Dagbog – Swinoujscie

Aquamarina, Swinoujscie, kl. 22.00,torsdag den 24. marts 2016
Kl. 4.30 kørte vi hjemmefra, så vi ankom til færgen i Gedser i god tid som altid. Valdemar havde heldigvis sovet det meste af vejen, så han var frisk til morgenmad på færgen. Han fandt hurtigt en mindre, svensk dreng at lege med på færgens legeplads, så han var underholdt.

Efter et stop i Bordershop for at købe et par Lego-biler til Valdemar, satte vi kurs mod Swinoujscie i Polen og blev noget overrasket, da vi kørte af motorvejen godt 70 km. før målet. På desperat udkig efter en tankstation kørte vi gennem skove og små tyske landsbyer på smalle landeveje, hvor der dårligt nok var plads til, at to biler passerede hinanden. Vi var begyndt at blive nervøse – og Valdemar noget utilfreds i autostolen – da en tankstation endelig dukkede på. For Valdemar bestod underholdningen ved pitstoppet i at kigge på en vaskehal, hvor siden var en glasvæg, så der var udsyn til vaskebørsterne.

Før kl. 11.30 ankom vi til Swinoujscie og fandt hurtigt vejen, hvor hotellet skulle ligge. Hotellet kunne vi dog ikke lige finde, så vi fandt i stedet en parkeringsplads og begav os til fods ud for at lede. Valdemar faldt hurtigt i søvn i klapvognen. Det viste sig, at vi havde parkeret få meter fra hotellets indgang, men vi var lige ude på en længere gåtur, da vi på vores søgen selvfølgelig startede med at gå den modsatte vej.

Trods vores tidlige ankomst, var vores hotellejlighed klar til check-in – en lækker, ny 2-værelses lejlighed med to store terrasser. Inden vi kørte bilen i parkeringskælderen og bar kufferterne op, fandt vi dog først et sted at spise frokost. Som altid var det ikke en nem opgave. Jo flere spisesteder, vi kom forbi, jo mere kræsne blev vi. I starten af promenaden fandt vi dog et sted, så vi vækkede Valdemar, så han også kunne få frokost.

Efter at have flyttet bilen og båret kufferterne op, gik vi igen på gaden for at kigge nærmere på kvarteret – herunder den lange promenade. Første stop (og sidste stop) var naturligvis en legeplads. På tilbagevejen til hotellet ville vi finde et supermarked og købe ind, så vi selv kunne lave aftensmad og morgenmad. Det første ’supermarked’ gjorde sig slet ikke i fersk kød, og det næste – der ellers så stort og nyt ud udefra, var lukket. Et tredje supermarked havde et begrænset udvalg, men vi fik fyldt noget i indkøbsvognen. Et glas færdig tomatsovs fandt vi dog ikke, så Britt gik i et andet supermarked rundt om hjørnet. Det var ikke stort, men havde til gengæld et fint udvalg – også af tomatsovs.

Sidst på eftermiddagen var det blevet tid til at samle Lego-biler. En før og en efter aftensmaden. Da det blev sengetid, lagde Britt og Valdemar sig ind i soveværelsets dobbeltseng. Valdemar var stædig og ville ikke sove, så Britt faldt nok i søvn først. Så her første nat blev det Casper, der tog sovesofaen i stuen

Aquamarina, Swinoujscie, kl. 21.00, fredag den 25. marts 2016
Allerede lidt over seks i morges var Valdemar frisk, så det blev til tidlig morgenmad – og kl. 8.30 var vi ude af døren. Vi havde på forhånd set på vejrudsigten, at det ikke blev så godt vejr i dag, så vi havde afsagt dagen til shopping. Da vi begav os afsted, småregnede det også.

Vi gik gennem Park Zdrojowy ned til havnen. Butikkerne havde endnu ikke åbent, men det havde shoppingcenteret, Corso, heldigvis. Vi var det hele igennem, og utroligt nok blev det eneste indkøb en bluse til Valdemar og et par sko til Britt. Inden vi forlod centeret, delte vi en smoothie…

Udenfor var alle andre butikker nu også åbne, så vi gik rundt i centrum og kiggede – uden dog at købe andet end lidt legetøj til Valdemar. Valdemar tog en lur i klapvognen imens. Nogle bygninger, som vi passerede, var utroligt flotte, andre trængte til en kraftig renovering, mens flere store boligkomplekser lignede noget fra Sovjet-tiden – altså ikke særligt charmerende.

Tilbage gennem parken til en café på promenaden til frokost. Valdemar mente bestemt ikke, at han kunne lide de cornflakes-panerede kyllingestykker, som vi havde bestilt til ham og nøjedes derfor med at spise hvidløgsbrødet fra Caspers salat – dyppet i ketchup. Vi kiggede efterfølgende i lidt flere butikker og var et smut på den samme legeplads ved promenaden som i går, inden vi fandt en café til dessert: kage og is!

Midt på eftermiddagen tog vi igen tilbage til lejligheden, samlede lidt mere Lego og slappede, indtil det var tid til aftensmad. Vi gik en god tur og besøgte da også en anden legeplads, inden vi spiste aftensmad på en restaurant, som vi har blevet anbefalet. Fra børnemenukortet valgte Valdemar en skål med agurkestænger og en skål med tomatbåde. Andet ønskede han ikke.

Da vi kom tilbage til lejlighedskomplekset, var strømmen gået i hele bygningen. Det betød, at vi måtte tage trappen til 4. sal. Selvom det var over Valdemars sengetid, gik han friskt hele vejen op. Da vi kom indenfor, måtte vi bruge lommelygten i mobiltelefonen for at kunne se noget. Der gik dog ikke længe, førend vi heldigvis igen havde strøm.

Valdemar er nu lagt i seng – og snart følger vi efter.

Aquamarina, Swinoujscie, kl. 20.30, lørdag den 26. marts 2016
Strømmen røg et par gange mere i går aftes, inden vi gik i seng. Heldigvis ikke så lang tid ad gangen…

Solen skinnede fra en stort set skyfri himmel, da vi stod op i morges. Perfekt vejr til en god gåtur! Vi fulgte promenaden og fortsatte ud ad vejen og efterfølgende ad stien gennem skoven mod grænsen. Efter nogle kilometer krydsede vi grænsen til Tyskland. Vi fortsatte et stykke til de fine, små hoteller og kursteder dukkede op i Ahlbeck. Vi var kort en tur nede på stranden, hvor Valdemar syntes, at det var sjovt at tisse i sandet. En legeplads fandt vi naturligvis også, inden vi forlod stien langs vandet.

Ved hovedvejen fandt vi et stort supermarked, hvor vi købte lidt. Derefter fortsatte vi ud ad vejen tilbage mod grænsen. Trafikken var tæt, så der lugtede godt af bilos. Faktisk var det en naturpark, som vi gik igennem, men det eneste dyreliv, vi mødte, var en stor frø.

Tilbage på den polske side af grænsen fortsatte vi til de mange små boder. Vi syntes, at det var utroligt billigt, indtil det gik op for os, at priserne var i euro og ikke i zloty. Der var mange cigaret-boder og masser af kopivarer – primært tøj. Vi købte ikke noget. Halvvejs blev Valdemar lidt træt og kom i klapvognen – og så gik der ikke længe, førend han tog sig en lur.

Mens Valdemar sov, sad vi udenfor og spiste frokost på McD, inden vi gik videre til det store supermarked, Kaufland. Der købte vi lige ind til de næste dages morgenmad, ligesom vi tilbragte lidt tid med at udvælge nogle polske specialøl til at tage med hjem. Valdemar vågnede – og valgte en æske med kopi-Lego. Fra Kaufland gik vi til shoppingcenteret, Corso. I går var Britt igennem de fleste butikker uden at købe andet end til par sko. Nu var Casper igennem en del butikker på jagt efter en jakke. Vi nåede lige at købe en jakke, inden butikkerne lukkede om ørene på os kl. 16.

I går var vi inde på en café, der ligger i et gammelt kirketårn. I går gik vi uden at købe noget, da de kun servede kaffe og kage – og vi var på jagt efter frokost. I dag havde vi fået frokost, så siddende i nogle skønne, gamle møbler fik vi kaffe, varm chokolade og kage.

Fra caféen var der ikke så lang en gåtur tilbage til lejligheden. Der hyggede vi, indtil det var tid til at tage ud og spise aftensmad: pasta og pizza på en restaurant med en noget arrogant tjener (ejer), der dog utroligt nok kunne nogle enkelte gloser på dansk. Igen i dag var vi imponerede over, så flot Valdemar klarer restaurantbesøg, selvom vi faktisk nærmer os hans sengetid.

Vi har været ude i den friske luft hele dagen og har tilbagelagt omkring 20 km., så der er ikke noget at sige til, at vi er trætte og lidt ømme i fødderne.

Aquamarina, Swinoujscie, kl. 20.30, søndag den 27. marts 2016
Igen i dag skinnede solen fra en stort set skyfri himmel, da vi stod op.

Alle butikker havde lukket i dag, da det jo er påskedag. Vi havde dog i går sikret os, at det lille ’tog’ kørte, for vi havde lovet Valdemar en tur. Vi gik først langs stranden sammen en rigtigt mange andre mennesker og gik derefter til Promenaden, hvor ’toget’ havde stoppested. ’Toget’ som vi havde sat os ind i, viste sig at køre et andet sted hen, end vi havde regnet med. Vi fandt heldigvis ud af det, inden det kørte, så vi kunne hoppe ud og vente på det næste tog.

’Toget’ kørte først til den tyske grænse og derefter tilbage igennem Swinoujscie. Vi valgte at stige af nede ved havnen i centrum. Restauranten, som vi havde udset os til frokost, var helt fyldt, men heldigvis var der plads på en lille hyggelig café i nærheden. Indretningen var så gennemført! Det var svært at se, hvor meget, der var påskepynt og hvor meget, der var caféens sædvanlige indretning. Men alt matchede – selv sugerørene i vores drikke.

Efterfølgende gik vi tilbage til havnen og kiggede på skibene og den lille færge, der sejer i pendulfart til den anden side af havnen. Langs havnen gik vi til Fort Aniola og efterfølgende Fort Zachodni – dog uden at gå ind nogle af stederne. Klapvognen kunne ikke rigtigt køre i det løse sand, men Valdemar havde heller ingen problemer med at gå selv efter flere kilometer. Ude på stranden igen så vi den lille vindmølle på stenmolen, inden vi gik tilbage langs vandet. Det tog evigheder, for Valdemar skulle finde muslingeskaller og lege med sandet for hver fem meter.

Tilbage på promenaden fandt vi en åben kiosk, hvor vi købte lidt at drikke og nogle kiks. Dette nød vi på en bænk ved en nærliggende legeplads, hvor Valdemar hyggede sig gevaldigt sammen med en lidt ældre polsk dreng. Sprogbarrieren var ikke eksisterende mellem de to.

Vi nåede lige hjem og vende i lejligheden, inden vi igen var tilbage på promenaden for at finde et sted at spise aftensmad. Stedet, vi valgte, var på ingen måde fancy – tværtimod. Blomstrede gardiner, blomstret tapet og dug og matchede stof på alle stolene. Men schnitzlerne var gode!

Valdemar sad og var ved at falde i søvn midt i maden, men livede op igen, da han kom ud i luften bagefter. Derfor fandt vi en café, hvor Valdemar og Casper fik en portion is. Britt ville gerne have varm chokolade, men blev noget skuffet over, at her var det bare varm chokolade – og ikke tyk, smeltet chokolade, som ellers var blevet serveret et par andre steder her på ferien.

Tilbage i lejligheden var det tid til at pakke, da vi skal afsted i morgen tidlig. Vi er enige om, at vi alle tre har haft nogle skønne dage her i Polen, og selvom det kun har været fire dage, føler vi virkelig, at vi har været på ferie.