Antarktis

Lidt om Antarktis og rejsen
Årets længste ferie i 2011 gik sydpå – langt sydpå! Destinationen var nemlig Antarktis. Den 17. december 2011 tog vi af sted på en 22 dages lang rejse, der udover til den antarktiske halvø, også bragte os til Falklandsøerne og South Georgia samt de mindre øgrupper South Shetland Islands og South Orkney Islands, der også ligger i den antarktiske zone. Det var – trods søsyge og røveri – en fantastisk tur, der bød på den smukkeste natur og et unikt dyreliv.

Antarktis’ historie
Allerede i år 530 før vores tidsregning påstod græske Pythagoras og efterfølgende Aristoteles, at der måtte være en sydpol. De mente, at jorden var rund og for at skabe balance, måtte der også være land mod syd. Dengang var den gængse opfattelse dog, at jorden var flad, og der skulle gå rigtigt mange hundrede år, før Antarktis’ reelle eksistens blev slået fast. I 1531 optrådte et land mod syd for første gang som et selvstændigt kontinent på et verdenskort – trods det faktum, at ingen endnu havde set den påståede verdensdel. Først i 1890 optrådte betegnelsen Antarktis for første gang på et landkort.

Fra slutningen af det 15. århundrede begyndte ekspeditioner mod syd. Deception Island, der er en del af South Shetland Islands, menes at være blevet opdaget i 1603, og South Georgia i 1675. Antarktis blev først set i 1820 af Fabrien von Bellinghausen, der var kaptajn på det russiske skib Vostok – udsendt af den russiske zar Alexander. Den amerikanske sælfanger John Davis menes at være den første, der satte sine fødder på Antarktis’ fastland. Dette var i 1821.

Antarktis og de omkringliggende øer blev set som guldgrubber for sæl- og hvalfangere, og i mange år blev der drevet rovdrift på disse dyr i området. Udover de mange sæl- og hvalfangere, der havde en økonomisk interesse i området, begyndte også ekspeditioner om at være de første til at nå Sydpolen og efterfølgende krydse kontinentet. Ernest Skackleton var – med en gruppe på blot tre andre – den første, der nåede den magnetiske sydpol i 1909. 17. januar 1912 nåede Robert Scott til den geografiske sydpol – blot for at konstatere, at Roald Amundsen havde slået ham i kapløbet og var nået dertil godt en måned tidligere; nemlig den 14. december 1911. Den største Antarktis-ekspedition nogensinde fandt sted i 1946, hvor USA sendte ikke mindre end 4.700 mand, 33 fly samt 13 skibe hertil for at fotografere og kortlægge kontinentet.

Antarktis-traktaten blev underskrevet i 1959 af 12 nationer. Traktaten erklærer, at Antarktis er for unik til at tilhøre et enkelt land, og derfor bør være åben for alle. Traktaten, der dækker området syd for den 60. breddegrad, dikterer, at Antarktis skal være et fredeligt sted uden atomprøvesprængninger eller militær aktivitet, ligesom råstofudvinding ikke er tilladt før tidligst i år 2040. Til gengæld skal der være mulighed for videnskabelig forskning for alle – dog med mest mulig hensyn til naturen. I 2006 havde 46 lande underskrevet traktaten.

Areal og indbyggertal
Antarktis dækker et areal på 14.100.000 km2 – et areal, der bliver fordoblet om vinteren, når de omkringliggende have fryser til is. Her findes ingen byer og heller ingen egentlig befolkning, men rundt omkring på kontinentet findes omkring 45 forskningsstationer fra forskellige nationer som eksempelvis Argentina, Norge, Tyskland, Chile, Rusland, Ukraine og mange flere. Om sommeren bor der op til 5.000 personer på Antarktis på disse forskningsstationer, mens der under den kolde og mørke vinter blot bor ca. 500 – 1000 personer.

Planlægning af rejsen
Det startede egentlig lidt som en joke – at rejse til Antarktis. Det var den eneste verdensdel, som vi ikke havde besøgt, så selvfølgelig skulle vi da også dertil. Men jo mere vi læste om Antarktis, jo mere fik vi lyst til at tage dertil – selvfølgelig skulle vi også besøge det 7. kontinent! Vi læste os til, at perioden fra midten af december til slutningen af januar umiddelbart var det bedste tidspunkt at tage til Antarktis ud fra det, som vi gerne ville se. At rejse i januar passede ikke så godt arbejdsmæssigt, hvilket betød, at vi skulle fejre jul og nytår sydpå.

Da vi læste om Antarktis og de omkringliggende øer, fandt vi ud af, at vi gerne ville kombinere Antarktis med Falklandsøerne og South Georgia for at få flest forskellige oplevelser. Det betød også, at vi måtte vælge de store kejserpingviner på Snow Hill Island i Weddellhavet fra, da ingen tur kombinerede Falklandsøerne, South Georgia og Snow Hill Island ved Antarktis. Vi fandt seks forskellige skibe, der sejlede til de ønskede steder på det ønskede tidspunkt. Valget fandt på skibet M/S Bremen fra det tyske rederi Hapag-Lloyd. Umiddelbart havde dette cruise flest mulige landgange og et passende antal passagerer. At skibet så samtidig var lidt mere luksuriøst i forhold for til flere andre skibe, var blot en ekstra bonus.

Prisen
Vi bookede cruiset direkte hos rederiet Hapag-Lloyd, som tilbød en samlet pakke, der udover selve cruiset også inkluderede fly Frankfurt – Buenos Aires tur/retur, fly Buenos Aires – Ushuaia tur/retur, en overnatning på 1. klasses hotel i Buenos Aires i starten og slutningen af turen, guidet busrundtur i Buenos Aires, guidet busrundtur i Ildlandet i Patagonien i området omkring Ushuaia samt al transport mellem lufthavne, hotel og skib. På hotellet var morgenmad inkluderet, og på cruiset var al mad inkluderet. Ombord skulle vi betale for drikkevarer (med undtagelse af kaffe og te), men vand, juice og sodavand fra kahyttens minibar var dog gratis. Denne samlede pakke kostede 205.000 kr. Derudover brugte vi maksimalt 6.000 kr. på fly København-Frankfurt tur/retur, måltider i Buenos Aires, drikkevarer ombord samt diverse souvenirs til os selv, familie og venner.

Ja, der det er klart vores dyreste ferie nogensinde, men til gengæld fik vi en unik oplevelse, der ikke er særligt mange forundt.

Dagbog