den har sin egen interne busrute med stoppesteder mange steder på kirkegården. Vi var meget imponerede!

Fra kirkegården gik vi tilbage til stadion og kabelbanen tæt derved. Vi tog kabelbanen op til Fort Montjuic, hvorfra der var udsigt over industrihavnen. Tæt ved fortet ved et flot springvand var en sæbeboble-kunster i gang med at lave kæmpe sæbebobler, mens Valdemar og adskillige andre børn løb rundt efter dem. Valdemar havde en fest! Fra sæbeboblerne gik vi videre ned tilbage til Jardin Miramar, hvor vi fandt en restaurant med udsigt over byen og vandet. Vi valgte dog et bord i skyggen uden så meget udsigt. Det var for varmt til at sidde i solen selv i korte ærmer.

Vi ventede i evigheder på vores mad og havde da rigelig tid til at konstatere, at stort set al maden kom fra frost. Selv deres paella kom fra frost, blev overhældt med kogende vand og så en tur i ovnen inden servering. Betjeningen virkede også noget uorganiseret, men priserne var sat efter den flotte udsigt. Valdemars nuggets smagte dog helt fint, ligesom Britts cæsar-salat, mens Caspers burger var lidt kedelig.

Næsten tilbage i gadeplan gjorde vi igen holdt på en legeplads, som vi også havde besøgt på turen op ad bjerget. Inden vi nåede tilbage til lejligheden, besøgte vi vores lokale supermarked, hvor vi også var to gange i går. Der købte vi bl.a. ind til aftensmad: pasta med pancetta og tomatsovs. Tilbage i lejligheden samlede Valdemar og Casper lidt Lego, og vi spiste alle en lille is. Derefter gik vi igen en lille tur. I går havde vi i et konditori tæt på set nogle flot pyntede småkager, men desværre var der lukket i dag. I en baggård lige ved siden af vores lejlighed besøgte vi en skøn legeplads, inden vi gik tilbage og lavede aftensmad. Endnu en lille is til Valdemar, mud cake lavet på 1 minut i mikroovnen til Britt og cappuccino lavet på pulver til Casper til dessert – forbavsende velsmagende.

Efter at have haft lidt netværksproblemer her i lejligheden, er vi nu online igen. Det har vi benyttet os af til at maile til vores læge for at få et godt råd. Valdemar har nemlig både i går og i dag havde røde, hævede, kløende ører, og her til aften er der kommet små blærer. Det er nok ikke ligefrem blevet bedre af, at vi har undervurderet solens styrke, så han i dag også har fået en del sol i ansigt og nakke. Vi husker solcreme i morgen!!

Weflating Sant Antoni Market, Barcelona, kl. 19.30, mandag den 10. april 2017
Med solcreme på ørerne var dagens første stop selvfølgelig en legeplads, inden vi krydsede Ramblaen – og besøgte endnu en legeplads. Vi gik ned til havnefronten og videre ud langs stranden ved Barcaloneta til den olympiske by. På vej tilbage til centrum kom vi forbi endnu en legeplads…

Vi havde satset på at shoppe lidt, men Maremagnum-centeret var lidt skuffende, så det blev kun til at kigge. Valdemar hyggede sig med at tage billeder i butikkerne af alt farvestrålende som eksempelvis blomstrede sko. Vi sad udenfor og spiste lidt tapas-retter til frokost ved havnen, inden vi gik tilbage til ramblaen. Valdemar var ikke helt vild med de levende statuer, men var til gengæld meget fascineret af en dame, der skrev navne med kunstnerisk skrift.

Ved Plaza Catalunya jagtede Valdemar sæbebobler sammen med en flok andre børn, til han til sidst var helt smurt ind i sæbevand. Vi fortsatte længere ud af på jagt efter Gaudi-bygninger. Vi fandt to, men en tredje opgav vi at finde. Den lå i hvert fald ikke der, hvor Google Maps påstod, at den skulle ligge. På turen kom vi også forbi mange andre smukke og fascinerede bygninger, som tog sig flot ud med den blå himmel som baggrund. Midt på eftermiddagen var det tid til et pit stop, hvor Valdemar nød en vaffelis. På La Boqueria -markedet købte vi diverse lækkerier til aftensmaden. Vi købte ikke mindre end tre slags tørret skinke – den dyreste til 1.700 kr. kiloet. Vi ville se, om den nu også smagte så meget bedre end den almindelige serrano. Valdemar fik lov at blande påskechokolader til desserten. Inden vi nåede tilbage til lejligheden, nåede vi at besøge yderligere to legepladser.

Aftensmaden var hurtigt lavet og smagte skønt – og den dyre skinke var mere smagfuld end den billige, men vi vil nok alligevel vælge en lidt billigere variant. Til vores overraskelse spiste Valdemar også løs af serrano-skinken.

Weflating Sant Antoni Market, Barcelona, kl. 21.00, tirsdag den 11. april 2017
I dag gav Valdemar os lov at sove næsten til klokken syv…

Vi havde booket billetter til Palau Güell – et af byens Gaudi-huse – så vi havde et klart mål fra morgenstunden. Selvfølgelig var vi i god tid, så vi nåede også en tur igennem La Boqueria-markedet, og her kl. 9.15 om morgenen var der lidt færre mennesker end, da vi var der i går eftermiddags. I går blandede vi lidt chokolade – i dag var det tørret frugt i alle afskygninger.

I Palau Güell kom vi ind som de første og havde faktisk stedet for os selv. Vi var mest interesserede i taget, men en småsur kustode ville ikke lade os gå direkte derop for at få det for os selv. Vi brugte minimum af tid på de andre rum og slap så forbi. På taget fik Valdemar et meltdown, så det var skønt, at vi var der helt alene. Fra taget var det ikke muligt at komme tilbage til resten af huset – turen var one way. Vi fik dog mulighed for at kigge på kælderen, inden vi igen var ude på gaden.

Vi gik videre gennem Barcelonas gader – blandt andet igennem det gotiske kvarter. Ved katedralen var køen for lang til, at vi gik derind. I stedet gik vi videre mod Triumfbuen. Da vi fandt et sted at spise frokost og tjekkede gps’en, kunne vi konstatere, at vi var gået lidt i den forkerte retning. Vi fandt dog Triumfbuen, hvor Valdemar igen fik mulighed for at jagte sæbebobler. Undervejs gennem byen var vi dog også kommet forbi flere legepladser, som Valdemar alle legede lidt på.

Da vi nåede den første legeplads i Parc de la Cituadella, var det dagens fjerde eller femte legeplads. Som Valdemar sagde: ”Der er mange legepladser i Barcelona!”. Da vi besøgte nr. 2 legeplads i Parc de lad Citaduella – dagens sjette legeplads – skulle der ikke meget overtalelse til at få Valdemar til at gå videre. ”Vi finder hurtigt en legeplads til”, konstaterede han helt korrekt. Inden vi forlod parken, sad vi og spiste en is. Eller rettere sagt: Valdemar spiste fem is. Han fik nemlig en pose med 5 mini-is, og selvom mængden i alt var mindre end eksempelvis en Magnum, mente han selv, at han var den heldigste i verden, da han havde fået hele fem is. Da vi kiggede ind på den store station, Estadio Franca, havde Valdemar igen sit kamera fremme. Han hygger sig virkelig med at tage billeder – nu af toge, men tidligere på dagen var det bl.a. graffiti og skraldespande. Valdemars billeder viser et alternativt billede af Barcelona.

Det var tid til aftensmad, da vi kom tilbage til område omkring vores lejlighed. Men omkring kl. 17.30 har alle spisesteder lukket – og åbnede først 1 – 2 timer senere. Efter en tur på legepladsen ved lejligheden (dagens 8. legeplads!!) og et hurtigt pit stop i lejligheden, gik vi til Sant Antonio-markedet (som pt. ligger i en trist grå hal, mens den smukke markedshal bliver renoveret) i håb om at kunne købe lidt tapas eller lignende med hjem. Men også der var alt stort set lukket, så vi valgte den nemme løsning: Burger King.

Tilbage i lejligheden var det tid til bad, inden Valdemar var ved at falde i søvn i sofaen foran fjernsynet. Madpakken til i morgen er allerede smurt, for vi skal meget tidligt afsted. Vi skal nemlig besøge Parc Güell og har booket billetter til kl. 8.30.

Weflating Sant Antoni Market, Barcelona, kl. 21.00, onsdag den 12. april 2017
I dag skulle vi tidligt afsted. Kl. 8.30 skulle vi nemlig være ved Parc Güell, som ligger lidt uden for centrum. Derfor tog vi – for første gang på ferien – offentlige transportmidler. Lige da vi kom op fra metrostationen var der selvfølgelig en legeplads. Heldigvis havde vi rigeligt med tid, så Valdemar kunne nå at lege på den, inden vi gik videre til parken.

I Parc Güell lukkes kun 400 personer ind i timen i den del, hvor de mest specielle af Gaudis værker er. På hovedtrappen i parken føltes det som mange mennesker, men ved den lange bænk var der rigeligt med plads. Imponerende park uden lige! Fra alle mosaikkerne gik vi videre i den resterende del af parken. Det blev en længere tur op og op, til vi i et fjernt hjørne endelig mødte en asfalteret vej (og en legeplads). Bygningerne lå så stejlt, at enkelte gader var forsynet med rulletrappe og elevator. Dagens 3. legeplads blev besøgt…

Ved dagens fjerde legeplads valgte vi at spise på en lille, meget lokal café, hvor den unge tjener fandt Google Translate frem på sin telefon for at kunne forstå vores bestilling. Vi har nu lært at sige ’sin heilo’ – og tjeneren har lært de engelske gloser for isterninger. Vi fortsatte turen ned mod centrum, og på vejen gik vi forbi det smukke, gamle hospital Santa de Creu. På turen kom vi også forbi Torre Agbar, og tæt derved gik vi igennem et stort overdækket loppemarked. En is-pause skulle vi selvfølgelig også have.

Omkring kl. 16 var vi tilbage i lejligheden – godt trætte. Tæt på lejligheden ligger en brewpub, som åbnede kl. 17.30, så der ville vi spise aftensmad. Først da vi var klar til at bestille fra de udleverede menukort fik vi at vide, at køkkenet først åbnede omkring kl. 19. Det er ikke nemt at være børnefamilie, der gerne vil spise tidligt…

Vi gik en kort tur i området, provianterede lidt i et supermarked – og gik selvfølgelig en tur på legepladsen (dagens 7.!). Da klokken blev 19, valgte vi dog ikke at gå tilbage til pubben. Kl. 19 åbnede nemlig også et spisested, som vi havde udset os forleden. Der havde de en masse små tapas: brød med forskellig topping. Vi valgte 8 stk. og fik dem som take away på et par paptallerkener med film omkring. Det havde de vist ikke prøvet tidligere på restauranten. Vi fik bl.a. friturestegt brie med honning, laks samt serrano med spejlæg. Virkelig lækkert! Vi skulle have købt nogle flere…

Weflating Sant Antoni Market, Barcelona, kl. 21.15, torsdag den 13. april 2017
Også i dag havde vi en tidlig aftale. Kl. 9.15 skulle vi nemlig være ved La Sagrada Familia, så vi tidligt ude af døren og afsted med metroen igen i dag.

Vi ankom naturligvis i god tid, så der var tid til, at Valdemar legede på legepladsen på pladsen overfor. Kirken er speciel udefra, men indefra er den virkelig smuk. Også Valdemar fandt den imponerende. Vi ledte efter insekter på dørene og kiggede på farverne i mosaikkerne indenfor. Derfor var det lidt af en katastrofe, at SD-kortet i kameraet var fyldt. Så måtte der slettes nogle gamle billeder for at gøre plads til nye. På den anden side af La Sagrada Familia var selvfølgelig også en legeplads, som skulle prøves, inden vi gik videre.

Næste stop var shoppingcenteret i Diagonal Mar – en del kilometer væk. En del af turen havde vi gået i går, men vi kom selvfølgelig også til nye dele af Barcelona – og til nye legepladser. Shoppingcenteret var lidt mere interessant end det ved havnen tæt på centrum, så vi fik købt lidt. Legetøj og tøj til Valdemar og nye Salomon-sko til både Valdemar og Britt. Til frokost fik vi stort set det samme som i går aftes: små stykker brød med forskellig topping. Igen rigtigt lækkert. Valdemar nåede to gange på centerets store legeplads, inden vi gik videre langs strandene. Der var faktisk rigtigt mange på stranden, der solbadede, spillede fodbold eller volleyball. Vi var også en tur helt nede ved vandkanten, men Valdemar fik dog ikke lov at soppe i det kolde vand.

Sidst på eftermiddagen holdt vi is-pause ved endnu en legeplads. Klokken blev omkring 17.30, førend vi endelig nåede Ramblaen, hvor feriens sidste indkøb blev gjort: en lilla FCB-fodboldtrøje til Valdemar. Alle vores indkøb blev sat i lejligheden, og frem til kl. 19 legede Valdemar for sidste gang på legepladsen i gården tæt ved lejligheden.

Aftensmaden blev på Barna Brew – den lille brewpub, som vi også besøgte i går. Både mad og øllen, der brygges i baglokalet, var rigtigt lækkert. En god måde at slutte ferien af på.

Valdemar sover nu, og bagagen er ved at være pakket. I morgen kl. 7.30 kommer en taxa og henter os, og så er det tid til at komme hjem efter en skøn påskeferie.