Dagbog – Fra Hong Kong til Singapore

Marco Polo Hong Kong Hotel, Hong Kong, kl. 19.30, mandag den 26. oktober 2015
Ferien startede tidligt i går morges. Overgang til vintertid gav os heldigvis en ekstra time at sove i. Valdemar havde hygget sig i S-tog og Metro (sidstnævnte for første gang), men smil blev erstattet med gråd, da hans juicebrik blev konfiskeret i lufthavnens sikkerhedskontrol. Selvom Valdemar havde drukket en del, kunne brikken jo indeholde mere end 100 ml. og måtte derfor ikke medbringes ind på den anden side.

Vi nåede morgenmad inden dagens første korte flyvetur til Stockholm. I Stockholm fik vi lidt frokost, inden den 10 timer lange flyvetur til Hong Kong. Valdemar tog et par lure, men hyggede sig ellers bare. Da flyet var ved at lande, klagede han lidt over ondt i maven, og da Casper tog med ham på armen på vej ud af flyet, kastede han op ud over Casper. Vores første stop blev derfor tøjskift (og let vask) på et toilet i lufthavnen. Vi havde skiftetøj til Valdemar, men Casper måtte nu nøjes med sin vindjakke (uden noget under).

Vi nåede ikke meget længere ind i lufthavnen, førend vi blev standset af en medarbejder. Valdemar skulle lige have taget temperatur (på panden) for at sikre, at han var frisk nok til at blive lukket ind i landet. Han slap igennem. Vi tænker, at det er standard for alle småbørn, men måske var det fordi, at han så lidt klatøjet ud? Vi tror i hvert fald ikke, at personalet i lufthavnen kendte til hans opkastning i flyet. Kufferterne var klar, da vi kom til bagagebåndet, så det tog ikke lang tid, før vi sad i en taxa mod centrum.

Vores hotelværelse var selvfølgelig ikke klar kl. 9, da vi ankom til hotellet. Vi var for trætte til de store udflugter og trængte alle til et bad – især Casper og Valdemar!! Derfor valgte vi at hænge ud i hotellets lobby og vente på vores værelse. Casper, der slet ikke havde fået sovet undervejs, blev siddende, mens Valdemar og Britt gik nogle små ture uden for hotellet. Hotellet ligger lige ned til vandet ved Star Ferry-terminalen, cruiseterminalen og ved et enormt shoppingcenter, så der var rigeligt at se på – også selvom butikkerne var lukkede. Underetagen i shoppingcenteret var kun børnetøjsbutikker fra kendte mærker: Gucci, Armani, Stella McCartney, Dior og lignende dyre mærker.

Kl. 11 var vores værelse klar. Et bad til os alle og så et par timer på øjet. Derefter var vi igen ude i området lige omkring hotellet. Vi gik en tur langs Tsim Sha Tsui-promenaden ved vandet og derefter tilbage i shoppingcenteret, hvor alle butikker nu havde åbent. Vi tilbragte mest tid i Toys’R’Us. Det blev tidlig aftensmad på et spisested, der reklamerede med havneudsigt. Det betød udsigt til en hvid ’væg’, da et stort cruiseskib lå lige udenfor. Desserten blev en flot yoghurtis med frugt. Efter at have shoppet lidt til morgenmaden i 7-Eleven, så vi cruiseskibet sejle, mens vi nød den flotte udsigt til Hong Kongs skyline på den anden side af vandet.

Tilbage på hotelværelset var Valdemar fuld af energi – utroligt nok eftersom han stort set har sprunget en nats søvn over. Da han først lagde hovedet på puden, gik der dog ikke mange sekunder, førend han sov. Selvom klokken ikke engang er otte, varer det nok heller ikke længe, før vi lægger os til at sove.

Marco Polo Hong Kong Hotel, Hong Kong, kl. 22.15, tirsdag den 27. oktober 2015
Mens Valdemar sov hurtigt, havde vi andre svært ved at falde i søvn. Og i løbet af natten var Britt vågen i længere tid. Syv timers tidsforskel er ikke så nemt at vænne sig til. Det lykkedes os dog alle at sove til klokken otte, og så var vi friske til at udforske Hong Kong.

Vi bevægede os fortsat kun i bydelen, hvor vores hotel ligger. Vi så bl.a. det flotte Herritage 1881 (Søpolitiets tidligere hovedkvarter), inden vi besøgte en nærliggende, stor legeplads. Vi havde den for os selv i måske et kvarter – og så kom en større gruppe af udviklingshæmmende børn. Da Valdemar (og os andre) havde moslet rundt i 1 ½ times tid, kom Valdemar igen i bærestolen, og vi begav os ud ad Nathan Road med kurs mod ”guldfiskegaden”. Vi var bl.a. lige inde og vende i St. Andrews-kirken. Valdemar var helt klar til en middagslur, men kunne ikke finde ro i bærestolen. Vi besluttede derfor at ændre planerne og vendte næsen mod hotellet. Frokost blev derfor i stedet lidt McD-mad på værelset, inden vi alle tog en slapper.

Hen på eftermiddagen begav vi os afsted igen – denne gang med Valdemar i klapvognen. På vejen besøgte vi Tin Hau-templet med dets enorme røgelsespinde i loftet. Sidst på eftermiddagen nåede vi Mong Kok-kvarteret, hvor dyrehandlere og akvariebutikker ligger på stribe. Det var ikke sjovt at se de mange små hundehvalpe og kattekillinger i glasbure, men godt at se, at kaniner og hamstre havde fine forhold. Imponerende var det at se udvalget af akvariefisk i alle størrelser, former og farver. Valdemar hyggede sig med at kigge på alle dyrene – herunder også frøer, søstjerner og skildpadder. Det var blevet mørkt, da vi endelig forlod gaden. På vej tilbage gik vi igennem Ladies Market, hvor vi faktisk fik købt lidt souvenirs.

Aftensmaden blev i dag lidt mere kinesisk end i går. Casper var desværre ikke helt heldig med sin svinekød i sur-sød-sovs. Det meste af kødet var ben og fedt, men portionen var stor, så Casper blev mæt trods det meste blev skåret fra. Valdemar ville ikke have noget, men til sidst fik vi nogle medbragte cherrytomater i ham.

Da vi gik tilbage mod hotellet, faldt Valdemar i søvn i klapvognen. Dermed gik han glip af lysshowet fra bygningerne på den anden side af vandet, som vi nød sammen med hundrede af andre. Valdemar vågnede dog lige inden, at vi nåede hotellet – og efter lidt yoghurt på hotelværelset, var han frisk igen. Han har nu ligget vågen i mere end en time og virker ikke til at ville falde i søvn igen. Det var måske lidt for godt til at være sandt, at Valdemar havde flyttet sin døgnrytme syv timer på blot 1½ døgn…?

Marco Polo Hong Kong Hotel, Hong Kong, kl. 21.00, onsdag den 28. oktober 2015
Efter en god nats søvn tog vi i morges Star Ferry over på den anden side af vandet til Hong Kong Island. På gangbroer i første sals højde gik vi rundt i finanskvarteret. Ikke til at se, at vi var i Hong kong – kunne lige så godt have været Manhattan. Vi provianterede lidt i et supermarked ved Ifc Mall. Næsten 20 kr. for en pære og godt 40 kr. for lidt blandet, skåret frugt. Ja, frugt er dyrt her ligesom så meget andet. Vi droppede at købe flere cherrytomater: næsten 45 kr. for en lille bakke!

På tagterrassen fik vi lidt sen morgenmad. Valdemar, der havde spist havregryn på hotellet, fik et anderledes pølsehorn: en frankfurter-tortilla – og så en masse frugt. Da det til sidst lykkedes os at finde stedet, hvor vi kunne op og nyde udsigten fra Ifc Two, fandt vi ud af, at de krævede at se billedid, hvilket vi ikke havde med.

Efterfølgende fandt vi den imponerende HSBC-bygning og derefter Bank of China, der arkitektonisk også var rigtig flot. For Valdemars skyld tog vi en dobbeltdækkersporvogn et stykke af vejen til næste stop. Bydelen, Sheung Wan, ligger på en stejl bakke, så klapvognen måtte bæres op af en del trapper, inden vi nåede målet: Ma Mon-templet. Lige overfor lå en lille legeplads, som vi selvfølgelig ikke kunne springe over. Efter en tur i templet var vi tilbage på legepladsen, inden vi begav os ned mod vandet igen. Rulletrapperne, der skulle gøres turen op og ned ad de stejle veje nemmere, krævede en del trapper at komme op til, så det droppede vi. Valdemar nåede en kort lur i klapvognen og vågnede, mens vi sejlede med Star Ferry tilbage til Kowloon.

Vi holdt kagepause på hotelværelset (grøn melon-roulade til Valdemar), inden vi gik en tur til Kowloon Park. En tur gennem parken og så en times tid på legepladsen sidst på eftermiddagen. Til aftensmaden valgte vi restaurantkæden, Din Tai Fung, der faktisk har en Michelin-stjerne – primært for deres dumpligs med svinekød. Vi spiste dumplings, nudler og forårsruller. Lækkert!

I modsætning til i går, faldt Valdemar i dag hurtigt i søvn. Og det gør vi nok også snart…

Marco Polo Hong Kong Hotel, Hong Kong, kl. 21.15, torsdag den 29. oktober 2015
Igen i dag sov vi længe (til efter kl. 8), og klokken var over 10, førend vi var på gaden. Butikkerne åbnede dog først kl. 11, så vi kunne ikke shoppe som planlagt. Vi provianterede i supermarkedet og gik derfor i stedet til legepladsen, som vi også besøgte forleden.

Da Valdemar havde fået brændt en del krudt af, var han klar til klapvognen. Vi gik ud ad Nathan Road og kiggede på butikkerne, mens Valdemar tog en lur i klapvognen. Vi fik købt nogle ekstra shorts til Valdemar, da vi er ved at løbe tør for rene. Valdemar vågnende netop, som vi skulle til at sætte os ved et bord på en lækker café til frokost. Efter frokosten gik vi tilbage på hotellet, og Valdemar fik en lille tidlig fødselsdagsgave: en Lego-bil, som selvfølgelig blev samlet med det samme.

Sidst på eftermiddagen tog vi en tur i hotellets pool. Vandet var ikke så varmt som forventet, og poolen var ikke børnevenlig. Faktisk kunne vi kun bunde langs kanten i den ene ende og på dybt vand var det lidt svært at svømme med Valdemar. Hotellet havde en svømmevest, som han fik på – og så svømmende han afsted selv.

Inden aftensmaden nåede vi lidt mere shopping – denne gang lidt tøj til os alle tre. Aftensmaden blev indtaget sammen med utallige udgaver af Mr. Potato Head på Mr. Potato Head Cafe. Valdemar var begejstret for udseendet af sin mad, men spiste kun ”fødderne” og et ”øje”…

Det er nu endelig lykkedes os at få Valdemar til at sove i dobbeltsengen i mellem os.

Marco Polo Hong Kong Hotel, Hong Kong, kl. 20.45, fredag den 30. oktober 2015
I går aftes opdagede vi, at Britts pude (medbragt hjemmefra) var væk, så vi startede dagen med at efterlyse den i hotellets reception. Det er sikkert housekeeping, der har fået taget den med ved en fejl.

Med lidt brød fra en bager til morgenmad tog vi Star Ferry over til Hong Kong Island for at tage toget op til Victoria Peak – et udsigtspunkt i små 500 meters højde. Det var imponerende, som toget steg op ad den stejle bjergside. Trods dis (sikkert forurening) var det en fantastisk udsigt over Hong Kong. Frokosten indtog vi hos Bubba Gump med den samme flotte udsigt, inden vi igen tog toget ned.

Det er utroligt, som man i Hong Kong Central kan bevæge sig rundt på gangbroer i første sals højde – hævet over den tætte trafik med især dobbeltdækkerbusser og –sporvogne (her er et veludviklet net af offentlige transportmidler). Vi havde ikke gået langt, førend Valdemar faldt i søvn i klapvognen.

På vejen kom vi forbi HSBC og fandt ud af, at den flotte HSBC-bygning, som vi besøgte forleden dag, faktisk slet ikke var den, som vi havde læst om i vores Lonely Planet-guide. Vi besøgte den ”rigtige” HSBS-bygning blot for at konstatere, at den fra forleden faktisk var flottere.

I dag havde vi husket vores pas og mod fremvisning af billedid fik vi lov at komme op i Ifc Two. På 55. etage havde Hong Kong Monetary Authority var en udstilling om Hong Kongs mønter og sedler. Det var interessant nok, men det var nu for udsigtens skyld, at vi var kommet derop. Den kunne selvfølgelig ikke slå udsigten fra Victoria Peak, men var flot alligevel. Som vi nåede Star Ferry, vågnede Valdemar igen, så han også kunne nyde sejlturen tilbage.

Inden vi tog tilbage på hotelværelset, købte vi en yoghurt-is med halloween-pynt. Det var både flot og smagte godt. Tilbage på hotelværelset var der besked fra house keeping; de ville komme forbi vedrørende Britts pude. Det gik dog en time, førend der dukkede en op – blot for at fortælle, at de endnu ikke havde fundet puden.

Da vi forleden hentede frokost på McDonald’s, så vi, at man kunne kreere sin egen burger – altså på en skærm selv vælge bolle, salat, dressing – og alt det ekstra som eksempelvis grillede ananas eller bløde løg. Det måtte prøves! I modsætning til meget andet, er McDonald’s ret billigt her i Hong Kong, så selvom disse burgere kostede en del mere end de almindelige McD-menuer, var det stadig et billigt måltid. Og det var lækkert! Burgerne blev naturligvis serveret ved bordet på spækbrætter og med fritterne i små kurve som en lækker caféburger!

Fra McDonald’s fandt vi en Mumi-café i et nærliggende shoppingcenter. Okay, ikke særligt kinesisk, men sjovt. Og det er trods alt Valdemars 3 års fødselsdag i dag, så selvfølgelig skulle vi gå all in på desserten. Det var både sjovt og hyggeligt med en tårn med desserter, en ordentlig stak pandekager og en cheese cake formet som spøgelset. Den kunne også være formet som en Mumitrold, men eftersom Valdemar ikke kender Mumitroldene, valgte vi spøgelset. Det er trods alt også Halloween i morgen.

Kl. 20 stod vi klar ved promenaden for igen at se lysshowet fra byens skyline, og da det var slut, var det tilbage på hotelværelset. Vi vil nu lægge os til at sove her i Hong Kong for sidste gang. I morgen er der nemlig afgang på cruiset mod Singapore.

Legend of the Seas, Kai Tak Cruise Terminal, Hong Kong, kl. 22.00, lørdag den 31. oktober 2015
Vi sluttede dagen i går med at synge fødselsdagssang for Valdemar, inden han faldt i søvn. Kort tid efter ringede hotellets duty manager. De kunne ikke finde Britts pude, og som kompensation tilbød de os gratis morgenmad. Derfor startede vi dagen med hotellets store morgenmadsbuffet. Der var meget mærkeligt mad at vælge i mellem, men heldigvis også noget velsmagende. To gange morgenmad kostede godt 500 Hong Kong-dollars! Det var en ok kompensation for en 50 kr.-pude fra Jysk.

Formiddagen blev tilbragt på værelset med at pakke, og kort før kl. 12 tjekkede vi ud og tog en taxi til cruiseterminalen. Desværre lå vores skib ikke ved cruiseterminalen lige ved hotellet, men ved en anden terminal lidt fra centrum.

Da vi var kommet af med vores kufferter, spiste vi frokost på en café i terminalen. For en gangs skyld var der ægte kinesisk mad på menuen – bl.a. stegt gås. Det smagte lækkert, men var lidt besværligt at spise, når valget stod imellem spisepinde eller gaffel og ske. Vi kunne sikkert have fået knive, hvis vi havde spurgt, men vi forsøgte at klare os uden.

Da vi gik op for at tjekke ind på skibet, blev vi mødt en et hav af papirer, som vi skule udfylde: diverse sundhedspapirer til henholdsvis rederiet og de filippinske myndigheder samt almindelige indrejsepapirer til Taiwan. Risiko for Ebola og Mers bliver taget rimeligt alvorligt her, så vi var ikke helt ærlige. Valdemars ene opkastning forleden burde vist have været nævnt…

Da alle papirerne endelig var udfyldt, var det tid til at boarde skibet, Legend of the Seas. Som suite-passagerer fik vi lov at komme ombord først. Vores suite var dog først klar en times tid senere, så vi satte os op i caféen, hvor en stor frokostbuffet lokkede. Vi nøjedes dog med at smage lidt kage.

Endelig kunne vi komme i kahytten: en stor, lækker suite med hjørnesofa, lænestole, bardisk og et badeværelse med badekar og to håndvaske (hvorfor det så end er nødvendigt?!) – dobbelt størrelse af det på hotellet. Vi fik pakket ud og gik så en tur rundt på skibet – og på vores rundtur fik vi lige prøvet skibets minigolfbane. Vores adgangskort duede ikke til Concierge loungen, så efter at have booket en udflugt i Taiwan til på mandag, stod vi i kø til guest service. De kunne ikke få kortene til at virke, men forsikrede os om, at de stadig virkede til vores kahyt. Da vi kom tilbage til kahytten, kunne vi så konstatere, at dette ikke længere var tilfældet, og et besætningsmedlem, der heldigvis var i nærheden, måtte lukke os ind. I stedet for at give os ekstra adgang til Concierge Lounge, havde de åbenbart slettet vores adgang til suiten!

På vores rundtur var vi også forbi skibets børneklubber. Vi talte med en medarbejder, der fortalte, at vi desværre ikke måtte lege sammen med Valdemar der. Det var udelukkende drop-off-service – altså børnepasning uden forældre. Hun havde meget svært ved at forstå, at vi ikke ville efterlade Valdemar der, mens vi lavede noget andet. I deres dagpleje for mindre børn ville det være muligt for os at lege med Valdemar, når der ikke var børnepasning.

Aftensmaden indtog vi i buffetrestauranten under lidt mindre formelle former end i restauranten. Til frokost havde der været både pizza og hot dogs, så Valdemar blev dybt ulykkelig, da det ikke var på buffeten til aften. Med lidt overtalelse fik vi ham dog til at spise det næstbedste: pomfritter efterfulgt af frugtsalat.

Efter den obligatoriske redningsøvelse måtte vi igen at stå i kø for at få nye adgangskort for at kunne komme ind i vores suite. Mens vi spiste, havde personalet omdannet hjørnesofaen til en stor dobbeltseng, så Valdemar har nu rigeligt plads at sove på. Han flytter sig meget rundt i løbet af natten, så vi har stillet en lænestol op som sengehest.

Vi kan høre, at skibet er ved at gøre klar til at forlade Hong Kong, så når vi vågner i morgen, er vi på havet med kurs mod Taiwan.

Legend of the Seas, mellem Hong Kong og Taiwan, kl. 20.00, søndag den 1. november 2015
Som alle andre dage på ferien sov vi længe. Vi havde heller ingen planer, så det gjorde ikke noget.

Morgenmaden indtog vi i den fyldte morgenmadsrestaurant. Bagefter gik vi tilbage til suiten og legede med balloner. Kl. 10 var der i teatret et foredrag om de steder, hvor vi lægger til, og nogle af de udflugter, som skibet tilbyder. Derefter gik vi tilbage i suiten og legede med balloner igen.

Efter frokost i buffetrestauranten gik vi lidt rundt på skibet og kiggede og tog lige en soft ice hver, inden middagslur i suiten. Mens Britt og Valdemar tog en lur, gik Casper en tur på skibet. Senere gik Britt en tur rundt og tog lidt spiseligt med tilbage til suiten. Det blæste en del, så området omkring den udendørs pool var helt tomt. Ingen havde lyst til at ligge på solstolene eller tage en dukkert der – heller ikke os. Omkring den indendørs voksenpool var der dog fyldt. Vi håber på solskin en anden dag, så vi kan nyde en dukkert i poolen.

Sent på eftermiddagen havde Casper det lidt skidt. Skibet var kommet ud i rum sø, så måske var det lidt søsyge. Det endte i hvert fald med, at Valdemar og Britt gik alene op for at spise aftensmad i buffetrestauranten. Valdemar guffede løs af rejer og grøntsagsstænger, men der var selvfølgelig også plads til kage. Der blev også taget kage og frugt med tilbage til suiten – og utroligt nok havde Valdemar plads til mere. Britts rom-banan-suppe fik han også lov at smage en smule af…

I morgen bliver første gang på ferien, hvor vækkeuret er sat til at ringe. Vi skal nemlig tidligst i land på Taiwan og med på en tur til Taipei.

Legend of the Seas, mellem Taiwan og Filippinerne, kl. 20.30, mandag den 2. november 2015
I morges var vi for første gang på ferien oppe før kl. 8. Vi skulle nemlig tidligst afsted til Taipei – eller det troede vi… Mens vi sad og spiste morgenmad, annoncerede skibets kaptajn, at vi desværre ikke kunne komme i land på Taiwan. Bølgerne ved indsejlingen til havnen var for store, så i stedet satte skibet kurs mod vores næste stop; Manila på Filippinerne. Det betød, at hvad der skulle have været en dag i land i stedet blev en ekstra dag på havet. Møgærgerligt!!

Skibet gyngede en del, men som vi kom længere fra land, blev bølgerne heldigvis mindre. Formiddagen blev tilbragt med at lege – både i kahytten og andre steder på skibet. Vi var et smut forbi skibets dagpleje og låne en pose legetøj. Før frokost var Britt til foredrag om Royal Caribbeans historie. Frokosten blev endnu en gang indtaget i buffetrestauranten, hvor der er noget for enhver smag.

Det var godt overskyet, og på et tidspunkt regnede det også kraftigt, så Valdemar kunne hoppe i vandpytter på pooldækket. Det nederste dæk på skibet var spærret af udendørs på grund af vejret. Britt og Valdemar gik en tur på øverste dæk. Det gik meget fint med at gå den ene vej, men tilbage igen blev modvinden så kraftig, at det var svært at holde balancen.

Efter frokost tog vi op i dagplejen, hvor der var stillet legetøj frem til fri afbenyttelse. Vi havde stedet for os selv. Sent på eftermiddagen tog Britt til endnu et foredrag – denne gang om kunsthistorie – inden den igen stod på hygge i suiten.

Vi besluttede os for at spise aftensmad i a lacarte-restauranten. Som vi skulle til at bestille, faldt Valdemar simpelthen i søvn på skødet af Casper. Så Casper smuttede tilbage efter klapvognen, og med Valdemar sovende i klapvognen, kunne vi stille og roligt nyde vores aftensmad. Noget mere afslappende end i buffetrestauranten. Efter maden satte vi os i en café, spiste lidt is og hørte musikkens fra skibets orkester, inden vi tog tilbage til suiten. Valdemar sover stadig. Håber ikke, at han vågner alt for tidligt – bare fordi han faldt i søvn kl. 18 uden aftensmad.

Legend of the Seas, Manila, Filippinerne, kl. 20.45, tirsdag den 3. november 2015
I dag var endnu en dag på havet, hvor vi skulle finde på noget at bruge tiden på. Efter morgenmaden tog vi en tur i poolen og plaskede rundt der en time tid. I den dybe pool ved siden af øvede en lille gruppe af skibets personale sig i at svømme med redningsvest samt i at vende og kravle op i en oppustelig redningsbåd. Efter svømmeturen hørte vi et foredrag om nogle af de destinationer, som Royal Caribbean sejler til.

Allerede kl. 11 bad Valdemar om at komme til at sove, så i dag blev middagsluren før frokost. Da Valdemar vågnede, spiste vi frokost i buffetrestauranten som sædvanlig. I dag var der et tysk tema, så der var både bratwurst, sauerkraut og jägerschnitzel. Efter frokost tilbragte vi igen lidt tid i skibets dagpleje. Når de ikke passer børn, stiller de lidt legetøj frem, som alle kan få lov at lege med. Nyt legetøj hver dag. Vi syntes egentlig, at vi havde været skibet rundt flere gange, men alligevel lykkedes det os i dag at finde nogle steder, hvor vi slet ikke havde været.

Igen i dag tog vi i a la carte-restauranten for at spise aftensmad – og i dag var Valdemar vågen. Ved hjælp af lidt spil på mobilen, holdt han fint til, at vi spiste hovedret og dessert. Nogle australiere ved bordet ved siden af, var meget misundelige på Valdemars kyllingenuggets. Valdemar fik banansplit til dessert, hvilket vakte glæde. Mens vi spiste aftensmad, nåede skibet Manila Bay, hvor vi nu ligger for anker. Da vi ikke kom i land i Taiwan forleden, er vi kommet til Manila dagen før planlagt. Desværre er der først plads til skibet i havnen i morgen, så der blev ikke mulighed for en gåtur på land i dag. Efter tre dage til søs glæder vi os til landgang!

Legend of the Seas, mellem Manila og Boracay, Filippinerne, kl. 21.15, onsdag den 4. november 2015
Da vi vågnende i morges, havde skibet lagt til kaj i Manila, så kort tid efter morgenmaden gik vi i land. På kajen blev vi modtaget af dansere og musikere, der optrådte for alle os cruice-gæster. Vi så, at et par stod med en bykort over Manilia. De fortalte, at de havde fået det tæt ved landgangen, hvor det lokale turistbureau havde opstillet en bod. Britt gik derfor tilbage til skibet og fik et kort, så vi kunne finde rundt. Som vi skulle til at forlade havneområdet, kom vi i tanke om, at vi da have glemt de filippinske pesos, som vi havde vekslet til hjemmefra. Så måtte Casper en tur tilbage på skibet efter disse – og så var vi endelig klar til at gå på opdagelse i Manila.

Skibet lagde til kaj tæt ved den gamle bydel, Intramus, så der gik vi til. Der var mange flotte huse fra den gang, hvor Filippinerne var spansk koloni. Vi var inde og kigge i Manilas katedral, inden vi fandt et nærliggende shoppingcenter. For at komme ind i shoppingcenteret skulle vores taske scannes, og vi skulle igennem en metaldetektor. Britt blev endda også udsat for en let kropsvisitering. Metaldetektor og tjek af tasker skulle vi også igennem, da vi lidt efter skulle ind i boghandel i centeret. Højt sikkerhedsniveau! I centeret fik vi lidt at spise, inden vi gik tilbage til den gamle bydel.

Da vi tidligere på dagen kom til St. Augustin-kirken, var den lukket. Nu var kirken åben, så vi kunne komme ind. Dog var der messe, og så var der faktisk adgang forbudt for turister. Vi listede dog alligevel ind og så den flotte kirke.

Fra den gamle bydel gik vi igennem Rizal Park på vores tur tilbage til skibet. Vi orkede simpelthen ikke at trave mere rundt i byen, da det var for varmt. Temperaturen var over 30 grader, så vi nød, når der gik en sky for solen. Især Casper havde det hårdt, for han havde jo Valdemar i bærestolen på ryggen det meste af tiden. Valdemar ville rigtigt gerne gå selv, men vi turde simpelthen ikke at slippe ham løs i den gamle bydels smalle gader uden fortov og med rigelig trafik.

Tilbage på skibet rundede vi lige buffetrestauranten, inden vi tog en turen i poolen. I dag var poolens lidt halvkølige vand kun behageligt. Resten af eftermiddagen trissede vi bare rundt på skibet – bl.a. forbi soft ice-maskinen og en tur på minigolfbanen. En stor del af skibets personale er filippinere, og mange af dem havde besøg på af familien. Faktisk regnede rederiet med, at ikke mindre end 1.000 gæster ville komme ombord på skibet i løbet af vores dag i Manila – venner og familie til skibets personale.

Hele dagen igennem havde der været en mindre fest på kajen. To 40 mands orkestre spillede og dansede på skift. Da de sidste passagerer kom ombord, stod vi ved rælingen og nød musikken. Ja, Casper og Valdemar dansede endda lidt til musikken. Selv efter solen var gået ned, kunne vi høre de to orkestre helt indtil, at skibet lagde fra kaj.

Da buffetrestauranten åbnede kl. 18, hentede vi aftensmad til Valdemar, som han spiste i kahytten. Derfor kom han i nattøjet og så i klapvognen. Vi nåede ikke at køre langt, førend han sov. Kl. 20 gik vi i restauranten og nød to lækre retter, mens Valdemar sov i klapvognen ikke langt fra vores bord.

Legend of the Seas, mellem Boracay og Puerto Princesa, Filippinerne, kl. 20.45, torsdag den 5. november 2015
Kort tid efter morgenmaden kastede skibet anker ud for den lille filippinske ø, Boracay, og i skibets redningsbåde blev vi transporteret i land. Boracay er mest kendt for øens strande, så der var selvfølgelig badning på programmet.

Fra den lille havn valgte vi at gå de få kilometre, der var tiløens største strand, White Beach. Det så alt sammen meget fattigt ud, det, som vi passerede på vejen. Det mindede os en del om Madagaskar – meget primitivt. De primære transportmidler på øen er scootere, motorcykler med specielbyggede sidevogne og nogle minivarevogne, og uden fortove skulle vi passe godt på. Valdemar sad trygt i bærestolen på ryggen af Casper, og han fik som sædvanlig meget opmærksom og bemærkninger fra de lokale. Børn i bærestole er nok et meget sjældent syn her at dømme efter deres reaktioner.

Da vi nåede stranden, fandt vi en plet i skyggen, hvor vi slog os ned på vores håndklæde og tilbragte nogle timer. Vi skiftede til at gå i vandet med Valdemar – kun afbrudt af en frokostpause på et pizzeria lige ved stranden. Vandet var dejligt varmt, og der var langt ud til, hvor det begyndte at blive dybt. Valdemar hyggede sig gevaldigt i bølgerne.

I stedet for at gå tilbage til havnen, valgte vi at tage en af de lokale taxier. Taxierne på Boracay er motorcykler med en specielbyggede sidevogne, hvor der er plads til op til seks personer (hvis man er smalrøvet og sidder klemt!). Det var en oplevelse at prøve. Valdemar nåede lige at sige, at han syntes, at det var sjovt, inden han faldt i søvn på sædet ved siden af Casper. Det blev til 7 minutters powernap.

Tilbage på båden startede vi med et bad for at få vasket sand og saltvand af kroppen. Allerede der kunne vi begynde at fornemme, at vi nok havde været for nærige med solcremen.

Valdemar havde ikke spist frokost på stranden, så Casper var en tur i buffetrestauranten for at hente lidt mad til ham, inden vi slappede i suiten. Til aften gik Britt og Valdemar først lidt rundt på skibet og derefter en tur i buffetrestauranten for at fodre Valdemar. Med kun 7 minutters middagslur var Valdemar godt træt, så da han fik tilbuddet om at komme ned og slappe i klapvognen, sagde han straks ja, og vi nåede ikke at gå langt på skibets øverste dæk, førend han sov. Klapvognen stod fint ved vores bord i restauranten – og selv under hujen og klappen, da skibets tjenere sang, sov han som en sten.

Vi er nu tilbage i suiten. Caspers skuldre og ryg er helt røde og gør ondt – og Britt har også fået en pæn rød kulør trods brug af solcreme (faktor 15 var selvfølgelig for lidt!). Selv Valdemar har fået lidt farve på armene trods brug af faktor 50! Man skal ikke undervurdere solens kraft, når man befinder sig i og ved vandet.

Legend of the Seas, mellem Puerto Princesa, Filippinerne, og Kota Kinabalu, Malaysia, kl. 21.00, fredag den 6. november 2015
Det regnede kraftigt i morges, da skibet lagde til kaj, mens vi spiste morgenmad. Men regnen var stoppet, da vi en times tid senere gik i land i Puerto Princesa – cruisets sidste stop på Filippinerne.

Da vi forlad havneområdet, stod taxichauffører i hobetal for at tilbyde os taxiture eller byrundture. Det var ret belastende at blive spurgt om det samme 50 gange, som vi gik de første par hundrede meter væk. Ja, uanset, hvor vi befandt os i byen, stoppede de små motorcykler med sidevogn konstant og dyttende tilbød os deres service. Ligesom på Boracay virkede der meget fattigt og slumagtigt.

Vi startede med at besøge byens katedral, der faktisk var lyseblå både indvendig og udvendig. Meget flot, om end lidt tegnefilmsagtig med pastelfarven. Lige ved katedralen lå Plaza Cuartel – et lille park, som er et mindesmærke for de faldne i 2. verdenskrig. Derfra gik vi gennem byen ned til havnepromenaden. Der lå en masse små boder – stort set alle sammen lukkede, så det hele virkede lidt forladt at se på.

Vi tilbragte lidt tid i et supermarked. I legetøjsafdelingen købte vi en Lego-figur – eller rettere sagt en kinesisk kopi af Lego. Valdemar var lidt af en hystade og ville slet ikke have nogen figur. Vi valgte derfor en sømand. Der var faktisk også SWAT-team og andre figurer med heftige våben. Ikke helt Legos stil. Da vi efterfølgende gik rundt i madafdelingen for at købe lidt snacks og drikkevarer, fulgte en medarbejder efter os. Hver gang vi tog en vare, skulle hun nemlig skrive prisen på et mærkat og sætte det på varen, inden vi puttede den i kurven. Et par gange måtte hun endda ud bagi for at finde varens pris. Da vi kom hen til kassen, fandt vi ud af, hvorfor. Deres kasseapparater virkede ikke! De betød, at medarbejderne stod og lavede håndskrevne bonner (kuglepen på blankt A4-ark) med varens stregkodenr., navn, antal og pris – og efterfølgende lagde priserne sammen på en regnemaskine. Et par stykker i køen foran os ønskede en kvittering – og så måtte de jo skrive det hele ned en ekstra gang!

Selvom vi først skulle være tilbage på skibet kl. 16.30, var vi tilbage før kl. 12. Vi gad simpelthen ikke at rende mere rundt i byen. Vi kunne selvfølgelig godt have hyret en taxi og måske fundet noget interessant lidt længere væk, men orkede det ikke lige.

Efter frokost tog Valdemar og Britt en lur i kahytten, mens Casper så en film i skibets teater. Sent på eftermiddagen var det igen begyndt at regne kraftigt, og mens skibet lagde fra kaj, var Valdemar og Britt en tur i poolen i øsende regnvejr.

I aften var det formel night, hvilket betød jakkesæt og kjole, hvis vi ønskede at spise i restauranten. Den slags har vi altså ikke plads til i kufferterne, så vi valgte den uformelle buffetrestaurant, der også serverer lækker mad. Efter maden var vi lidt rundt på skibet, inden vi satte os i caféen og drak en cappuccino og en milk shake, mens vi lyttede til skibets band spille god musik.

I morgen kan vi tidligst komme i land kl. 10.30, så vi kan sagtens sove længe. Og godt for det, for Valdemar er stadig vågen. Han ligger og se tegnefilm i sin seng.

Legend of the Seas, Kota Kinabalu, Malaysia, kl. 21.00, lørdag den 7. november 2015
Da vi vågnede i morges, var vi endnu ikke nået i havn. Så efter morgenmaden havde vi god tid til at gå lidt rundt på skibet. Kl. 10.30 var det muligt at gå i land.

I går syntes vi ikke, at vi fik så meget ud af vores landgang. Så i dag havde vi besluttet at hyre en taxi til at køre os rundt i byen. Vi gik forbi de første 10 chauffører, der tilbød deres service – og afviste en enkelt, der ville have for høj en pris. Til sidst blev vi enige med en chauffør om en pris for tre timer – 130 ringgit. Vi kunne sikkert have forhandlet prisen endnu mere ned, men vi var faktisk godt tilfredse. Vi havde ikke kørt langt, før det var tydeligt at se, at der var meget flottere i Malaysia end i Filippinerne.

Først stop var byens moske. Vi var forberedte og havde begge lange bukser på – og Britt havde en langærmet trøje og et tørklæde med. Ad hver vores indgang fik vi lov at gå ind i den store bygning. Britt fik hjælp af en medarbejder til at sætte tørklædet ordentligt, så det dækkede håret mest muligt. I den store bedesal måtte vi dog nøjes med at kigge ind. Moskeen var flot udefra, men ret kedelig indvendig.

Fra moskeen kørte vi til Puh Toh Tze – et buddhistisk tempel – og derfra videre til et stort marked (Filipino), hvor vi gik gennem afdelingerne med henholdsvis fisk og fødevarer. Det er altid sjovt at være på markeder, hvor der sælges fødevarer, som vi aldrig har set eller hørt om. Vi købte nogle skiver gul vandmelon.

Efter markedet kørte vi til endnu en moske – nemlig den store statsmoske, der ligger lidt uden for centrum. Inden vi gik ind, spiste vi lidt vandmelon. En medarbejder kom hen og tog billeder af Valdemar, der sad og spiste melon på jorden.

Trods vores tækkelige påklædning skulle vi iføre os nogle dragter – en lyseblå til Casper og en lyserød til Britt. Moskeen var vist ikke vant til turister, så vi fik vores personlige guide, der fulgte os rundt og svarede på vores spørgsmål, ligesom han spurgte til os. Vi fik rigelig med positiv opmærksomhed, og da vi gik igen, hjalp en medarbejder endda Valdemar med at tage sine sandaler på. Igen var moskeen flot udefra, men kedelig indvendig.

Efter de mange kulturelle stop fik vi vores chauffør til at sætte os af ved et stort, nyt indkøbscenter. Første stop var en koreansk fastfoodkæde for at spise frokost. Vi prøvede et par af stedets specialiteter: koreansk pandekage med rejer og pizza med kylling, der skulle spise med ske. Pizzadejen var blød og sød som kage – og som dip dertil fik vi honning!

Valdemar var helt klar til en lur efter frokosten, og mens han sov i klapvognen, shoppede vi løs. Vi fik købt en masse trøjer til Valdemar til ganske få penge. Der var nemlig udsalg flere steder. Efter et par timers shopping tog vi en taxi tilbage til skibet. Mens vi havde shoppet, havde det regnet kraftigt. Det var nu fortsat overskyet, men varmen var stadig trykkende – om end ikke helt så slem som i morges.

Efter et bad var vi alle klar til at spise i restauranten. Da housekeeping ikke var helt færdige med at ordne vores suite (primært rede Valdemars seng), da vi var færdige med middagen, gik vi en tur rundt på skibet. Casper og Valdemar nåede endda lige en omgang minigolf, inden vi tilbage i suiten så skibet lægge fra kaj. I det fjerne kunne vi se nogle store lyn på den mørke himmel.

I morgen skal vi tidligt op, så vi kan få en masse ud af cruisets sidste stop inden Singapore: Brunei.

Legend of the Seas, mellem Muara, Brunei og Singapore, Singapore, kl. 20.00, søndag den 8. november 2015
I dag var vi tidligt oppe, så vi var klar til at gå i land, så snart det var muligt. Omkring kl. 8.30 havde skibet lagt til kaj og var blevet clearet af de lokale myndigheder.

Her i Brunei havde vi hjemmefra arrangeret en privat tur med en lokal turoperator, som stod klar på kajen for at hente os, da vi kom i land. Skibet lagde til i Muara – ca. 25 km. fra Bruneis hovedstad, Bendar Seri Begawan (også kaldet BSB). Allerede på køreturen mod hovedstaden var det tydeligt at se, at Brunei var et rigt land. Store, flotte huse lå side om side. Vores guide fortalte, at landet – hvor man ikke betaler indkomstskat – naturligvis var rigt på olie. Og en liter benzin koster da heller ikke mere end ca. 1,25 kr.

Dagens første stop var Kamper Ayer – en bydel, hvor alle huse er bygget på pæle i vandet. Med en lille båd sejlede vi ud til en familie, der var vant til at tage imod turister. Der fik vi serveret et udvalg af lokale specialister (diverse kager) og te. Valdemar havde svært ved at holde sig tilbage, da han så udvalget af søde sager. Der gik vi også lidt uden for huset for at se på de andre huse. Vi var i den gamle del af byen, så husene så noget forfaldne ud, men andre steder i Kamper Ayer så husene flotte ud. Bydelen har flere skoler, brandstation og politistation – alt sammen bygget på pæle i vandet.

Med vandtaxi tilbage til fastlandet og derfra videre til sultanens tidligere palæ – fra før oliefundenes tid. Vi kørte derefter til porten til sultanens nuværende palads. Det var ikke muligt at se selve palæet fra indgangen, men vores guide fortalte os, at det var i seks etager og havde ikke mindre end 1400 værelser! Fra vandet havde vi set paladsets store kuppel – naturligvis i ægte guld. Fra palæet kørte vi til den store moske, Jame’ Asr Hassanil Bolkiah. Modsat i Malaysia var moskeen her mindst lidt så slot indvendig som udvendig! Guld, store lysekroner og flotte udsmykninger overalt. Den var fascinerende! Desværre måtte vi ikke tage billeder indvendigt.

Inden frokost havde vi lidt ekstra tid. Vi bad guiden køre os til en legeplads, så Valdemar kunne hygge sig lidt. På turen tilbage til byen stoppede vi kort ved Sultan Omar Ali Saifuddin-moskeen, der i hvert fald udefra var lige så flot som den første moske. Frokosten blev indtaget på en restaurant ved vandet. Buffetrestauranten var fyldt, så vi fik i stedet lov at vælge frit fra menukortet og kunne så smage lidt lokalt.

Efter frokost var det tilbage på vandet – denne gang i en endnu mindre vandtaxi. Der var fuld fart på, så vi holdt godt fast, da båden dumpede hen over bølgerne fra andre vandtaxier. Vi havde ikke sejlet langt, førend Valdemar utroligt nok faldt i søvn. Vi sejlede ud ad en af byens mange floder, og et lille stykke derude af var vi heldige: et par næseaber sad i et træ tæt ved vandet. Aberne lever kun her på Borneo og kan være svære at se, men vores guide sagde, at det kølige vejr (kun 29 grader) gjorde, at de var mere fremme.

Igen fuld fart ned ad floden tilbage til byen. På grund af lavvande var det desværre ikke muligt at sejle helt tæt på Sultan Omar Ali Saifuddin-moskeen, der ellers også gør sig rigtigt flot fra vandsiden. På sejlturen kunne vi se taget fra sultanens palads og kunne der virkelig fornemme dets størrelse. Vi så også det nye palads, som sultanen var ved at få bygget – endnu større naturligvis. På køreturen tilbage til skibet kørte vi bl.a. forbi regeringsbygningen, der med sin koboltblå kuppel også godt kunne minde lidt om en moske.

Tilbage ombord gik der ikke lang tid, før vi var en tur i poolen. Fra suitens balkon så vi den flotteste himmel ved solnedgang, inden lidt leg i dagplejen og aftensmaden i restauranten. Klokken er ikke særligt mange, men vi er alle tre trætte og sover nok snart…

Legend of the Seas, mellem Muara, Brunei og Singapore, Singapore, kl. 21.15, mandag den 9. november 2015
Endnu en gang blev morgenmaden indtaget i buffetrestauranten. Valdemar har fået smag for fruit loops. Mon vi nogensinde får ham til at spise havregryn igen?!

I løbet af formiddagen gik Britt med til Captain’s Corner. Fire af skibets ledende medarbejdere – herunder den norske kaptajn – svarede på spørgsmål om alt fra motorens størrelse til hvad, der sker med alle madresterne, og om størrelsen (på skibet altså) betyder noget i forhold til, hvor meget prestige, der er i det for en kaptajn. Det var meget interessant og lærerigt. Imens hyggede Valdemar og Casper i suiten med at bygge hule.

Under hele cruiset har vi løbende fået diverse invitationer til receptioner m.m. – alle arrangementer særligt for suite-gæster. Vi har ikke benyttet os af nogle af fordelene ved at bo i en suite – indtil i dag. Vi havde nemlig fået en invitation til at komme på rundtur i skibets køkken, og den tog vi imod. Vi var hele køkkenets mange afdelinger igennem, mens de var i gang med frokosten. Valdemar var mest imponeret af rulletrappen mellem køkkenets to etager.

Efter rundvisningen benyttede vi os af endnu en af fordelene ved at være suite-gæster og sprang køen over til frokosten i restauranten. Vi havde simpelthen adgang til en anden etage, hvor der kun var ganske få gæster. Efter alle de andre dage på skibet at have indtaget vores frokost i buffetrestauranten, var det skønt med roen og servicen i restauranten. Vi slappede i suiten efter frokost, inden vi sidst på eftermiddagen tog en tur i poolen for sidste gang. I dagplejen var der igen stillet nyt legetøj frem til fri afbenyttelse. Denne gang var det en masse instrumenter, så vi fik lavet lidt larm.

Valdemar havde ikke sovet til middag, så vi regnede med at kunne lægge ham til at sove tidligt. Mens vi sad i buffetrestauranten for at tage lidt tidlig mad, blev han dog en lille hystade, så vores planer om at tage en cocktail alle sammen, blev droppet. Valdemar ville gerne slappe i klapvognen og efter lidt rullen rundt på skibet, sov han. Så igen nød vi tre retter mad i restauranten, mens han lå og sov i klapvognen ved bordet.

Vi har nu pakket vores tasker, så de kan komme ud at stå på gangen. Så slipper vi for selv at slæbe dem i land i morgen tidligt. Vi vil nu for sidste gang lægge os til at sove her på skibet. Når vi vågner i morgen, er vi forhåbentlig nået til kaj i Singapore.

Conrad Centiennel Singapore Hotel, Singapore, kl. 21.45, tirsdag den 10. november 2015
Mens vi spiste morgenmad i a la carte-restauranten for første gang, lagde skibet til kaj i Singapore. Valdemar fulgte interesseret med i det hele.

Vi havde egentlig planlagt at blive på skibet så længe som muligt, men endte alligevel med at gå i land som nogle af de første. Valdemar i klapvognen åbnede døre – eller rettere sagt: gav os fortrinsret til flere køer – herunder immigrationskontrollen. Så vi var ude af terminalen på ganske kort tid.

Taxichaufføren fattede simpelthen ikke, hvad vi sagde – og et papir med hotellets navn og adresse hjalp heller ikke, så en medarbejder fra terminalens taxiservice måtte hjælpe. Endelig kom vi afsted. Det gik meget langsomt, og til at starte med, tænkte vi, at bilen var punkteret. Som vi kørte afsted, blev vi mere og mere nervøse. Chaufføren kørte som om, at han var ved at falde i søvn – langsomt, slingrende og med foden på bremsen konstant. På motorvejen havde han svært at holde sin bane. Da vi gentagne gange spurgte, om han var ok, nikkede han blot. Vi følte os meget utrygge og insisterede til sidst på, at han satte os af. Det tog lidt tid for ham at fatte, men da vi gentagne gange havde nærmest råbt ”Stop the cab!”, holdt han endelig ind til siden. Vi fangede hurtigt en anden taxi det sidste korte stykke til hotellet.

Selvom klokken kun var ca. 9.30, var der et værelse klar til os på hotellet. Et lækkert værelse på 20. etage med udsigt over byen og marinaen. Vi blev ikke længe på hotellet, men begav os ud i byen. Varmen var led, så vi nød, at størstedelen af turen til marinaen gik igennem et indkøbscenter og i undergrunden. Da vi kom ud i varmen igen, gik Valdemar hurtigt omkuld. Vi ledte desperat efter et sted at spise frokost, men det meste var lukket. Det viste sig, at det i dag er Depaavali – den største højtid for hinduer. Netop som vi fandt et sted at spise, vågnede Valdemar heldigvis op. Med lidt energi igen begav vi os videre langs marinaen og igennem et par shoopingcentre. Igen var det tøj til Valdemar, som vi købte. Han har snart hele vintergarderoben på plads. Smoothies og en cupcake til Valdemar blev det også til.

Sent på eftermiddagen var vi lige tilbage på hotellet at vende, inden vi gik ud igen. I 7-Eleven mødte vi en herboende dansk kvinde og hendes to døtre. Hun var glad for at møde danskere, så vi sludrede lidt. Hun fortalte, at vi var heldige, at vi først ankom i dag. De seneste fire dage har forureningen i Singapore været så slem, at de har måtte gå med masker eller blive inden døre. Dette skyldtes skovbrande i Indonesien.

Deepavali bliver primært fejret hos den indiske befolkning, så vi gik naturligvis til Little India. Hovedgaden var flot pyntet, og der var mennesker overalt. Britt var også lige inde at kigge i et hindutempel, inden vi spiste aftensmad – på en indisk restaurant, naturligvis. På vej tilbage bad Valdemar om at komme ned at ligge i klapvognen, og få minutter efter sov han. Godt for det, for det blev lidt af en tur, som vi kom ud på for at finde tilbage til hotellet.

Selvom vi faktisk længe kunne se hotellet, kunne vi simpelthen ikke finde en vej, der førte derhen. Tilbage på hotellet fortalte vores skridttællere os, at vi har gået ca. 30.000 skridt i dag. Meget forståeligt, at vi har lidt ømme fødder og hævede ben.

Conrad Centiennel Singapore Hotel, Singapore, kl. 21.45, onsdag den 11. november 2015
Vi startede dagen med morgenmad fra hotellets overdådige buffet. Der var rigeligt at vælge i mellem – også sushi. For at undgå den værste varme, var det med at få klaret den udendørs sightseeing så tidligt på dagen som muligt. Fra Marina Bay gik vi mellem de høje kontorbygninger og tilbage langs floden langs Sculture Walk, hvor der var skulpturer af bl.a. Dali og Botero. Derfra var det forbi de mange flotte, gamle bygninger som eksempelvis Victoria Memorial Hall.

Da det var tid til frokost, fandt vi et shoppingcenter. Som vi sad udenfor og spiste frokost (’Create your taste’ hos McD igen), begyndte det at regne. I et andet shoppingcenter fandt vi en legeplads, så Valdemar fik brugt lidt energi. Mens Valdemar tog en lur, tog vi en slapper på Starbucks og shoppede så lidt mere – denne gang bl.a. nye vandresko til os begge. Trods det overskyede vejr var det godt varmt, og så er det altså bedst at være indendørs – eksempelvis i et shoppingcenter med aircondition.

Sidst på eftermiddagen blev det til en tur i hotellets udendørs pool, inden vi begav os ud i gaderne igen. På Orchard Road var vi inde i flere shoppingcentre – og igen købte vi mere tøj til Valdemar. Klokken blev over otte, førend vi endelig fandt et sted at spise aftensmad. Da vi var færdige med at spise, var butikkerne i centeret lukket, så vi tog en taxi tilbage til hotellet.

Conrad Centiennel Singapore Hotel, Singapore, kl. 21.00, torsdag den 12. november 2015
Efter et overdådigt morgenmåltid begav vi os afsted i varmen til Little Arabia. Den store moske var desværre lukket på grund af renovering, men den var også flot nok ude fra. Vi gik lidt rundt i bydelen og så de flotte, gamle bygninger, ligesom vi så en mindre moske. Temperaturen var også i dag høj, så det varede ikke længe, førend vi søgte indenfor. Vi kom ind i flere shoppingcentre, men de var ikke så spændende. Vi ledte efter et sted at spise frokost, men intet fristende. Vi kom forbi et par templer – hver sin religion, flotte på hver sin måde.

Valdemar blev også hurtig træt i varmen og bad derfor om at sove inden frokosten. I et center fandt vi et lidt kedeligt fastfood-sted og spiste lidt. Da Valdemar vågnede, satte vi os på Teddy & Me – Mr. Beans kagested. Valdemar valgte den mest farvestålende kage, men selvom han ikke havde fået frokost, måtte han give op halvvejs. Næste stop var samme legeplads som i går, inden vi sidst på eftermiddagen tog hjem på hotellet – efter at have gået en god tur i området.

Til aftensmad valgte vi et steakhouse lige uden for hotellet. Da vi kom udenfor, var vi meget imponerede over de parkerede biler omkring hotellet: vi talte en enkelt Lamborghini, en MacLaren og fem Ferrari’er! Fra restauranten gik vi ind i et shoppingcenter, som vi utroligt nok ikke havde set tidligere. Vi ledte efter et sted til dessert. Vi gik lidt frem og tilbage. Tilbage i centeret ved hotellet fik vi købt nogle souvenir-t-shirts, inden vi fandt et sted, hvor vi købte kaffe og kage. Maven blev dog mæt længe før øjnene, så vi har nu to halve stykker kage liggende i køleskabet…

I flyet mellem Singapore og København, lørdag den 14. november 2015
Både før og efter den overdådige morgenmadsbuffet stod den på pakning af kufferter. Det var ikke helt nemt at få plads til alle vores indkøb i vores to tasker, så vi overvejede at tage Valdemars bærestol ud og lave den checke ind som et selvstændigt stykke bagage. Men til sidst lykkedes det at få plads til det hele.

Omkring middag tjekkede vi ud fra hotellet og begav os mod Chinatown. På vejen dertil så vi et strålende eksempel på, at højhuse ikke behøver kun at være stål og glas. Vi kom nemlig forbi den flotteste bygning med haver og træer også oppe i højden.

I det farvestrålende hindutempel, Sri Mariamman, i Chinatown var et bryllup i gang, så der var ikke adgang for turister, og vi måtte derfor nøjes med at kigge på de hellige køer på muren udefra. I det nærliggende Buddha Tooth Relic-tempel kunne vi derimod beundre dets imponerende indre. Hvor det de forrige dage havde været overskyet, kom solen frem engang i mellem i dag – og hver gang var vi ved at gå til af varme. Det var derfor en hed fornøjelse at gå igennem Chinatown, men det var det værd at se de mange farvestrålende bygninger og de små butikker, hvor der blev solgt al verdens tingeltangel – Made in China.

Vi fortsatte gennem byen og besøgte da også endnu et kinesisk tempel, inden vi holdt pit stop i Marina Bay Mall. Derefter fortsatte vi til Gardens by the Bay, hvor vi lige rundede et hjørne af den enorme botaniske have. Heden var dog stadig ulidelig – og en buldrende torden hjalp desværre ikke, så vi søgte tilflugt i et køligt shoppingcenter. Der blev lige tid til et besøg på legepladsen i centeret tæt ved hotellet, inden vi fandt et sandwichsted at spise en tidlig aftensmad. Ved Fortune of Wealth var det nu muligt at komme ”ind i” springvandet, hvilket især Valdemar var meget begejstret for.

Ved 19-tiden valgte vi at tage en taxa mod lufthavnen for der at slå de sidste timer ihjel inden hjemrejsen. Vi skulle først flyve lige før midnat og ville gerne prøve at holde Valdemar vågen indtil da. Derfor blev det meste af tiden i lufthavnen tilbragt på to forskellige legepladser. Flyet nåede da heller at lette, førend Valdemar faldt i søvn og sov de næste knap otte timer på flysædet imellem os. Vi har nu stadig godt fire timers flyvning tilbage, førend vi endelig er hjemme…